Daniel 11
1 der står som Hjælp og Støtte for mig. Dog vil jeg nu kundgøre dig, hvad der står skrevet i Sandhedens Bog;
Mǝn Medialiⱪ Darius padixaⱨ bolƣan birinqi yilidila, uni mustǝⱨkǝmlǝx ⱨǝm küqǝytix üqün ornumdin ⱪozƣalƣanidim.
2 ja, nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er. Se, endnu skal der fremstå tre konger i Persien, og den fjerde skal komme til større Rigdom end nogen af de andre; og når han er blevet mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod det græske Rige.
Əmdi mǝn sanga ⱨǝⱪiⱪǝtni eytip berǝy: — Buningdin keyin Parsⱪa yǝnǝ üq padixaⱨ ⱨɵkümranliⱪⱪa qiⱪidu; keyin tɵtinqi padixaⱨ qiⱪip, baxⱪa padixaⱨlardinmu kɵptin kɵp mal-dunyani toplaydu; u mal-dunyaliridin ⱪudrǝt tepip, ⱨǝmmǝ yurtlarni Gretsiyǝgǝ jǝng ⱪilixⱪa ⱪozƣaydu.
3 Men da fremstår en Heltekonge, og han skal råde med Vælde og gøre, hvad han vil.
Uningdin keyin küqlük bir padixaⱨ mǝydanƣa qiⱪidu. U zor padixaⱨliⱪni idarǝ ⱪilip, nemini halisa xuni ⱪilidu.
4 Men bedst som han står, skal hans Rige sprænges og deles efter de fire Verdenshjørner, og det skal ikke tilfalde hans Efterkommere eller blive så mægtigt, som da han rådede, men hans Rige skal ødelægges og gå over til andre end Efterkommerne.
Lekin u ⱨoⱪuⱪ yürgüzüwatⱪinida, padixaⱨliⱪi parqilinip asmanning tɵt xamal tǝripigǝ bɵlünüp ketidu. Uning tǝhtigǝ ǝwladliri warisliⱪ ⱪilalmaydu, keyinki padixaⱨliⱪ u ⱨɵküm sürgǝn waⱪtidikidǝk küqlük bolmaydu; qünki uning padixaⱨliⱪi aƣdurulup, baxⱪilarƣa tǝwǝ bolup ketidu.
5 Siden bliver Sydens konge mægtig, men en af hans Fyrster bliver stærkere end han og får Magten; og hans Magt skal blive stor.
Uningdiki sǝrdarlarning iqidin biri «jǝnubiy padixaⱨ» bolup küqiyidu; lekin yǝnǝ bir sǝrdar uningdinmu küqlük bolidu wǝ ɵzining tehimu qong padixaⱨliⱪini soraydu.
6 Men nogle År senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun gives i Døden tillige med sit Følge, sin Søn og sin Ægtemand.
Birnǝqqǝ yil ɵtkǝndin keyin, [jǝnubiy padixaⱨ ximaliy padixaⱨ] bilǝn ittipaⱪ tüzidu; jǝnubiy padixaⱨning ⱪizi xu ittipaⱪni mustǝⱨkǝmlǝx üqün ximaliy padixaⱨning yeniƣa baridu. Lekin keyin bu ⱪiz erixkǝn ⱨoⱪuⱪidin mǝⱨrum ⱪilinidu; ximaliy padixaⱨ ɵzimu ⱨoⱪuⱪini ⱪolida tutalmay, mǝzmut turalmaydu. Bu ⱪiz wǝ uni elip kǝlgǝnlǝr, uning balisi ⱨǝm xu waⱪitlarda uni ⱪolliƣuqilarning ⱨǝmmisigǝ satⱪunluⱪ ⱪilinidu.
7 I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes Rødder; og han drager mod Nordens konges Hær og trænger ind i hans Fæstning, fuldbyrder sin Vilje på dem og bliver mægtig,
Ⱨalbuki, uning [ata jǝmǝt] tuƣⱪinidin biri ⱪoxunning ⱨoⱪuⱪini ⱪoliƣa elip [padixaⱨ bolup], ximaliy padixaⱨning ⱪorƣiniƣa besip kirip, ularƣa ⱪarxi ⱨujum ⱪilip qong ƣǝlibǝ ⱪilidu.
8 endog deres Guder med deres støbte Billeder og deres kostbare Kar, Sølv og Guld, fører han med som Bytte til Ægypten; siden skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.
U ularning ilaⱨ-butliri, ⱪuyma mǝbudliri wǝ buthaniliridiki altun-kümüxtin yasalƣan jam-ⱪaqilarni Misirƣa elip ketidu. U birnǝqqǝ yil ximaliy padixaⱨtin ɵzini neri ⱪilidu.
9 Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog må han vende hjem til sit Land.
Ximaliy padixaⱨ jǝnubiy padixaⱨning zeminiƣa besip kiridu, lekin ahiri ɵz yurtiƣa qekinidu.
10 Men hans Søn ruster sig og samler store Hære i Mængde, drager frem imod ham og oversvømmer og overskyller Landet. Og han kommer igen og trænger frem til hans Fæstning.
Ximaliy padixaⱨning xaⱨzadiliri ⱪozƣilip, zor ⱪoxun tǝxkillǝydu. Xaⱨzadilǝrdin biri kǝlkündǝk kelip jǝnubⱪa besip kiridu. Keyin u yǝnǝ jǝng ⱪilip, düxmǝn ⱪorƣiniƣiqimu besip kiridu.
11 Men Sydens konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod Nordens Konge; han stiller en stor Hær på Benene, men den gives i Sydens Konges Hånd.
Jǝnubiy padixaⱨ ⱪattiⱪ ƣǝzǝptǝ ⱪoxun tartip jǝnggǝ atlinip, ximaliy padixaⱨⱪa ⱨujum ⱪilidu. Ximaliy padixaⱨ zor bir ⱪoxunni jǝnggǝ salidu, lekin uning xu zor ⱪoxuni mǝƣlup bolup ǝsirgǝ elinidu.
12 Når Hæren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han strækker Titusinder til Jorden, men hævder ikke sin Magt.
Xu zor ⱪoxunning ǝsirgǝ elinixi bilǝn jǝnubiy padixaⱨ intayin mǝƣrurlinidu. U tümǝnligǝn adǝmlǝrni yoⱪitidu, biraⱪ uning ƣǝlibisi uzun dawamlaxmaydu.
13 Nordens Konge stiller på ny en Hær på Benene, større end den forrige, og nogle År senere drager han imod ham med en stor Hær og et vældigt Tros.
Qünki ximaliy padixaⱨ yurtiƣa ⱪaytip, burunⱪidinmu kɵp wǝ küqlük ⱪoxun tǝxkillǝydu. Bekitilgǝn yillar toxⱪandin keyin u zor ⱪudrǝtlik ⱪoxunni kɵp tǝminatlar bilǝn ⱪoxup baxlap kelidu.
14 Og i de Tiderer der mange, som gør Oprør imod Sydens Konge. og Voldsmændene i dit Folk rejser sig, for at Åbenbaringen kan gå i Opfyldelse, men selv falder de.
U qaƣda nurƣun kixilǝr jǝnubiy padixaⱨⱪa ⱪarxi turup uningƣa ⱪarxi ⱪozƣilang kɵtüridu. [I Daniyal —] sening hǝlⱪing iqidiki zorawanlar muxu ƣayibanǝ alamǝttiki bexarǝtni ǝmǝlgǝ axurmaⱪqi bolup, yoƣanqiliⱪ ⱪilidu, lekin ular mǝƣlup bolidu.
15 Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en Fæstning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans Hær flygter og har ikke Modstands kraft.
Ximaliy padixaⱨ potǝy selip mustǝⱨkǝm xǝⱨǝrni muⱨasirǝ ⱨujumi ⱪilip besiwalidu. Jǝnubdiki küqlǝr, ⱨǝtta ǝng hil ⱪoxunlarmu bǝrdaxliⱪ berǝlmǝydu, ularning ⱪarxiliⱪ ⱪilƣudǝk küqi ⱪalmaydu.
16 Den, som rykker imod ham, gør, hvad han vil, og ingen står sig imod ham; han sætter sig fast i det herlige Land og bringer Ødelæggelse med sig.
Ximaldiki tajawuzqi bolsa ɵzi haliƣanqǝ ix ⱪilidu, uningƣa ⱨeqkim ⱪarxiliⱪ ⱪilalmaydu. U «güzǝl zemin»ni ixƣal ⱪilidu; uning ⱪolida uni wǝyran ⱪilƣuqi küq bolidu.
17 Han oplægger Råd om at komme med hele sit Riges Styrke, men slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til Ægte til Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for ham.
[Ximaliy padixaⱨ] bǝl baƣlap padixaⱨliⱪidiki barliⱪ küqlǝrni sǝpǝrwǝr ⱪilip [Misirƣa] yol alidu; u [Misir] bilǝn ǝⱨdǝ tüzidu, ɵzi ǝⱨdidǝ turƣandǝk ⱪilidu. Biraⱪ [Misirning] ⱨakimiyitini aƣdrurux üqün u ayallirining bir ⱪizini [Misir] padixaⱨiƣa beridu. Lekin [ⱪizi] atisi tǝrǝptǝ turmaydu, uni ⱪollimaydu.
18 Så vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en Hærfører gør Ende på hans Hån; syv Fold gengælder han ham hans Hån.
Keyin u dengiz boyidiki yurtlarƣa ⱨujum ⱪilip, nurƣun adǝmlǝrni ǝsirgǝ alidu. Lekin yat bir sǝrdar uning kixilǝrni har ⱪilixlirini qǝklǝydu wǝ ǝksiqǝ, uning bu harlaxlirini ɵzigǝ yanduridu.
19 Derpå vender han sig mod sit eget Lands Fæstninger, men han snubler, falder og forsvinder.
U ɵz yurtidiki ⱪorƣanlarƣa qekinip kelidu. Lekin ahirida u putlinip yoⱪilip ketidu.
20 I hans Sted træder en, som sender en Skatteopkræver gennem Rigets Herlighed, men på nogle Dage knuses han, dog uden Harm, ej heller i Strid.
Keyin uning orniƣa yǝnǝ bir padixaⱨ tǝhtkǝ olturidu; u padixaⱨliⱪning ǝng xan-xǝrǝplik jayiƣa bir zalim alwangbegini ǝwǝtidu. Lekin u uzun ɵtmǝyla, malimanqiliⱪmu bolmay, jǝngmu bolmay ɵltürülidu».
21 I hans Sted træder en Usling. Kongedømmets Herlighed overdrages ham ikke, men han kommer, før nogen aner Uråd, og tilriver sig Kongedømmet ved Rænker.
— «Xuningdin keyin pǝs bir adǝm uning orniƣa qiⱪip ximaliy padixaⱨliⱪni alidu; ǝmma padixaⱨliⱪning ⱨɵrmǝt-xɵⱨriti uningƣa ⱨeq tǝwǝ bolmaydu, dǝp ⱪarilidu; lekin u hǝlⱪning asayixliⱪ pǝytidin paydilinip, yalaⱪqiliⱪ wasitiliri bilǝn ⱨakimiyǝtni tartiwalidu.
22 Hære bortskylles helt foran ham, også en Pagtsfyrste knuses.
Zeminiƣa kǝlkündǝk besip kirgǝn küqlǝrni u ⱨǝm kǝlkündǝk ⱨujum ⱪilip yoⱪitidu, xuningdǝk u ⱨǝttaki «[Hudaning] ǝⱨdisidǝ bekitilgǝn ǝmir»nimu yoⱪitidu.
23 Så snart man har sluttet Forbund med ham, øver han Svig; han drager frem og bliver stærk ved en Håndfuld Folk.
Xǝrtnamǝ tüzüx arⱪiliⱪ u baxⱪa yurtlarni aldaydu; adǝmliri kiqik bir ⱪoxun bolsimu, lekin uning küqi awup-awup, ⱪudrǝt tapidu.
24 Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og gør, hvad hans Fædre eller Fædres Fædre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods strør han ud til sine Folk, og mod Fæstninger oplægger han Råd, dog kun til en Tid.
U halayiⱪning asayixliⱪ pǝytidin paydilinip, ǝng bay ɵlkilǝrgǝ tajawuz ⱪilip kirip, atiliri yaki atilirining atiliri zadi ⱪilip baⱪmiƣan ixlarni ⱪilidu, yǝni u oljini, ƣǝnimǝtlǝrni wǝ nurƣun bayliⱪlarni ⱪol astidikilirigǝ ülǝxtürüp beridu; mǝlum bir mǝzgilgiqǝ ⱪorƣanlarƣimu ⱨujum ⱪilix ⱪǝstidǝ bolidu.
25 Han opbyder sin kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud med en stor Hær; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en overmåde stor og stærk Hær, men kan ikke stå sig, da der smedes Rænker imod ham;
U ɵz küqini ixⱪa selip qong ƣǝyrǝt bilǝn ⱪozƣilip, zor ⱪoxunni baxlap, jǝnubiy padixaⱨⱪa ⱨujum ⱪilidu. Jǝnubiy padixaⱨmu naⱨayiti zor ⱪudrǝtlik bir ⱪoxun bilǝn jǝnggǝ atlinidu. Lekin jǝnubiy padixaⱨ hainlarning yoxurun suyiⱪǝstigǝ uqrap, muwǝppǝⱪiyǝt ⱪazinalmaydu.
26 hans Bordfæller bryder hans Magt, hans Hær skylles bort, og mange dræbes og falder.
Qünki uning nazu-nemǝtlirini yegǝnlǝr uni yiⱪitidu. Uning ⱪoxuni ⱨǝmmǝ yǝrgǝ tarⱪilidu; nurƣunliri ɵltürülidu.
27 Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi Enden tøver endnu til den fastsatte Tid.
Keyin, bu ikki padixaⱨ bir-birini ⱪǝstlixip, yaman niyǝt bilǝn bir dastihanda tamaⱪ yeyixip, bir-birigǝ yalƣan gǝp ⱪilixidu; lekin bu ixlar ⱨeqkimgǝ payda yǝtküzmǝydu, qünki bu ixlarning ahiri pǝⱪǝt bǝlgilǝngǝn waⱪittila bolidu.
28 Da han er på Hjemvejen til sit Land med store Forråd, oplægger hans Hjerte Håd mod den hellige Pagt, og han fuldfører det og vender hjem til sit Land.
[Ximaliy padixaⱨ] nurƣun mal-mülüklǝrni elip ɵz yurtiƣa ⱪaytidu. U kɵnglidǝ Hudaning hǝlⱪi bilǝn tüzgǝn muⱪǝddǝs ǝⱨdigǝ ⱪarxi turidu; xuning bilǝn u ǝⱨdigǝ ⱪarxi ⱨǝrikǝtlǝrni ⱪilip, andin ɵz yurtiƣa ⱪaytidu.
29 Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det går ikke anden Gang som første;
Bǝlgilǝngǝn waⱪitta ximaliy padixaⱨ yǝnila jǝnubⱪa tajawuz ⱪilidu; lekin bu ⱪetimⱪi ǝⱨwal ilgirikigǝ wǝ yǝnǝ kelip ǝng ahirⱪi ⱪetimⱪisidiki bilǝnmu ohximaydu.
30 kittæiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit Løb. Så vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige Pagt.
Qünki Kittim arilidin qiⱪⱪan kemilǝr ⱨujum ⱪilip kelidu. Xunga u dǝrd-ǝlǝm bilǝn qekinidu wǝ [Hudaning] Ɵz hǝlⱪi bilǝn tüzgǝn muⱪǝddǝs ǝⱨdisigǝ ⱪarap intayin ƣǝzǝplinidu, uningƣa ⱪarxi haliƣinini ⱪilidu; xundaⱪla qekinip yanƣanda muⱪǝddǝs ǝⱨdigǝ asiyliⱪ ⱪilƣuqilarni ǝtiwarlaydu.
31 Og hans Hære skal stå der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse Ødelæggelsens Vederstyggelighed.
Uning tǝripidǝ turƣan birnǝqqǝ küqlǝr ⱪorƣan bolƣan muⱪǝddǝs ibadǝthanini bulƣaydu, «kündilik ⱪurbanliⱪ»ni ǝmǝldin ⱪalduridu wǝ «wǝyran ⱪilƣuqi yirginqlik nomussizliⱪ»ni uning orniƣa ⱪoyidu.
32 Dem, der overtræder Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald; men de Folk, som kender deres Gud, står fast og viser det i Gerning.
U muⱪǝddǝs ǝⱨdigǝ hainliⱪ ⱪilƣuqilarni huxamǝt-ⱨiyligǝrlik bilǝn qiriklǝxtüridu; lekin ɵz Hudasini dost tutⱪuqi hǝlⱪ bolsa ⱪǝysǝrlik bilǝn ⱨǝrikǝt ⱪilidu.
33 De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang bukker de under for Ild og Sværd, Fangenskab og Plyndring.
Hǝlⱪ iqidiki aⱪillar nurƣun ⱪerindaxliriƣa tǝlim yǝtküzidu; lekin birnǝqqǝ künlǝr ularning bǝziliri ⱪiliqta yiⱪilidu, otta kɵydürülüp ɵltürülidu, zindanƣa qüxidu yaki bulang-talangƣa uqraydu.
34 Medens de bukker under, får de en ringe Hjælp, og mange slutter sig til dem på Skrømt.
Yiⱪilƣan waⱪitlirida, Hudaning hǝlⱪi azƣinǝ yardǝmgǝ igǝ bolidu. Əmma nurƣun kixlǝr ularning ⱪatiriƣa huxamǝt-ⱨiyligǝrlik bilǝn soⱪunup kiridu.
35 Af de kloge må nogle bukke under, for at der kan renses ud iblandt dem, så de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu tøver den til den bestemte Tid.
Bǝzi aⱪillar yiⱪilidu. Lekin ularning yiⱪilixi ɵzlirining sinilixi, tawlinix-tazilinixi, ⱪiyamǝt künigiqǝ paklinixi üqündur. Qünki ahirǝt Huda bǝlgiligǝn waⱪittila kelidu.
36 Og Kongen gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det sker.
Ximaliy padixaⱨ ɵz mǝyliqǝ ⱪiliweridu; u tǝkǝbburlixip, ɵzini ⱨǝrⱪandaⱪ ilaⱨlardinmu uluƣlap üstün ⱪoyup, ⱨǝtta ⱨǝmmǝ Ilaⱨlarning Ilaⱨi Bolƣuqiƣa ajayib kupurluⱪ sɵz ⱪilidu; taki Hudaning ƣǝzipi toluⱪ tɵkülgǝn künigiqǝ u dawamliⱪ zor ronaⱪ tapidu. Qünki Hudaning bekitkini ǝmǝlgǝ axmay ⱪalmaydu.
37 Sine Fædres Guder ænser han ikke; ej heller ænser han Kvindernes Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem alle.
Bu padixaⱨ ata-bowiliri qoⱪunƣan ilaⱨlarƣimu pisǝnt ⱪilmaydu, ayallarƣimu ⱨeqⱪandaⱪ ⱨǝwǝs ⱪilmaydu. Əmǝliyǝttǝ u ⱨǝrⱪandaⱪ ilaⱨni ⱨɵrmǝtlimǝydu, qünki u ɵzini ⱨǝrⱪandaⱪ ilaⱨtin uluƣ dǝp ⱪaraydu.
38 I Stedet ærer han Fæstningernes Gud; en Gud, hans Fædre ikke kendte, ærer han med Guld, Sølv, Ædelsten og Klenodier.
Bularning ornida u «küqlǝr ilaⱨi»ni ⱨɵrmǝtlǝydu; uning ata-bowilirimu ǝzǝldin qoⱪunmiƣan bu ilaⱨni bolsa u altun, kümüx, yaⱪut wǝ baxⱪa ⱪimmǝtlik sowƣatlarni tǝⱪdim ⱪilip ⱨɵrmǝtlǝydu.
39 I de faste Borge lægger han den fremmede Guds Folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med Ære og giver dem Magt over mange, og han uddeler Land til Løn.
U ǝng mustǝⱨkǝm ⱪorƣanlarni xundaⱪ bir ƣǝyriy ilaⱨⱪa tayinip igilǝydu. Kimki uning ⱨɵkümranliⱪiƣa beⱪinsa, u xularƣa xǝrǝplik mǝnsǝp beridu, ularni kɵpqilikni baxⱪuridiƣan ⱪilidu wǝ in’am süpitidǝ yǝr-zeminni tǝⱪsim ⱪilip beridu.
40 Men ved Endens Tid skal Sydens Konge prøve Kræfter med ham, og Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i Mængde og falder ind i Landene, oversvømmer og overskyller dem.
Ahir zaman kǝlgǝndǝ, jǝnubiy padixaⱨ ǝskǝr qiⱪirip uningƣa ⱨujum ⱪilidu. Ximaliy padixaⱨ jǝng ⱨarwiliri, atliⱪ ǝskǝrlǝr wǝ nurƣun kemilǝr bilǝn ⱪuyundǝk uningƣa ⱪayturma zǝrbǝ beridu. U barliⱪ yurtlarƣa tajawuz ⱪilip, kǝlkündǝk texip kǝng yǝr-zeminlarni basidu.
41 Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men følgende skal reddes af hans Bånd: Edom, Moab og en Levning Ammoniter.
U ⱨǝtta «güzǝl zemin»ƣa besip kiridu; nurƣun ǝllǝr azdurulup yiⱪitilidu. Lekin bular, yǝni Edomlar, Moablar wǝ Ammonlarning qongliri uning ⱪolidin ⱪutulup ⱪalidu.
42 Han udrækker sin Hånd mod Landene, og Ægypten undslipper ikke.
Ximaliy padixaⱨ barliⱪ dɵlǝtlǝrgǝ ⱪolini sozidu, Misir zeminimu ⱪeqip ⱪutulalmaydu.
43 Han bliver Herre over Guld og Sølvskattene og alle Ægyptens Klenodier; der er Libyere og Ætiopere i hans Følge.
U Misirning altun-kümüx bayliⱪliri wǝ baxⱪa ⱪimmǝt baⱨaliⱪ buyumlirini talan-taraj ⱪilidu. Liwiyǝliklǝr wǝ Efiopiyiliklǝr uningƣa boysunup ǝgixidu.
44 Men Rygter fra Øst og Nord forfærder ham, og han drager bort i stor Harme for at tilintetgøre mange og lægge Band på dem.
Keyin xǝrⱪ wǝ ximaldin kǝlgǝn xǝpilǝr uni alaⱪzadǝ ⱪilidu. U tehimu dǝrƣǝzǝp bolup nurƣun kixini ⱪirƣinqiliⱪ ⱪilip ɵltürimǝn dǝp jǝng ⱪozƣaydu
45 Han opslår sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige Bjerg. Men han går sin Bane i Møde, og ingen kommer ham til Hjælp.
Wǝ dengizlarning otturisida, kɵrkǝm muⱪǝddǝs taƣ tǝripigǝ orda qedirlirini tikidu. Lekin uning ǝjili xu yǝrdǝ toxidu wǝ ⱨeqkim uni ⱪutⱪuzmaydu».
