Amos 6
1 Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædle blandt førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;
Zion kho dawk karoumcalah kaawm e, Samaria min kâuepnaw hoi miphun thung dawk a lathueng poung telah kaw e, Isarel imthung dawk kâhnai lah kaawm e taminaw teh, a yaw ka thout e lah ao.
2 (drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Område større end eders?)
Kalneh kho lah cet nateh khenhaw. Hote kho dawk hoi Hamath kho lah, Filistinnaw a onae Gath kho koe lah cet awh. Hotnaw teh, hete uknaeramnaw hlak hoe ahawi maw. Ahnimouh a onae teh, nangmouh na onae hlak hoe akaw maw.
3 I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.
Ka mathout e hnin hah tahruet awh nateh, kahmanhoeh e lawkcangnae tungkhung teng ka hnai sak e,
4 De ligger på Elfenbenslejer, henslængt på deres Bænke; af Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;
kasaino ikhun dawk ka ip e, tungkhungkasaw dawk ka yan e, tucahu dawk hoi tucanaw, maito e dokko dawk hoi maitocanaw a la teh ka cat e,
5 de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;
ratoung kueng e kâtâ nalaihoi la ka sak e, tumkhawng katha hoi, Devit ni a sak e patetlah ka sak e,
6 de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men sørger ej over Josefs Skade.
misurtui hah manang dawk hoi a nei awh teh, aphu patawpoung e hmuitui a kâhluk awh teh, Joseph e roedeng khangnae dawk a lung ka mathout hoeh e naw,
7 Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skrål får Ende, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud.
ahnimanaw teh, hmaloe man e a khang e naw hoi cungtalah a cei awh han. Yon na laihoi kaawmnaw, ahnimae pawinaw hai kahma han.
8 Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde.
Bawipa Jehovah ni a dei e teh Cathut teh amahoima thoekâbo e patetlah Jakop e kârasangnae hah ka panuet teh, ahnie im hah ka hmuhma teh, khopui hoi kho thung kaawm e pueng hah kai ni ka pahnawt han.
9 Og er der end hele ti Mænd i eet Hus de skal dog dø.
Im buet touh dawkvah tami hra touh kaawm nakunghai a due awh han.
10 Og levnes der een, så trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røer når Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da siger han: "Tys!" Thi HERRENs Navn tør de ikke nævne.
Imthungkhu lah kaawm e, hmai hoi pâeng lah kaawm e teh, im dawk hoi a ro hah rasa vaiteh, ceikhai torei teh, im dawk kaawm e tami hah kaw vaiteh, nang koe buetbuet touh bang kaawm e ao rah na ou, awm hoeh telah bout ati han. Ka hrawm e tami hai duem awm. BAWIPA e min teh dei hane kâ awm hoeh telah ati awh han.
11 Thi HERREN, se, han byder og slår det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA Cathut e kâ lah ao dawkvah, impui hah raphoe vaiteh im kathounge hai kâbawng sak han.
12 Løber mon Heste på Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;
Marang teh lungphen van a yawng thai maw. Tami ni talung dawkvah maito hoi kanawk panuek han maw. Nangmouh ni kalan lah lawkcengnae hah duenae sue patetlah lannae a paw hah kakhat poung e thingkung lah na coung sak awh toe.
13 I glæder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim?
Banglahai kaawm hoeh e dawk kâoup teh, na lung ahawi awh, maimouh teh mae thaonae hoi nahoehmaw kâ tawn awh toe telah ouk dei awh nahoehmaw.
14 Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken.
Atangcalah, Oe Isarel imthungnaw, nangmouh koe lah miphun buet touh ka thaw sak vaiteh, hote miphun ni Hamath kho lam dawk hoi kamtawng vaiteh kahrawng dawk kaawm e palang totouh, nangmouh teh na pacekpahlek awh han telah ransahu BAWIPA Cathut ni ati.
