Amos 6
1 Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædle blandt førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;
Nangcae Zion ah phuhnaep kaminawk, Samaria mae angoep haih kaminawk, Israel kaminawk angzohhaih, acaeng kalah kaminawk pongah ka sang koek, tiah poekhaih tawn kaminawk, khosak na bing o!
2 (drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Område større end eders?)
Kalneh ah caeh oh loe, khen oh; to hoiah thacak Hamath ah caeh oh; to pacoengah Philistia ah kaom Gath ah caeh o tathuk ah: nangcae loe to ah kaom siangpahrang ukhaih praenawk pongah na hoih o kue maw? To tih ai boeh loe nihcae ih ramri pongah nangcae ih ramri to len kue maw?
3 I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.
Sethaih ni to na suek o sut moe, athii palonghaih to nang hnai o sak lat;
4 De ligger på Elfenbenslejer, henslængt på deres Bænke; af Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;
tasaino hoiah sak ih iihkhun nuiah na ih o, anghnuthaih kasawk nuiah nang hnuk o moe, kahoih koek tuucaa hoi maitaw kathawk moi hoiah buh na caak o;
5 de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;
David baktiah nangmacae hanah katoeng to na sak o moe, tamoi lok hoiah koeh baktiah laa to na sak o.
6 de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men sørger ej over Josefs Skade.
Boengloeng koi mongah misurtui to na naek o, kahoih koek hmuihoih tui to nang nok o, Joseph pacaekthlaekhaih pongah palung na sae o ai.
7 Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skrål får Ende, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud.
To pongah nangcae loe tamna ah caeh kaminawk thungah hmaloe koek kami ah na om o tih; nihcae ih kanawm poihsakhaih loe boeng tih boeh.
8 Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde.
Angraeng Sithaw angmah roe mah lokkamhaih to sak boeh, misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah, Jakob amoekhaih to ka panuet, anih angraenghaih ahmuennawk to ka hnukma; to pong ah vangpui hoi a thungah kaom hmuennawk boih minawk ban ah ka paek han, tiah thuih.
9 Og er der end hele ti Mænd i eet Hus de skal dog dø.
Imthung maeto ah kami hato anghmat o nahaeloe, nihcae doeh dueh o vop tih.
10 Og levnes der een, så trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røer når Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da siger han: "Tys!" Thi HERRENs Navn tør de ikke nævne.
Hmaiqoeng hanah kadueh qok to imthung hoi lak naah, nang hoi kaom kami imthung ah oh vop maw? tiah anih han lokdueng tih, to naah anih mah, Om ai boeh, tiah thui tih. To pacoengah anih mah, Om duem ah, aicae mah Angraeng ih ahmin thuih han om ai, tiah naa tih.
11 Thi HERREN, se, han byder og slår det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.
Khenah, Angraeng mah lokpaek boeh, anih mah kalen im to phrae ueloe, tetta im doeh phrae boih tih.
12 Løber mon Heste på Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;
Thlung kathah nuiah hrang cawnh thai maw? Kami mah maitaw tae hoi thlung nuiah laikok atok thai maw? Nangcae mah toenghaih to kakhaa ahmuet ah nang coeng o sak moe, toenghaih athaih to na khaa o sak ving boeh.
13 I glæder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim?
Nangcae loe tidoeh kaom ai, hmuen nuiah anghoehaih na tawnh o; aimacae tharahhaih rang hoiah na ai maw takiinawk to a lak o? tiah na thuih o.
14 Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken.
Khenah, misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah, Aw Israel imthung takoh, nangcae tuk hanah prae maeto ka pathawk han, nihcae mah nangcae to Hamath akunhaih hoi praezaek vapui karoek to na pacaekthlaek o tih, tiah thuih.
