Apostelenes gerninger 9
1 Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten
Angraeng hnukbang kaminawk to pazih moe, hum han pacaeng, Saul loe kasang qaima khaeah caeh moe,
2 og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde føre dem bundne til Jerusalem.
a caehhaih loklam ah hnuk ih nongpa maw, nongpata maw naeh moe, Jerusalem thongim thungah pakhrak thai hanah, Damaska vangpui ih Sineko ah tarik ih canawk to a hnik.
3 Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstrålede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.
Anih loe kholong caeh moe, Damaska vangpui phak tom naah, poek ai pui ah van bang hoiah aanghaih mah a taeng boih to toeh pae:
4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: "Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?"
anih loe long ah amtimh, Saul, Saul, tipongah Kai nang pacaekthlaek loe? tiah anih han thuih pae ih lok to a thaih.
5 Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg er Jesus, som du forfølger.
To naah anih mah, Angraeng, nang loe mi aa? tiah a naa. Angraeng mah, Kai loe nang pacaekthlaek ih Jesu: kamsum pathuih loe nang hanah rai parai, tiah a naa.
6 Men stå op og gå ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre."
Anih loe tasoeh hoi dawnraihaih hoiah Angraeng, timaw saksak han na koeh? tiah a naa. Angraeng mah anih khaeah, Angthawk ah loe vangpui thungah caeh ah, toah na sak han koi na thui tih hmang, tiah a naa.
7 Men de Mænd, som rejste med ham, stode målløse, da de vel hørte Røsten, men ikke så nogen.
Anih hoi nawnto kholong caeh kaminawk loe lokpae ai ah angdoet o sut, lok loe a thaih o, toe mi doeh hnu o ai.
8 Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, så han intet. Men de ledte ham ved Hånden og førte ham ind i Damaskus.
Saul loe long hoiah angthawk tahang; a mik padai naah mi doeh hnu thai ai: toe anih to ban ah patawnh o moe, Damaska vangpui thungah caeh o haih.
9 Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.
Anih loe ni thumto thung mikmaeng, buhcaa ai tui doeh nae ai ah oh.
10 Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: "Ananias!" Og han sagde: "Se, her er jeg, Herre!"
To naah Anania, tiah ahmin kaom hnukbang kami maeto Damaska vangpui thungah oh; anih ih ahmin loe Anania; Angraeng mah hnuksakhaih hoiah anih khaeah, Anania, tiah kawk; to naah anih mah, Khenah, Angraeng, haeah ka oh, tiah pathim pae.
11 Og Herren sagde til ham: "Stå op, gå hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.
Angraeng mah anih khaeah, Angthawk ah loe Katoeng, tiah ahmin kaom loklam ah caeh ah, Tarsa vangpui ih Saul, tiah ahmin kaom kami maeto Juda im ah pakrong ah: khenah anih loe vaihi lawkthuih li, tiah a naa.
12 Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne på ham, for at han skulde blive seende."
Anih mah Anania, tiah ahmin kaom kami loe, anih nuiah ban koeng moe, a mik amtuengsak hanah angzoh, tito hnuksakhaih hoiah a hnuk coek boeh.
13 Men Ananias svarede: "Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
Anania mah, Angraeng, hae kami mah kawkruk maw Jerusalem ah nang ih kaciim kaminawk pacaekthlaek, tito paroeai kaminawk mah thuih ih lok ka thaih.
14 Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som påkalde dit Navn."
Anih loe haeah angzoh moe, nang ih ahmin palawk kaminawk boih naeh hanah, kalen koek qaima khae hoi ih sakthaihaih anah to a tawnh, tiah a naa.
15 Men Herren sagde til ham: "Gå; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Konger og Israels Børn;
Toe Angraeng mah anih khaeah, Caeh ah: anih loe Gentelnawk, siangpahrangnawk hoi Israel caanawk hma ah, Kai ih ahmin phawkung ah ka qoih ih hmuen ah oh:
16 thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld."
Ka hmin pongah anih mah kawkruk maw patangkhang tih, tto anih khaeah kam tuengsak han, tiah a naa.
17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne på ham og sagde: "Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig på Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligånd."
Anania loe caeh moe, imthung ah akun; Saul nuiah ban to koeng moe, kam nawk Saul, haeah nang zoh naah loklam ah nang khaeah kamtueng, Angraeng Jesu mah, na mik to amtueng moe, Kacai Muithla hoi na koi hanah, kai ang patoeh, tiah a naa.
18 Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.
Akra ai ah Saul ih mik hoiah tanga hin kangkhok baktiah krak moe, a mik to amtueng pae roep, anih loe angthawk moe, tuinuemhaih to hnuk.
19 Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.
Buhcaak pacoengah anih loe tha oh let. To pacoengah Saul loe Damaska ah kaom hnukbang kaminawk hoi nawnto atue kasawk ah cam.
20 Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.
Akra ai ah anih mah Jesu loe Sithaw Capa ni, tiah Kri kawng to Sinekonawk ah taphong.
21 Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: "Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der påkaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?"
Anih ih lok thaih kaminawk boih dawnrai o, Hae kami loe Jerusalem ah kaom Anih ih ahmin kawk kaminawk pacaekthlaek kami, nihcae to naeh moe, kalen koek qaima khaeah thak han ih na ai maw haeah angzoh? tiah thuih o.
22 Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.
Toe Saul loe thacak aep, Damaska vangpui ah kaom Judahnawk ih lok to aek moe, Jesu loe Kri ni, tiah taphong.
23 Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Råd om at slå ham ihjel.
Ni kasawk ah akra pacoengah, Judahnawk mah anih hum hanah patoem o:
24 Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene både Dag og Nat, for at de kunde slå ham ihjel.
toe nihcae mah pacaenghaih to Saul mah panoek. Anih hum thai hanah aqum athun khongkha to toep o.
25 Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.
To naah hnukbang kaminawk mah anih to aqum ah lak o, benthang thungah pacaeng o moe, vangpui sipae tapang hoiah anghum o sak tathuk ving.
26 Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.
Saul Jerusalem phak naah, hnukbang kaminawk hoi nawnto angkom hanah a poek: toe hnukbangnawk mah anih to zit o, anih loe hnukbang kami maeto toeng ni, tito tang o ai.
27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren på Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.
Toe Barnaba mah anih to lak moe, patoeh ih kaminawk khaeah caeh haih, Kawbangah maw Angraeng to loklam ah ka hnuk moe, kawbangah maw Angraeng mah anih khaeah lokthuih pae pacoengah, kawbangah maw zithaih om ai ah Jesu ih ahmin hoiah Damaska vangpui ah tamthanglok a thuih, tito nihcae khaeah thuih pae.
28 Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem
To pacoengah Sual loe nihcae hoi nawnto oh, koeh baktiah Jerusalem ah akun moe, tacawt.
29 og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slå ham ihjel.
Anih loe misa sae ai ah Angraeng Jesu ih ahmin hoiah lok to thuih, Grik lok apae kaminawk to lok a aek moe, lok a thuih pae: toe nihcae mah anih to hum hanah pacaeng o.
30 Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.
To tamthang to nawkamyanawk mah panoek o naah, anih to Sisaria vangpui ah caeh o haih tathuk, to ahmuen hoiah anih to Tarsa ah patoeh o.
31 Så havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligånds Formaning voksede den.
To pacoengah loe Judea prae, Kalili prae hoi Samaria prae thungah kaom kricabunawk boih kamong ah oh o moe, Sithaw bokhaih bangah doeh hmacawn o; Angraeng zithaih hoiah khosak o moe, Kacai Muithla zaehhoihaih rang hoiah kami angpung o.
32 Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han også kom ned til de hellige, som boede i Lydda.
Piter loe prae maeto pacoeng maeto ah kholong caeh, Lydda vangpui ah kaom kaciim kaminawk khaeah doeh caeh tathuk.
33 Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte År til Sengs og var værkbruden.
Toah Aeneas, tiah ahmin kaom saning tazetto thung iihkhun nuiah kangsong, ngan dueh nathaih tawn kami maeto a hnuk.
34 Og Peter sagde til ham: "Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; stå op, og red selv din Seng!" Og han stod straks op.
Piter mah anih khaeah, Aeneas, Jesu Kri mah ngan ang tuisak boeh: angthawk ah loe kahni to la ah, tiah a naa. To naah Aeneas loe angthawk roep.
35 Og alle Beboere af Lydda og Saron så ham, og de omvendte sig til Herren.
Lydda hoi Sharon ah kaom kaminawk boih mah hnuk o naah, Angraeng khaeah angqoi o.
36 Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig på gode Gerninger og gav mange Almisser.
Joppa vangpui ah loe Tibitha (Dorka, tiah thuih koehhaih ih ni) tiah ahmin kaom hnukbang kami maeto oh: to nongpata loe kahoih hmuen to sak moe, hmuen paekhaih hoi akoep kami ah oh.
37 Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpå.
To naah, anih loe ngannat moe, duek ving: a qok to tui hoi pasaeh o pacoengah, ranui ih asom ah a suek o.
38 Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: "Kom uden Tøven over til os!"
Lydda vangpui loe Joppa vangpui hoi anghnai daek, hnukbang kaminawk mah, Piter Lydda vangpui ah oh ti, tiah thaih o naah, anih khaeah kami long hnetto patoeh o, nihcae hoi nawnto karangah caeh pae hanah tahmenhaih a hnik o.
39 Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i Salen ovenpå, og alle Enkerne stode hos ham, græd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som "Hinden" havde forarbejdet, medens hun var hos dem.
To naah Piter loe angthawk moe, nihnik hoi nawnto caeh. A phak naah, anih to im ranui ih asom ah caeh o haih: lamhmainawk boih a taengah angdoet o moe, qah o, nihcae hoi nawnto oh naah Dorka mah sak ih tlangqui hoi kahninawk to patuek pae o.
40 Men Peter bød dem alle at gå ud, og han faldt på Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Legeme og sagde: "Tabitha, stå op!" Men hun oplod sine Øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.
Piter mah nihcae to imthung hoi tacawtsak boih, khokkhu cangkrawn moe, lawk a thuih; kadueh qok bangah anghae moe, Tabitha, angthawk ah, tiah a naa. To naah nongpata loe mikpadai: nongpata mah Piter to hnuk naah, angthawk moe, anghnut.
41 Men han gav hende Hånden og rejste hende op, og han kaldte på de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.
Piter mah anih ih ban to patawnh moe, pathawk tahang; kaciim kaminawk hoi lamhmainawk to a kawk moe, nihcae khaeah kahing let nongpata to a paek.
42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede på Herren.
To tamthang loe Joppa vangpui boih ah amthang, paroeai kaminawk mah Angraeng to tang o.
43 Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
Piter loe Joppa vangpui ah Simon, tiah ahmin kaom, moihin hui kami ih im ah, ni kasawk ah cam.
