< Apostelenes gerninger 8 >

1 Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
Saul was in agreement with his death. So there began on that day a great persecution against the church that was in Jerusalem; and the believers were all scattered throughout the regions of Judea and Samaria, except the apostles.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Devout men buried Stephen and made great lamentation over him.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
But Saul greatly harmed the church; he went into house after house and dragged out men and women, and put them into prison.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Yet the believers who had been scattered went about proclaiming the word.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Philip went down to the city of Samaria and proclaimed to them the Christ.
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.
When multitudes of people heard and saw the signs that Philip did, they paid attention together to what he said.
7 Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.
Unclean spirits came out of many who were possessed, crying out with a loud voice, and many who were paralyzed and lame were healed.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
So there was much joy in that city.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
But there was a certain man in the city named Simon, who had earlier been practicing sorcery; he used to astonish the people of Samaria, while claiming that he was an important person.
10 På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft."
All the Samaritans, from the least to the greatest, paid attention to him; they said, “This man is that power of God which is called Great.”
11 Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
They listened to him, because he had astonished them for a long time with his sorceries.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.
But when they believed Philip as he proclaimed the good news about the kingdom of God and the name of Jesus Christ, they were baptized, both men and women.
13 Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Even Simon himself believed, and after he was baptized he stayed with Philip constantly. When he saw signs and mighty deeds taking place, he was amazed.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Now when the apostles in Jerusalem heard that Samaria had received the word of God, they sent to them Peter and John.
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;
When they had come down, they prayed for them, that they might receive the Holy Spirit.
16 thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
For until that time, the Holy Spirit had not come upon any of them; they had only been baptized into the name of the Lord Jesus.
17 Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.
Then Peter and John placed their hands on them, and they received the Holy Spirit.
18 Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Now when Simon saw that the Holy Spirit was given through the laying on of the apostles' hands, he offered them money.
19 "Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd."
He said, “Give me this power, too, that whoever I place my hands on might receive the Holy Spirit.”
20 Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
But Peter said to him, “May your silver perish along with you, because you thought to obtain the gift of God with money.
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
You have no part or share in this matter, because your heart is not right with God.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.
Therefore repent of this wickedness of yours, and pray to the Lord, so that he might perhaps forgive you for the intention of your heart.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke."
For I see that you are in the poison of bitterness and in the bonds of sin.”
24 Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."
Simon answered and said, “Pray to the Lord for me, so that nothing you have said may happen to me.”
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
When they had testified and spoken the word of the Lord, Peter and John returned to Jerusalem, proclaiming the gospel to many villages of the Samaritans.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."
Now an angel of the Lord spoke to Philip and said, “Arise and go toward the south to the road that goes down from Jerusalem to Gaza.” (This road is in a desert.)
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
He arose and went. Behold, there was a man from Cush, a eunuch of great authority under Candace, queen of the Cushites. He was in charge of all her treasure. He had come to Jerusalem to worship.
28 Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.
He was returning and sitting in his chariot, and was reading the prophet Isaiah.
29 Men Ånden sagde til Filip:"Gå hen og hold dig til denne Vogn!"
The Spirit said to Philip, “Go over and stay close to this chariot.”
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstår du også det, som du læser?"
So Philip ran to him, and heard him reading Isaiah the prophet, and said, “Do you understand what you are reading?”
31 Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
The Cushite said, “How can I, unless someone guides me?” He begged Philip to come up into the chariot and sit with him.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: "Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.
Now the passage of the scripture which the Ethiopian was reading was this, “He was led like a sheep to the slaughter, and like a lamb before his shearer is silent, so he did not open his mouth.
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"
In his humiliation justice was taken away from him. Who can fully describe his descendants? For his life was taken from the earth.”
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"
So the eunuch asked Philip, and said, “I beg you, who is the prophet speaking about, himself, or someone else?”
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Philip began to speak, and beginning with this scripture he proclaimed the good news about Jesus to him.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?"
As they went on the road, they came to some water and the eunuch said, “Look, there is water here. What prevents me from being baptized?”
37 (Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.")
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham
So the Ethiopian commanded the chariot to stop. They went down into the water, both Philip and the eunuch, and Philip baptized him.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
When they came up out of the water, the Spirit of the Lord took Philip away, and the eunuch saw him no more, but went on his way rejoicing.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.
But Philip appeared at Azotus and he went through that region, proclaiming the gospel to all the cities until he came to Caesarea.

< Apostelenes gerninger 8 >