Apostelenes gerninger 5
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Toe Anania, tiah ahmin kaom kami maeto loe, a zu Sapphira hoi nawnto a tawnh hoi ih hmuen to a zawh,
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
anih loe angmah hanah phoisa to suek thoem, to tiah suek ih hmuen to a zu mah doeh panoek, thoemto phoisa loe patoeh ih kaminawk khokkung ah a sinh.
3 Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
Toe Piter mah, Anania, Tipongah Kacai Muithla aling hanah, Setan palung thungah na koisak moe, long zawh ih thoemto phoisa to nangmah hanah na suek loe?
4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."
Long na zaw ai naah long loe nangmah ih hmuen ah ni oh, na zawh pacoengah doeh phoisa loe nangmah ih hmuen ah na ai maw oh? Tipongah aling hanah hae tiah palung thungah na poek loe? Nang loe kami to aling ai ah, Sithaw ni na ling, tiah a naa.
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
To lok to Anania mah thaih naah, anih loe amtimh moe, duek: to tamthang thaih kaminawk boih loe paroeai zit o.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Thendoengnawk angthawk o moe, anih ih qok to kahni hoi ayaw o pacoengah, anih to tasa bangah angzawn o moe, aphum o.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
Atue thumto pacoengah, a zu to angzoh, to tiah kaom hmuen to anih mah panoek ai.
8 Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."
Piter mah anih khaeah, Long loe hae zetto hoiah maw na zawh hoi? Na thui ah, tiah a naa. Anih mah, ue, to zetto hoiah ni ka zawh hoi, tiah a naa.
9 Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."
Piter mah anih khaeah, Kawbangmaw Angraeng ih Muithla tanoek hanah palung na due hoi? Khenah, na sava aphum kaminawk ih khok loe khongkha taengah ni oh o vop, nang doeh nihcae mah tasa bangah angzawn o tih, tiah a naa.
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
To naah anih loe Piter ih khokkung ah amtimh moe, duek: thendoengnawk a thungah akun o, anih ih qok to hnuk o naah, angzawn o pacoengah, anih to a sava ih taprong taengah aphum o.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
To pongah kricabunawk hoi to tamthang thaih paroeai kaminawk boih nuiah kalen parai zithaih to phak.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Patoeh ih kaminawk loe kaminawk hma ah pop parai dawnrai hmuen hoi angmathaih hmuennawk to sak o; (nihcae loe poekhaih maeto hoiah Solomon ih impoem ta ah angcu o boih.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Zit o pongah mi doeh nihcae khaeah athum o ai, toe kaminawk mah nihcae hanah paroeai khingyahaih to paek o.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,
To tiah Angraeng tang kami, nongpa hoi nongpata paroeai pung o).
15 så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
Piter loklam ah caeh naah anih ih pakhra mah tahlip thuih nasoe, tiah a poek o pongah, nganna kaminawk to loklam ah hoih o moe, iihkhun nuiah angsong o sak.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.
Jerusalem taengah kaom avang kaminawk angzoh o moe, nganna kaminawk hoi taqawk mah naeh ih kaminawk to hoih o: nihcae loe ngantui o boih.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
To pacoengah kalen koek qaima hoi anih taengah kaom kaminawk (nihcae loe Sadusi kaminawk thungah athum kami ah oh o) loe paroeai palungphui o moe, angthawk o ving.
18 Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
Patoeh ih kaminawk to naeh o moe, thongim pakhrak o.
19 Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
Toe khoving naah Angraeng ih van kami mah thongim thok to paongh pae moe, nihcae to tacawtsak,
20 "Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"
caeh oh, tempul thung ih kaminawk khaeah angdoe oh loe, hae hinghaih loknawk boih hae thui oh, tiah a naa.
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
Nihcae mah to lok to thaih o naah, khawnthaw ah tempul thungah akun o moe, patuk o. Toe kalen koek qaima hoi anih taengah kaom kaminawk to angzoh o, Israel kacoehtanawk boih amkhueng hanah a kawk o moe, thongim thungah kaom patoeh ih kaminawk to laksak.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
Toe toksah kaminawk thongim ah phak o naah, patoeh ih kaminawk to thongim thungah hnu o ai, to pongah nihcae loe amlaem o let,
23 "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."
kahoihah kangkha thongim to ka hnuk o, khongkha taengah angdoe thongim toep kaminawk doeh ka hnuk o: toe khongkha ka paongh o naah a thungah mi doeh ka hnu o ai, tiah a naa o.
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem, hvad dette skulde blive til.
Kalen qaima, tempul thungah toksah angraeng hoi kalen koek qaimanawk mah to lok to thaih o naah, kawbangmaw to tiah hmuen om thai tih, tiah a poek anghmang hoiah oh o.
25 Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."
To naah kami maeto angzoh moe, nihcae khaeah, Khenah, thongim na pakhrak o ih kaminawk loe tempul thungah angdoet o moe, kaminawk to patuk o, tiah a naa.
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
To naah misatuh angraeng loe angmah ih kaminawk hoi nawnto caeh, kaminawk mah nihcae to thlung hoiah va o moeng tih, tiah a zit o pongah, patoeh ih kaminawk to lunghoihta hoiah a hoih o.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
Nihcae a hoih o pacoengah, lokcaek kaminawk hma ah suek o moe, araengh sang qaima mah nihcae khaeah,
28 "Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"
hae kami ih ahmin hoiah kaminawk patuk han ai ah lok kang thuih o boeh na ai maw? Khenah, Jerusalem loe nangcae patukhaih hoiah koi boeh, hae kami ih athii kaicae nuiah kraksak hanah na pacaeng o, tiah a naa o.
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
To naah Piter hoi patoeh ih kalah kaminawk mah, Kaicae loe kami ih lok pongah loe Sithaw ih lok to ni ka tahngaih o han, tiah a naa o.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.
Thinglam nuiah na takhing o moe, na hum o ih, Jesu loe aicae ampanawk ih Sithaw mah pathawk let boeh.
31 Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
Israel kaminawk khaeah dawnpakhuemhaih hoi zae tahmenhaih to paek hanah, Anih to Sithaw mah a bantang ban hoiah Angraeng hoi pahlongkung ah pakoeh boeh.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."
Kaicae loe hae hmuennawk hnukung ah ka oh o, to baktih toengah Angmah lok tahngai kaminawk khaeah Sithaw mah paek ih Kacai Muithla hnukung ah doeh ka oh o.
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.
Nihcae mah to lok to thaih o naah, palungphui o moe, nihcae to hum hanah patoem o.
34 Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
Toe kaalok patukkung, kami boih thungah ahmin kamthang, Gamaliel, tiah ahmin kaom Farasi kami maeto loe lokcaekhaih im ah angdoet moe, patoeh ih kaminawk to nawnetta thung tasa bangah tacawt o hanah lok a paek.
35 Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
Anih mah toah kaom kaminawk khaeah, Israel kaminawk, hae kaminawk nuiah sak han na tim o ih hmuen pongah acoe oh.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Canghnii ah Teuda, tiah ahmin kaom kami maeto mah kai loe lokpui parai ah kaom kami maeto ah ka oh, tiah a thuih; anih hnukah kami cumvai palito bang o: toe paroeai a hnukbang kaminawk loe, anih duek pacoengah ampraek o phang moe, tiah doeh angcoeng o ai.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Anih pacoengah doeh Juda, tiah ahmin kaom Kalili kami maeto loe milu lakhaih atue nathuem ah, to tiah oh let bae, paroeai kaminawk anih hnukah bang o: anih to duek naah, paroeai a hnukbang kaminawk loe ampraek o phang.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Vaihi hae kaminawk hoi kamhoe ah na oh o hanah, lok kang thuih o, nihcae loe angmacae hmawk ah om o nasoe: a sak o ih tok loe kami ih tok ah om nahaeloe, anghmaa angtaa tih:
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"
toe Sithaw ih tok ah om nahaeloe, na phrae o thai mak ai; to tih ai nahaeloe nangcae loe Sithaw ih lok aek kami ah na om o moeng tih, tiah a naa.
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Anih mah thuih ih lok to nihcae mah tahngaih pae o: to pacoengah nihcae mah patoeh ih kaminawk to a thungah kawk o moe, boh o, Jesu ih ahmin hoiah lokthuih o han ai ah, a thuih pae o pacoengah prawt o.
41 Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Patoeh ih kaminawk loe lokcaekhaih im hoiah tacawt o, Anih ih ahmin pongah patang a khang o moe, azathaih a tongh o cadoeh atho oh, tiah a poek o pongah, nihcae loe anghoehaih tawnh o.
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Nithokkruek tempul hoi im kruekah, anghak ai ah patuk o moe, Jesu Kri tamthanglok hoih to taphong o.
