Apostelenes gerninger 3
1 Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
А Петар и Јован иђаху заједно горе у цркву на молитву у девети сат.
2 Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev båren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
И беше један човек хром од утробе матере своје, ког ношаху и сваки дан метаху пред врата црквена која се зову Красна да проси милостињу од људи који улазе у цркву;
3 Da han så Peter og Johannes, idet de vilde gå ind i Helligdommen, bad han om at få en Almisse.
Који видевши Петра и Јована да хоће да уђу у цркву прошаше милостињу.
4 Da så Peter tillige med Johannes fast på ham og sagde: "Se på os!"
А Петар погледавши на њ с Јованом, рече: Погледај на нас.
5 Og han gav Agt på dem, efterdi han ventede at få noget af dem.
А он гледаше у њих мислећи да ће му они шта дати.
6 Men Peter sagde: "Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn stå op og gå!"
А Петар рече: Сребра и злата нема у мене, него шта имам ово ти дајем: у име Исуса Христа Назарећанина устани и ходи.
7 Og han greb ham ved den højre Hånd og rejste ham op.
И узе га за десницу и подиже. И одмах се утврдише његова стопала и глежњи.
8 Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
И скочивши устаде, и хођаше, и уђе с њима у цркву идући и скачући и хвалећи Бога.
9 Og hele Folket så ham gå omkring og love Gud.
И видеше га сви људи где иде и хвали Бога.
10 Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at få Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
А знаху га да онај беше што милостиње ради сеђаше код Красних врата црквених, и напунише се чуда и страха за то што би од њега.
11 Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslagent sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
А кад се исцељени хроми држаше Петра и Јована, навалише к њима сви људи у трем, који се зваше Соломунов, и чуђаху се.
12 Men da Peter så det, talte han til Folket: "I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I på os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gå?
А кад виде Петар, одговараше људима: Људи Израиљци! Што се чудите овоме? Или шта гледате на нас, као да смо својом силом или побожношћу учинили да он иде?
13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener" Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
Бог Авраамов и Исаков и Јаковљев, Бог отаца наших, прослави Сина свог Исуса, ког ви предадосте и одрекосте Га се пред лицем Пилатовим кад он суди да Га пусти.
14 Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder måtte skænkes eder.
А ви Свеца и Праведника одрекосте се, и испросисте човека крвника да вам поклони;
15 Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
А Начелника живота убисте, кога Бог васкрсе из мртвих, чему смо ми сведоци.
16 Og i Troen på hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Påsyn af eder alle.
И за веру имена Његовог, овога ког видите и познајете, утврди име Његово; и вера која је кроза Њ даде му цело здравље ово пред свима вама.
17 Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom også eders Rådsherrer.
И сад, браћо, знам да из незнања оно учинисте, као и кнезови ваши.
18 Men Gud har således fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
А Бог како унапред јави устима свих пророка својих да ће Христос пострадати, изврши тако.
19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder må blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider må komme fra Herrens Åsyn,
Покајте се дакле, и обратите се да се очистите од греха својих, да дођу времена одмарања од лица Господњег,
20 og han må sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
И да пошаље унапред нареченог вам Христа Исуса,
21 hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn g165)
Ког ваља дакле небо да прими до оног времена кад се све поправи, што Бог говори устима свих светих пророка својих од постања света. (aiōn g165)
22 Moses sagde: "En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
Мојсије дакле очевима нашим рече: Господ Бог ваш подигнуће вам пророка из ваше браће, као мене; њега послушајте у свему што вам каже.
23 Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket."
И биће да ће се свака душа која не послуша тог пророка истребити из народа.
24 Men også alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, så mange som talte, have også forkyndt disse Dage.
А и сви пророци од Самуила и потом колико их год говори, и за ове дане јављаше.
25 I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes."
Ви сте синови пророка и завета који учини Бог с очевима вашим говорећи Аврааму: и у семену твом благословиће се сви народи на земљи.
26 For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at velsigne eder, når enhver af eder vender om fra sin Ondskab."
Вама најпре Бог подиже Сина свог Исуса, и посла Га да вас благосиља да се сваки од вас обрати од пакости својих.
