< Apostelenes gerninger 28 >

1 Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.
When we were brought safely through, we learned that the island was called Malta.
2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
The native people offered to us not just ordinary kindness, but they lit a fire and welcomed us all, because of the constant rain and cold.
3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.
But when Paul had gathered a bundle of sticks and placed them on the fire, a viper came out because of the heat, and fastened onto his hand.
4 Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet."
When the native people saw the animal hanging from his hand, they said one to another, “This man certainly is a murderer who escaped from the sea, yet justice does not permit him to live.”
5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
But then he shook the animal into the fire and suffered no harm.
6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
They were waiting for him to become inflamed with a fever or to suddenly drop dead. But after they watched him for a long time and saw that nothing was unusual with him, they changed their minds and said that he was a god.
7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.
Now in a nearby place there were lands belonging to the chief man of the island, a man named Publius. He welcomed us and kindly provided for us for three days.
8 Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.
It happened that the father of Publius had been made ill with a fever and dysentery. When Paul went to him, he prayed, placed his hands on him, and healed him.
9 Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.
After this happened, the rest of the people on the island who were sick also came and were healed.
10 De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
The people also honored us with many honors. When we were preparing to sail, they gave us what we needed.
11 Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
After three months we set sail in an ship that had spent the winter at the island, a ship of Alexandria, with “the twin gods” as it figurehead.
12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
After we landed at the city of Syracuse, we stayed there three days.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
From there we sailed and arrived at the city of Rhegium. After one day a south wind sprang up, and in two days we came to the city of Puteoli.
14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.
There we found some brothers and were invited to stay with them for seven days. In this way we came to Rome.
15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.
From there the brothers, after they heard about us, came to meet us as far as The Market of Appius and The Three Taverns. When Paul saw the brothers, he thanked God and took courage.
16 Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
When we entered Rome, Paul was allowed to live by himself with the soldier who was guarding him.
17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
Then it came about that after three days Paul called together those men who were the leaders among the Jews. When they had come together, he said to them, “Brothers, although I have done nothing wrong against the people or the customs of our fathers, I was delivered as a prisoner from Jerusalem into the hands of the Romans.
18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
After they questioned me, they wished to set me free, because there was no reason in me for a death penalty.
19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
But when the Jews spoke against their desire, I was forced to appeal to Caesar, although it is not as if I were bringing any accusation against my nation.
20 Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke."
Because of my appeal, then, I have asked to see you and to speak with you. It is because of the certain hope of Israel that I am bound with this chain.”
21 Men de sagde til ham: "Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
Then they said to him, “We neither received letters from Judea about you, nor did any of the brothers come and report or say anything bad about you.
22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."
But we want to hear from you what you think about this sect, because it is known by us that it is spoken against everywhere.”
23 Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.
When they had set a day for him, more people came to him at his dwelling place. He presented the matter to them, and testified about the kingdom of God. He tried to persuade them about Jesus, both from the law of Moses and from the prophets, from morning until evening.
24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
Some were convinced about the things which were said, while others did not believe.
25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
When they did not agree with one another, they left after Paul had spoken this one word, “The Holy Spirit spoke well through Isaiah the prophet to your fathers.
26 "Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;
He said, 'Go to this people and say, “By hearing you will hear, but not understand; and seeing you will see, but will not perceive.
27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."
For the heart of this people has become dull, and with their ears they hardly hear, and they have shut their eyes. Otherwise they might see with their eyes, and hear with their ears, and understand with their heart and turn again, and I would heal them.”'
28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre."
Therefore, you should know that this salvation of God has been sent to the Gentiles, and they will listen.”
29 Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.
30 Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
Paul lived for two whole years in his own rented house, and he welcomed all who came to him.
31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
He was proclaiming the kingdom of God and was teaching the things about the Lord Jesus Christ with all boldness. No one stopped him.

< Apostelenes gerninger 28 >