Apostelenes gerninger 27
1 Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
Nikwakayeyegwa kuti twelede kuyaku Itali abwaato bakasala Pawulu abamwi baange kumwendelezi wabasilumamba utegwa Juliyasi wamunkamu.
2 Vi gik da om Bord på et adramyttisk Skib, som skulde gå til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
Twakanjila mubwato buzwa ku Adilamatiyamu oobo bwakali bwaba afwifwi kuti bunyampuke bwakali kuyoyinda kunkomwe ya Eziya. Mpawo twakayinka kulwizi. Alisitachasi uzwaku Tesalonika mu Masedoniya wakeenda andiswe.
3 Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at gå hen til sine Venner og nyde Pleje.
Mubuzuba butobela twakasika kuchisi cha Sidoni, oko Juliyasi nkwakakujata Pawulo cabuuya alimwi akumuzumizya kuti ayiinke kubenzinyina kuyotambula kubambwa.
4 Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
Kuzwa awo twakaya kulwizi twakuyamba muunsi ankoomwe yaku Sayipulasi, afwifwi akukasuwa, nkambo luuwo lwakalikututonta.
5 Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
Nitwakeenda katutimbula lwizi nitwakazoinda ku Silisiya alimwi aku Pamfiliya, twakasika ku Mayila, chisi chaku Lusiya.
6 Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
Nkuko ooko mwendelezi nkwakajana bwaato buzwa ku Alekizandiliya obo bwakalikuya ku Itali. Mpawo watubika mumo.
7 Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe nåede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
Nitwakali kweenda bunini abunini kwamazuba mayingi, twakazomaninsizya twasika mubuyumuyumu afwifwi a Sinidusi alimwi luuwo telwakazotuzumizya pe kuti twinde nzila eeyo, twakeenda katuyabuya alubazu lwankomwe yaku Kkilete, kumbali lya Salimone.
8 Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes "Gode Havne", nær ved Byen Lasæa.
Twakeenda mumo omo munkomwe mubuyumuyumu, mane twakusika kubusena bumwi butegwa Majulu mabotu, buli afwifwi achisi cha Laseya.
9 Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
Twakali twamana chiindi chilamfu, chiindi chakulyiimya kwama Juda achilacho chakali chayinda, alimwi kwakali kwatentuusya lino kweenda. Mpawo Pawulu wakabachenjezya,
10 "I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene på Ladning og Skib, men også på vort Liv."
wati, “nibaluumi, ndibwene kuti lweendo ndutuyanda kubweza lulakulichisa akuswekelwa kupati, pepe zinyampwidwe nikuba bwato luzutu, pesi abuumi bwesu.”
11 Men Høvedsmanden stolede mere på Styrmanden og Skipperen end på det, som Paulus sagde.
Pesi mwendelezi wakaswilizya kapati kuli sikwenzya bwaato akulimuna bwaato kwinda eezyo zyaakambwa a Pawulu.
12 Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde nå hen og overvintre i Føniks, en Havn på Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,
Nkambo chito techakali chuubila pe kuti bukkale mpawo chilinu choonse, bamwi bayiingi bakapa muzezo wakuti tweende kuzwa aawa, ambweni dozyakonzeka ngatuyosika kuchisi cha-Foyenikisi, kuti tukakkale chiindi chachilimo nkuko. Foyenikisi nchito cha Kkilete, chilangide koonse kumusaansa akububbila alimwi kumbo -akububbila.
13 Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have nået deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
Eelyo luuwo lwakumusansa nilwakatanguna kuunga kwachumunizi, basibwato bakayeeya mbuli kuti bakali bachijana nchibakalikuyanda. Lino bakanyamuna bbwe lyakwimikizya bwato mpawo beenda kabatobezya Kkilete, afwifwi ankomwe.
14 Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte "Eurakvilo".
Pesi nikwakayinda kayindi kanini kwakaza muuwo mupati uutegwa Notisita, wakatanguna kuuma aansi kuzwa kusuwa.
15 Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
Eelyo bwaato nibwakajatwa amuuwo mupati zyakukachilwa kuyakunembo muluuwo, twakayinzizya muuwo mupati ooyu mwenya alimwi wakatuchuunda twatobelezya muuwo.
16 Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formåede vi med Nød og næppe at bjærge Båden.
Twakeenda munkomwe munsi akasuwa kanini kategwa Kkawunda, alimwi abuyumuyumu twakazokonzya kusika akaato kakuvunwa.
17 Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig således drive.
Eelyo nibakaanga Kaato, bakabelesya minchinda yako mpawo bazojatanisya amwi kubulambo bwabwato. Bakalikuyowa kuti ngabayosisigwa kumuse waku Sayitisi, lino bakalosya minchinda wangidwe bbwe wabwato alimwi bakatontwa kabayabuya.
18 Og da vi måtte kæmpe hårdt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
Twakatamamizigwa mbubobu amuuwo mupati zyakuti buzuba bwakatobela bakatanguna kubwala mpasya mukati mulwizi.
19 Og på den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
Mubuzuba bwachitaatu bantu bakalimubwato bakabwaala zintu zyakali mubwato amaboko aabo.
20 Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget.
Eelyo izuba anyenyezi nizyakatatumunikila kwamazuba mayingi, alimwi muuwo mupati kuchuuma alindiswe, bulangilizi boonse bwakuti twelede kufutulwa bwakamana.
21 Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
Nibakeenda kwachiindi chilamfu kabatakwe chakulya pe, eelyo Pawulu wakayimikila akati kabantu wati, “Nobakwesu, mwalelede kunditelela, alimwi temwalelede kwenda kamuzida kuKkilete pe, eezi zyakuti mujane kulichisa alimwi kuswekelwa.
22 Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgå, men alene Skibet.
Lino ndamusimya kuti nywebo mube abusungu, nkaambo takwe nikutabewo pe kuswekelwa buumi akati kanu, pesi biyo kuswekelwa kwabwaato.
23 Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:
Busiku bwayinda mungeelo wa Leza ooyo ngundili kulinguwe, ooyo alimwi ngundikomba — mungelo wakwe wakaliimvwi aambali lyangu
24 "Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig."
alimwi wati, 'Utayoowi, Pawulu, weelede kuyoyimikila kunembo lyaKayisa, alimwi ukabone Leza mubuya mbwakapa kuli nduwe abo boonse balimulwendo anduwe.'
25 Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.
Linobu mube abusungu, nobakwesu! Nkaambo ndisyoma Leza kuti chiyochitika mbuli mbuchakaambwa kulindime.
26 Men vi må strande på en Ø."
Pesi twelede kuchijana munyika amutusuwa.'
27 Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
Eelyo busiku bwakkumi abwaane nibwakasika, mbuli mbutwali kuchundilwa kulubazu olu alimwi mukati kalwiizi lwa Adiliyatiki, kubanga mpakati kabusiku basilwendo bakayeeya kuti bamba kusika kunyika.
28 Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
Bakabeza zipimyo alimwi bakajana kuti maboko ali kkumi amusanu.
29 Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.
Bakayoowa kuti ambweni anga tulawuminina amabwe, lino bakawaala mabwe akwimikizya bwaato aanze kuzwa munsi alimwi bakakomba kuti kucha ambweni kulafwambana kusika.
30 Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,
Bakali mubwaato bakalikulanga nzila yakusiya bwato alimwi bakalosya kaato kulwizi, alimwi bakabaanga balabwaala mabwe abwaato kuzwa kunembo.
31 da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: "Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."
Pesi Pawulu wakati kumwendelezi akuli basilumamba, “kunze akuti baalumi aaba bakkale mubwaato, takwe nimunga mulafutuka pe.”
32 Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.
Eelyo basilumamba bakadunsuula minchiinda yakaato alimwi bakaleka kayabuya.
33 Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
Nikwakaamba kucha, Pawulo wakabasungwazya boonse kuti babweze chakulya. Wakamba kuti, “Eli zuba ndyakkumi aane kamuswini kulindilizya kamutakwe chakulya pe — takwe nchimulide pe.
34 Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder."
Eelyo ndamukombelezya kuti mwabane chakulya, nkambo oolu ndulufutuka lwanu. Ko takukwe anaba umwi akati kanu utaswekelwe inzeeta imwi yasusu kuzwa kumutwe wakwe.”
35 Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
Naakamana kwaamba eezi, wakabweza chinkwa alimwi walumba Leza mumeso aboonse. Eelyo wakakwamuna chinkwa alimwi watalika kulya.
36 Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.
Eelyo bakasungwazigwa boonse mpawo abalabo bakabweza chakulya.
37 Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Twakali myaanda ibili ilamakkumi musanu aabili amusanu awumwi myuuya yakali mubwaato.
38 Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
Nibakalya achakwelela, bakachita kuti bwaato buubilwe akubwaala mayila mulwizi.
39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.
Nikwakaba buunsi, tebakibonape nyika, pesi bakabona tyebe lilankomwe, alimwi bakayowesya kuti anga balayinzya bwaato na ataala.
40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.
Mpawo bakanenga zyatendela zijazyo alimwi bakasiya mukati kalwizi. Muchindi chimwi biyo eecho bakangununa minchiinda yazitabilisyo kuluuwo; alimwi bakayinka kunkomwe.
41 Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
Pesi bwaato bwakajimpa aansi mpawo bweenda anyika. Chakumpela chabwato chakapatila alimwi chachaala kachitanyamuki pe, alimwi chaansi chakatyolwa anguzu zyamayuwe.
42 Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
Mabaambe abasilumaamba akali kujaya baange kuchitila kuti kutabi naba omwe uunga ulayamba mpawo achije.
43 Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
Pesi mweendelezi wakalikuyanda kufutula Pawulo, mpawo wakayimikizya mabambe aabo; alimwi wakalayilila aabo bakalikukonzya kuyamba kuti basotokele kuunze alimwi basike anyika.
44 og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.
Eelyo boonse baalumi beelede kutobela, bamwi ajulu azimwi zintu zyakali mubwato. Munzila eeyi zyakachitika kuti toonse tusike obotu anyika.
