Apostelenes gerninger 26

1 Men Agrippa sagde til Paulus: "Det tilstedes dig at tale om dig selv." Da udrakte Paulus Hånden og forsvarede sig således:

To pacoengah Agrippa mah Pawl khaeah, Vaihi loe nangmah kawng na thuih thai boeh, tiah a naa. To naah Pawl mah ban payangh moe, lokthuih:

2 "Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angående alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!

Agrippa siangpahrang, Judahnawk mah zae ang net o haih kawng thuih hanah vaihni na hma ah kang doet thai pongah kawnh parai:

3 navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmål; derfor beder jeg dig om, at du tålmodigt vil høre mig.

Judahnawk khosakhaih dan hoi lokduenghaihnawk to na panoek pongah, ka thuih ih lok hae palungsawkhaih hoiah nang tahngaih pae hanah tahmenhaih kang hnik.

4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;

Kai loe nawkta nathuem hoi Jerusalem vangpui ah kaimah ih acaeng salakah kawbangmaw khosak, tito Judahnawk boih mah ang panoek o;

5 thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.

nihcae mah thuih han koeh o nahaeloe, kai loe bokhaih bangah kacip koek, Farasi kami maeto ah ka oh, tiah ang thuih o thaih, nihcae mah kai hae tangsuek na hoiah ang panoek o boeh.

6 Og nu står jeg her og dømmes for Håbet på den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,

Sithaw mah kam panawk khaeah sak ih lokkamhaih nuiah oephaih ka tawnh pongah, vaihi lokcaekhaih ka tongh:

7 og som vort Tolvstammefolk håber at nå frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Håbs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!

to lokkamhaih loe akoep tih, tiah oephaih tawnh o pongah, acaeng hatlai hnettonawk mah aqum athun Sithaw tok to sak o. Siangpahrang Agrippa, to oephaih pongah ni Judahnawk mah kai zaehaih ang net o.

8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?

Tipongah Sithaw mah kadueh kaminawk pathawk let tih, tiah thuih ih lok loe tang han om ai, tiah na poek o loe?

9 Jeg selv mente nu også at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,

Kai doeh Nazareth Jesu ih ahmin to aek hanah sak thaih thung toksak han angaih, tiah ka poek vaih.

10 og det gjorde jeg også i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde fået Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og når de bleve slåede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.

To baktih hmuen to Jerusalem vangpui ah ka sak boeh; kalen koek qaima ih sakthaihaih akaa to ka patoh moe, pop parai kaciim kaminawk to thongim ka pakhrak, nihcae to a hum o naah, dueksak hanah palung ka due haih.

11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.

Nihcae hraem hanah sineko maeto pacoeng maeto ah ka caeh, nihcae han Sithaw ih ahmin kasae ka thuisak nganga; nihcae nuiah palung ka phui hmoek pongah, nihcae pacaekthlaek hanah kalah vangpuinawk khoek to ka caeh.

12 Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,

To tiah ka sak naah, kalen koek qaima khae hoi ih sakthaihaih to ka lak moe, Damaska vangpui ah ka caeh.

13 så jeg undervejs midt på Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstråle mig og dem, som rejste med mig.

Athun naah loe, Aw siangpahrang, loklam ka caeh li naah, van hoiah aanghaih to ka hnuk, to aanghaih loe ni pongah aang kue, to aanghaih mah kai hoi nawnto kholong caeh kaminawk to toeh phaeng.

14 Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig hårdt at stampe imod Brodden.

To naah kaicae loe long ah kam timh o boih, to tiah ka oh o nathuem ah Hebru lok hoi ang thuih ih lok to ka thaih, Saul, Saul, tipongah kai nang pacaekthlaek loe? Soekhring na pathuih hanah rai parai, tiah ang naa.

15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.

To naah kai mah, Angraeng, nang loe mi aa? tiah ka naa. To naah anih mah, Kai loe nang pacaekthlaek ih Jesu ni.

16 Men rejs dig og stå på dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til Tjener og Vidne, både om det, som du har set, og om mine kommende Åbenbaringer for dig,

Toe vaihi angthawk ah loe angdoe ah: na hnuk tangcae hmuennawk hoi kang patuek han ih hmuennawk hnukung ah na oh moe, toksah kami maeto ah kang ohsak hanah, nang khaeah kam tueng boeh;

17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig

nangmacae kami hoi Gentel kaminawk salak hoiah kang pahlong han,

18 for at oplade deres Øjne, så de må omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne få Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen på mig.

nihcae mik amtuengsak moe, khoving thung hoi aanghaih thungah amlaemsak hanah, Setan thacakhaih thung hoiah Sithaw khaeah amlaemsak moe, zae tahmenhaih a hnuk o pacoengah, kai tanghaih hoiah ciimhaih hnu tangcae kaminawk salakah qawk a toep o thai hanah, vaihi nihcae khaeah kang patoeh boeh.

19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;

To pongah siangpahrang Agrippa, van hoiah ang hnuksak ih hmuen to ka aek ai:

20 men jeg forkyndte både først for dem i Damaskus og så i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.

tangsuek naah Damaska vangpui ah kaom kaminawk, Jerusalem kaminawk, Judea kaminawk boih khae khue ai, Gentelnawk khaeah doeh dawnpakhuem o moe, Sithaw khaeah amlaem o pacoengah, dawnpakhuemhaih amtueng o sak hanah, lok ka thuih pae.

21 For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slå mig ihjel.

Hae pongah Judahnawk mah tempul thungah kai ang naeh o moe, kai hum hanah pacaeng o.

22 Det er altså ved den Hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg har stået indtil denne Dag og vidnet både for små og store, idet jeg intet siger ud over det, som både Profeterne og Moses have sagt skulde ske,

To pongah Sithaw mah ang bomh, vaihni ni khoek to kathoeng kalen kaminawk hma ah lokthuih hanah kang doet, Mosi hoi tahmaanawk mah angzo han koi thuicoek ih lok laep ah, kalah lok tita doeh ka thui ai:

23 at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys både for Folket og for Hedningerne."

Kri loe patangkhang tih, Anih loe kadueh kaminawk thung hoi angthawk hmaloe Kami ah om ueloe, angmah kaminawk hoi Gentelnawk khaeah aanghaih lok to thui tih, tiah kaom lok to ni ka thuih, tiah a naa.

24 Men da han forsvarede sig således, sagde Festus med høj Røst: "Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende."

Angmah angvaenghaih lok Pawl mah thuih li naah, Festa mah hangh thuih moe, lok to pakha pae ving, Pawl, Na poekhaih amkhraeng ving boeh; kasangah nam tukhaih mah amthusak boeh, tiah a naa.

25 Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.

Toe Pawl mah, Kahoih koek Festa, Kam thu ai; loktang lok hoi angcoeng thaih lok to ni ka thuih, tiah a naa.

26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis på, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vrå.

Siangpahrang mah hae hmuen kawngnawk hae panoek, to pongah anih hma ah kamtueng ah lok ka thuih: hae hmuennawk loe takii taket ah tamquta hoi sak ih hmuen na ai ni, anih mah panoek ai ih hmuen tidoeh om ai, tito ka panoek, tiah a naa.

27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem."

Agrippa siangpahrang, Tahmaanawk to na tang maw? Na tang, tiah ka panoek, tiah a naa.

28 Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen."

To naah Agrippa mah Pawl khaeah, Nang pacaehaih mah kricaa ah ka oh duih boeh, tiah a naa.

29 Men Paulus sagde: "Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men også alle, som høre mig i Dag, måtte blive sådan, som jeg selv er, på disse Lænker nær."

Pawl mah, nang khue na ai, vaihniah kai ih lok thaih kaminawk boih, hae tiah ang naeh o haih kawng hae thui ai ah, kai baktiah na oh o duih han ih khue ai, na oh o thai boih hanah, Sithaw khaeah lawk ka thuih, tiah a naa.

30 Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.

To tiah lok a thuih pacoengah, siangpahrang loe angthawk tahang, to naah prae ukkung, Bernice hoi to ahmuen ah nihcae hoi nawnto anghnu kaminawk doeh angthawk o boih.

31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: "Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker."

Nihcae ahmuen kalah bang caeh o pacoengah, Hae kami loe thongim pakrak moe, paduek han khoek to hmuen tidoeh sah ai, tiah maeto hoi maeto a thuih o.

32 Men Agrippa sagde til Festus: "Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren."

Agrippa mah Festa khaeah, Caesar khaeah caeh han hni ai nahaeloe, hae kami hae prawt han oh boeh, tiah a naa.