< Apostelenes gerninger 23 >

1 Da så Paulus fast på Rådet og sagde: "I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."
Paul looked directly at the council members and said, “Brothers, I have lived before God in all good conscience until this day.”
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.
The high priest Ananias commanded those who stood by him to strike him on the mouth.
3 Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås."
Then said Paul to him, “God will strike you, you whitewashed wall. Are you sitting to judge me by the law, yet order me to be struck, against the law?”
4 Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"
Those who stood by said, “Is this how you insult God's high priest?”
5 Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."
Paul said, “I did not know, brothers, that he was high priest. For it is written, You shall not speak evil of a ruler of your people.”
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."
When Paul saw that the one part of the council were Sadducees and the other Pharisees, he spoke loudly in the council, “Brothers, I am a Pharisee, a son of Pharisees. It is because I have the certain hope of the resurrection of the dead that I am being judged.”
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
When he said this, an argument began between the Pharisees and Sadducees, and the crowd was divided.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.
For the Sadducees say that there is no resurrection, no angels, and no spirits, but the Pharisees acknowledge all of them.
9 Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!"
So a large uproar occurred, and some of the scribes belonging to the Pharisees stood up and argued, saying, “We find nothing wrong with this man. What if a spirit or an angel has spoken to him?”
10 Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
When there arose a great argument, the chief captain feared that Paul would be torn to pieces by them, so he commanded the soldiers to go down and take him by force from among the council members, and bring him into the fortress.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom."
The following night the Lord stood beside him and said, “Do not be afraid, for as you have testified about me in Jerusalem, so you must also bear witness in Rome.”
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.
When it became day, some Jews formed a conspiracy and called a curse down upon themselves with an oath not to eat nor drink anything until they had killed Paul.
13 Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
There were more than forty men who formed this conspiracy.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.
They went to the chief priests and the elders and said, “We have put ourselves under a great curse, to eat nothing until we have killed Paul.
15 Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen."
Now, therefore, let the council tell the chief captain to bring him down to you, as if you would decide his case more precisely. As for us, we are ready to kill him before he comes here.”
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
But Paul's sister's son heard that they were lying in wait, so he went and entered the fortress and told Paul.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: "Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham."
Paul called one of the centurions and said, “Take this young man to the chief captain, for he has something to tell him.”
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om."
So the centurion took the young man and brought him to the chief captain and said, “Paul the prisoner called me to him, and asked me to bring this young man to you. He has something to say to you.”
19 Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"
The chief captain took him by the hand to a private place and asked him, “What is it that you have to tell me?”
20 Men han sagde: "Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
The young man said, “The Jews have agreed to ask you to bring down Paul tomorrow to the council, as if they were going to ask more precisely about his case.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn."
But do not give in to them, because there are more than forty men who are lying in wait for him. They have called a curse down on themselves, neither to eat nor to drink until they have killed him. Even now they are ready, waiting for consent from you.”
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."
So the chief captain let the young man go, after instructing him, “Tell no one that you have said these things to me.”
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; "
Then he called to him two of the centurions and said, “Get two hundred soldiers ready to go as far as Caesarea, and seventy horsemen also, and two hundred spearmen. You will leave at the third hour of the night.”
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
He also ordered them to provide animals which Paul could ride, and to take him safely to Felix the governor.
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
Then he wrote a letter like this:
26 "Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
“Claudius Lysias to the most excellent Governor Felix, greetings.
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
This man was arrested by the Jews and was about to be killed by them, when I came upon them with soldiers and rescued him, since I learned that he was a Roman citizen.
28 Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd
I wanted to know why they accused him, so I took him down to their council.
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
I learned that he was being accused about questions concerning their own law, but that there was no accusation against him that deserved death or imprisonment.
30 Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham."
Then it was made known to me that there was a plot against the man, so I immediately sent him to you, and instructed his accusers also to bring their charges against him in your presence. Farewell.”
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
So the soldiers obeyed their orders. They took Paul and brought him by night to Antipatris.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
On the next day, most of the soldiers left the horsemen to go with him and they themselves returned to the fortress.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.
When the horsemen reached Caesarea and delivered the letter to the governor, they also presented Paul to him.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
When the governor read the letter, he asked what province Paul was from. When he learned that he was from Cilicia,
35 "Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede." Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
he said, “I will hear you fully when your accusers come here.” Then he commanded him to be kept in Herod's government headquarters.

< Apostelenes gerninger 23 >