< Apostelenes gerninger 19 >

1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
While Apollos was at Corinth, Paul passed through the inland districts of Roman Asia, and went to Ephesus. There he found some disciples, of whom he asked,
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den Helligånd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd."
“Did you, when you became believers in Christ, receive the Holy Spirit?” “No,” they answered, “we did not even hear that there was a Holy Spirit.”
3 Og han sagde: "Hvortil bleve I da døbte?" Men de sagde: "Til Johannes's Dåb."
“What then was your baptism?” Paul asked.
4 Da sagde Paulus: "Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus."
“John’s baptism was a baptism on repentance,” rejoined Paul, “and John told the people (speaking of the ‘one coming’ after him) that they should believe in him – that is in Jesus.”
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
On hearing this, they were baptized in the name of the Lord Jesus,
6 Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
and, after Paul had placed his hands on them, the Holy Spirit descended on them, and they began to speak in other languages and to preach.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
There were about twelve of them in all.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Paul went to the synagogue there, and for three months spoke out fearlessly, giving addresses and trying to convince his hearers, about the kingdom of God.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
Some of them, however, hardened their hearts and refused to believe, denouncing the Way before the people. So Paul left them and withdrew his disciples, and gave daily addresses in the lecture-hall of Tyrannus.
10 Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
This went on for two years, so that all who lived in Roman Asia, Jews and Greeks alike, heard the Lord’s message.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
God did miracles of no ordinary kind by Paul’s hands;
12 så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.
so that people would carry home to the sick handkerchiefs or aprons that had touched his body, and their diseases would leave them and the wicked spirits go out of them.
13 Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: "Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker."
An attempt was made by some itinerant Jews, who were exorcists, to use the name of the Lord Jesus over those who had wicked spirits in them. “I order you,” they would say, “by the Jesus, whom Paul preaches.”
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,
The seven sons of Sceva, a Jewish chief priest, were doing this;
15 Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"
but the wicked spirit answered them, “Jesus I acknowledge, and Paul I know, but you – who are you?”
16 Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.
Then the man, in whom this wicked spirit was, sprang on them, mastered both of them, and so completely overpowered them, that they fled out of the house, stripped of their clothes, and wounded.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
This incident came to the knowledge of all the Jews and Greeks living at Ephesus; they were all awe-struck, and the name of the Lord Jesus was held in the highest honor.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Many, too, of those who had become believers in Christ came with a full confession of their practices;
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
while a number of people, who had practiced magic, collected their books and burnt them publicly; and on reckoning up the price of these, they found it amounted to fifty thousand silver coins.
20 Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
So irresistibly did the Lord’s message spread and prevail.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom."
Sometime after these events Paul resolved to go through Macedonia and Greece, and then make his way to Jerusalem. “And after I have been there,” he said, “I must visit Rome also.”
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
So he sent to Macedonia two of his helpers, Timothy and Erastus, while he himself stayed for some time longer in Roman Asia.
23 Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
Just about that time a great disturbance arose about the Way.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
A silversmith named Demetrius, who made silver models of the shrine of Artemis, and so gave a great deal of work to the artisans,
25 Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: "I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
got these men together, as well as the workmen engaged in similar occupations, and said: “Men, you know that our prosperity depends on this work,
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
and you see and hear that not only at Ephesus, but in almost the whole of Roman Asia, this Paul has convinced and won over great numbers of people, by his assertion that those Gods which are made by hands are not Gods at all.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket."
So that not only is this business of ours likely to fall into discredit, but there is the further danger that the Temple of the great Goddess Artemis will be thought nothing of, and that she herself will be deprived of her splendor – though all Roman Asia and the whole world worship her.”
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"
When they heard this, the men were greatly enraged, and began shouting – “Great is Artemis of the Ephesians!”
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
The commotion spread through the whole city, and the people rushed together into the amphitheater, dragging with them Gaius and Aristarchus, two Macedonians who were Paul’s traveling companions.
30 Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Paul wished to go into the amphitheater and face the people, but the disciples would not let him,
31 Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
while some of the chief religious officials of the province, who were friendly to him, sent repeated entreaties to him not to trust himself inside.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.
Meanwhile some were shouting one thing and some another, for the Assembly was all in confusion, most of those present not even knowing why they had met.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
But some of the crowd prompted Alexander, whom several of the Jewish leaders had pushed to the front, and he waved his hand to show that he wanted to speak in their defense to the people.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"
However, when they recognized him as a Jew, one cry broke from them all, and they continued shouting for two hours – “Great is Artemis of the Ephesians!”
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
When the Recorder had succeeded in quieting the crowd, he said, “People of Ephesus, who is there, I ask you, who needs to be told that this city of Ephesus is the Warden of the Temple of the great Artemis, and of the statue which fell down from Zeus?
36 Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
As these are undeniable facts, you ought to keep calm and do nothing rash;
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
for you have brought these men here, though they are neither robbers of Temples nor blasphemers of our Goddess.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
If, however, Demetrius and the artisans who are acting with him have a charge to make against anyone, there are court days and there are Magistrates; let both parties take legal proceedings.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
But if you want anything more, it will have to be settled in the regular Assembly.
40 Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab."
For I tell you that we are in danger of being proceeded against for today’s riot, there being nothing to account for it; and in that case we will be at a loss to give any reason for this disorderly gathering.”
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
With these words he dismissed the Assembly.

< Apostelenes gerninger 19 >