Apostelenes gerninger 19
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
Apollo Korin vangpui ah oh naah, Pawl loe aluek bang prae hoiah Efisa vangpui ah angzoh: toah thoemto hnukbang kaminawk to a hnuk,
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den Helligånd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd."
to naah nihcae khaeah, Na tang o pacoengah Kacai Muithla na hnuk o boeh maw? tiah a dueng; to naah nihcae mah, Kacai Muithla oh, tito ka thaih o vai ai, tiah pathim pae o.
3 Og han sagde: "Hvortil bleve I da døbte?" Men de sagde: "Til Johannes's Dåb."
Anih mah nihcae khaeah, to tih nahaeloe kawbaktih tuinuemhaih maw na hnuk o? tiah a naa. Nihcae mah, Johan tuinuemhaih, tiah a naa o.
4 Da sagde Paulus: "Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus."
Pawl mah, Johan tuinuemhaih loe dawnpakhuem tuinuemhaih ni, anih mah loe angmah hnukah angzo han koi kami to ni tang o hanah kaminawk khaeah thuih pae, to angzo han koi kami loe Jesu Kri thuih koehhaih ih ni, tiah a naa.
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
Nihcae mah to lok to thaih o naah, Jesu Kri ih ahmin hoiah tuinuem o.
6 Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
Pawl mah nihcae nuiah ban koeng pae naah, nihcae nuiah Kacai Muithla to angzoh; to naah nihcae mah kalah loknawk to apaeh o moe, lok to taphong o.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
Nihcae loe sungqum boih ah kami hatlai hnetto oh o.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Pawl loe sineko thungah caeh moe, khrah thumto thung misahoihaih hoiah lokthuih, kaminawk Sithaw ukhaih prae ah paqoi thai hanah lok a thuih pae.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
Toe thoemto kaminawk loe palung thah o parai moe, a thuih ih lok to tang pae o ai, hae baktih Sithaw bokhaih loklam loe hoih ai, tiah kaminawk khaeah thuih pae o pongah, Pawl mah nihcae to caehtaak ving, hnukbang kaminawk hoi ampraek o pacoengah, Tyrana ca amtukhaih im ah nithokkruek ca to patuk.
10 Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
To tiah saning hnetto thung tok a sak, to pongah Asia prae ah kaom Judahnawk hoi Griknawk boih mah Angraeng Jesu ih lok to thaih o.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
Sithaw mah Pawl patohhaih rang hoiah dawnrai hmuennawk to sak:
12 så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.
Pawl mah patoh ih pavawh hoi kaeng ah angzaeng ih kahni mataeng doeh ngantui ai kaminawk khaeah sinh pae o naah, to pavawh sui kaminawk boih ngantui o moe, kasae muithlanawk doeh nihcae thung hoiah tacawt o.
13 Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: "Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker."
To naah taqawk haek thaih, Judahnawk mah, Angraeng Jesu ih ahmin hoiah kasae muithlanawk to haek hanah taqawk mah naeh ih kaminawk khaeah caeh o moe, Kami takoh thung hoi tacawt hanah Pawl mah taphong ih Angraeng Jesu ih ahmin hoiah lok kang paek, tiah a naa o.
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,
Kalen koek qaima, Judah kami, Sceva ih capa taruktonawk mah to tiah sak o.
15 Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"
Kasae muithla mah, Jesu loe ka panoek, Pawl doeh ka panoek; toe nangcae loe mi aa? tiah a naa.
16 Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.
To naah kasae muithla tawn kami mah nihcae to hmang, nihcae to apanh moe, pazawk; nihcae loe ahmaa cak o moe, to im hoiah bangkrai ah cawnh o ving.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
To hmuen kawng to Efisa vangpui ah kaom Judahnawk hoi Griknawk mah thaih o naah, nihcae loe zit o moe, Angraeng Jesu ih ahmin to pakoeh o.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Pop parai tang caanawk angzoh o moe, a sak o ih hmuen kawng to taphong o.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
Miklet kop kaminawk loe angmacae ih cabunawk to sinh o cuu moe, kaminawk hma ah hmai hoiah qoeng o: to cabu atho to nihcae mah pakoep o naah, sum phoisa sing pangato phak.
20 Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
To tiah Sithaw lok to qoeng moe, pung tahang.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom."
To tiah hmuennawk oh pacoengah, Pawl loe Macedonia prae hoiah Akaia prae ah caeh poe moe, Jerusalem ah ka caeh pacoengah, Rom vangpui ah ka caeh han, tiah poekhaih a tawnh.
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
Anih bomkung, Timote hoi Erasta to Macedonia prae ah patoeh, angmah loe Asia prae ah nawnetta thung cam vop.
23 Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
To nathuem ah bokhaih bang hoi kasaeng paroeai lokpunghaih to oh.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
Demetria, tiah ahmin kaom sum daeng kami maeto loe, Diana bokhaih im to sak pongah phoisa paroeai a hnuk;
25 Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: "I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
anih loe toksah ampuinawk hoi taqawk bokhaih im sah kaminawk to kawk moe, Ampuinawk, aicae loe hae tok a sak o haih hoiah paroeai amekhaih a hnuk o, tito na panoek o.
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
Hae kami Pawl mah Efisa vangpui khue ai, Asia prae boih ah kami ban hoiah sak ih sithaw loe Sithaw tangtang na ai ni, tiah paroeai kaminawk to pacuek moe, loklam amkhraengsak boih boeh, tito na hnuk o moe, na thaih o boeh:
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket."
to pongah kaminawk mah aicae ih tok hae kasae thui o tih, tiah doeh sah o mak ai boeh; lensawk Diana sithaw amno ih tempul doeh kaminawk mah khen o pasae ueloe, phrae o tih boeh; Asia prae boih hoi long pum mah bok o ih sithaw amno hoi sithaw lensawkhaih doeh anghmaa tih boeh, tiah a naa.
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"
To lok to nihcae mah thaih o naah, nihcae palungphui o moe, Efisa vangpui ih Diana hae len koek, tiah hang o.
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
Vangpui loe lok angaekhaih hoiah koi: poek amhonghaih hoiah hnawhhaih imthung ah nawnto caeh o moe, Pawl hoi nawnto kholong kacaeh, Macedonia kami ah kaom, Kaia hoi Aristarka to naeh o.
30 Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Pawl loe kaminawk salakah akun han koeh, toe hnukbang kaminawk mah pakaa pae o.
31 Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
Asia prae thungah kaom Pawl ih ampuinawk, thoemto angraengnawk mah doeh hnawhhaih imthung ah caeh han ai ah lokpat pae o.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.
Toah kaom kaminawk loe poek anghmang o sut moe, maeto hoi maeto mah thuih ih lok lah boih pongah, paroeai kaminawk loe tipongah maw hae ah nawnto amkhueng o, tito panoek o ai.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
Alexander to pop parai kaminawk salak hoiah a zaeh o, Judahnawk mah anih to hmabang ah tanawt o. Alexander mah rangpuinawk khaeah lokthuih koeh pongah, ban hoi angmathaih to paek.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"
Toe nihcae mah anih loe Judah kami ni, tiah panoek o naah loe, kaminawk boih mah lok maeto hoiah, Efisa kaminawk ih Diana hae len koek, tiah atue hnetto thung hang o.
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
Avang thung ih ca tarik kami mah rangpui kaminawk to kamongah ohsak pacoeng ah, nangcae Efisa kaminawk, Efisa vangpui thungah kaom kaminawk loe Jupiter hoi kakrah tathuk kalen sawk Diana sithaw ih krang bok kami ah na oh o, tito panoek ai kami om tih maw?
36 Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
Hae lok hae mi mah doeh aek thai mak ai, to pongah kawbaktih hmuen doeh tha patohhaih hoi sah ai ah, na oh o duem han oh, tiah a naa.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Hae kami hnik loe tempul ih hmuen paqu kami na ai ni, nangcae ih sithaw amno doeh kasae thui hoi ai to mah, haeah nang hoih o.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
Demetria hoi sum daeng angmah ih ampuinawk mah kaminawk nuiah palungphuihaih tawn o nahaeloe, lokcaekhaih ahmuen to oh: lokcaekkung doeh oh, toah maeto hoi maeto mikhmai kangtong ah lok a thuih o han oh.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
To pacoengah kalah hmuen kawng lokdueng han na koeh o nahaeloe, daan baktiah sak ih amkhuenghaih ahmuen ah lok to dueng han oh.
40 Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab."
Aicae pongah maw vaihniah kaom lokpunghaih hae oh moeng, tiah kho a poek o han oh, hae tiah rangpui angcuuhaih ahmuen ah thuih han koi lokpui parai maeto doeh om ai, tiah a naa.
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
Anih mah to tiah lokthuih pacoengah, rangpui angcuuhaih to a boengsak.
