< Apostelenes gerninger 16 >

1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
Paul also came to Derbe and to Lystra; and behold, a certain disciple named Timothy was there, the son of a Jewish woman who believed; his father was a Greek.
2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
He was well spoken of by the brothers who were at Lystra and Iconium.
3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
Paul wanted him to travel with him; so he took him and circumcised him because of the Jews that were in those places, for they all knew that his father was a Greek.
4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,
As they went on their way through the cities, they delivered to the churches the instructions for them to obey, the instructions that had been written by the apostles and elders in Jerusalem.
5 Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
So the churches were strengthened in the faith and increased in number daily.
6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
Paul and his companions went through the regions of Phrygia and Galatia, since they had been forbidden by the Holy Spirit to proclaim the word in the province of Asia.
7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.
When they came near Mysia, they attempted to go into Bithynia, but the Spirit of Jesus prevented them.
8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
So passing by Mysia, they came down to the city of Troas.
9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"
A vision appeared to Paul in the night: A man of Macedonia was standing there, calling him and saying, “Come over into Macedonia and help us.”
10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
When Paul had seen the vision, immediately we set out to go to Macedonia, concluding that God had called us to proclaim the gospel to them.
11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
Setting sail therefore from Troas, we made a straight course to Samothrace, and the next day we came to Neapolis.
12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
From there we went to Philippi, which is a city of Macedonia, the most important city in the district and a Roman colony, and we stayed in this city for several days.
13 Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
On the Sabbath day we went outside the gate by the river, where we thought there would be a place of prayer. We sat down and spoke to the women who had come together.
14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.
A certain woman named Lydia, a seller of purple from the city of Thyatira, who worshiped God, listened to us. The Lord opened her heart to pay attention to what was said by Paul.
15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.
When she and her house were baptized, she urged us, saying, “If you have judged me to be faithful to the Lord, come and stay in house.” And she persuaded us.
16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.
It came about that, as we were going to the place of prayer, a certain young woman who had a spirit of divination encountered us. She brought her masters much gain by fortunetelling.
17 Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."
This woman followed after Paul and us and shouted, saying, “These men are servants of the Most High God. They proclaim to you the way of salvation.”
18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.
She did this for many days. But Paul, being greatly annoyed by her, turned and said to the spirit, “I command you in the name of Jesus Christ to come out of her.” And it came out right away.
19 Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.
When her masters saw that their opportunity to make money was now gone, they seized Paul and Silas and dragged them into the marketplace before the authorities.
20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.
When they had brought them to the magistrates, they said, “These men are stirring up our city. They are Jews.
21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."
They proclaim customs that are not lawful for Romans to accept or practice.”
22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
Then the crowd rose up together against Paul and Silas; the magistrates tore their garments off them and commanded them to be beaten with rods.
23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
When they had laid many blows upon them, they threw them into prison and commanded the jailer to keep them securely.
24 Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
After he got this command, the jailer threw them into the inner prison and fastened their feet in the stocks.
25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.
Around midnight Paul and Silas were praying and singing hymns to God, and the other prisoners were listening to them.
26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
Suddenly there was a great earthquake, so that the foundations of the prison were shaken; and immediately all the doors were opened, and everyone's chains were unfastened.
27 Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
The jailer was awakened from sleep and saw the open prison doors; he drew his sword and was about to kill himself, because he thought that the prisoners had escaped.
28 Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."
But Paul shouted with a loud voice, saying, “Do not harm yourself, because we are all here.”
29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
The jailer called for lights and rushed in and, trembling for fear, fell down before Paul and Silas,
30 Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"
and brought them out and said, “Sirs, what must I do to be saved?”
31 Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."
They said, “Believe in the Lord Jesus, and you will be saved, you and your house.”
32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
They spoke the word of the Lord to him, together with everyone in his house.
33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.
Then the jailer took them at the same hour of the night, and washed their wounds, and he and those in his entire house were baptized immediately.
34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.
Then as he brought Paul and Silas up into his house and he set food before them, he rejoiced greatly with those of his house, that he had believed in God.
35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"
Now when it was day, the magistrates sent word to the guards, saying, “Let those men go.”
36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"
The jailer reported the words to Paul, saying, “The magistrates have sent word to me to let you go. Now therefore come out, and go in peace.”
37 Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"
But Paul said to them, “They have publicly beaten us without a trial, even through we are Romans citizens—and they threw us into prison. Do they now want to send us away secretly? No! Let them come themselves and lead us out.”
38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
The guards reported these words to the magistrates, and when they heard that Paul and Silas were Romans, they were afraid.
39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
The magistrates came and apologized to them and brought them out, asking them them to go away from the city.
40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.
So Paul and Silas went out of the prison and came to the house of Lydia. When Paul and Silas saw the brothers, they encouraged them and then departed from the city.

< Apostelenes gerninger 16 >