< Apostelenes gerninger 16 >

1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
And he came also to Derbe and to Lystra: and behold, a certain disciple was there, named Timothy, the son of a Jewess which believed; but his father was a Greek.
2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
The same was well reported of by the brethren that were at Lystra and Iconium.
3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
Him would Paul have to go forth with him; and he took and circumcised him because of the Jews that were in those parts: for they all knew that his father was a Greek.
4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,
And as they went on their way through the cities, they delivered them the decrees for to keep, which had been ordained of the apostles and elders that were at Jerusalem.
5 Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
So the churches were strengthened in the faith, and increased in number daily.
6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
And they went through the region of Phrygia and Galatia, having been forbidden of the Holy Ghost to speak the word in Asia;
7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.
and when they were come over against Mysia, they assayed to go into Bithynia; and the Spirit of Jesus suffered them not;
8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
and passing by Mysia, they came down to Troas.
9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"
And a vision appeared to Paul in the night; There was a man of Macedonia standing, beseeching him, and saying, Come over into Macedonia, and help us.
10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
And when he had seen the vision, straightway we sought to go forth into Macedonia, concluding that God had called us for to preach the gospel unto them.
11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
Setting sail therefore from Troas, we made a straight course to Samothrace, and the day following to Neapolis;
12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
and from thence to Philippi, which is a city of Macedonia, the first of the district, a [Roman] colony: and we were in this city tarrying certain days.
13 Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
And on the sabbath day we went forth without the gate by a river side, where we supposed there was a place of prayer; and we sat down, and spake unto the women which were come together.
14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.
And a certain woman named Lydia, a seller of purple, of the city of Thyatira, one that worshipped God, heard us: whose heart the Lord opened, to give heed unto the things which were spoken by Paul.
15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.
And when she was baptized, and her household, she besought us, saying, If ye have judged me to be faithful to the Lord, come into my house, and abide [there]. And she constrained us.
16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.
And it came to pass, as we were going to the place of prayer, that a certain maid having a spirit of divination met us, which brought her masters much gain by soothsaying.
17 Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."
The same following after Paul and us cried out, saying, These men are servants of the Most High God, which proclaim unto you the way of salvation.
18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.
And this she did for many days. But Paul, being sore troubled, turned and said to the spirit, I charge thee in the name of Jesus Christ to come out of her. And it came out that very hour.
19 Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.
But when her masters saw that the hope of their gain was gone, they laid hold on Paul and Silas, and dragged them into the marketplace before the rulers,
20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.
and when they had brought them unto the magistrates, they said, These men, being Jews, do exceedingly trouble our city,
21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."
and set forth customs which it is not lawful for us to receive, or to observe, being Romans.
22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
And the multitude rose up together against them: and the magistrates rent their garments off them, and commanded to beat them with rods.
23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
And when they had laid many stripes upon them, they cast them into prison, charging the jailor to keep them safely:
24 Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
who, having received such a charge, cast them into the inner prison, and made their feet fast in the stocks.
25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.
But about midnight Paul and Silas were praying and singing hymns unto God, and the prisoners were listening to them;
26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
and suddenly there was a great earthquake, so that the foundations of the prison-house were shaken: and immediately all the doors were opened; and every one’s bands were loosed.
27 Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
And the jailor being roused out of sleep, and seeing the prison doors open, drew his sword, and was about to kill himself, supposing that the prisoners had escaped.
28 Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."
But Paul cried with a loud voice, saying, Do thyself no harm: for we are all here.
29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
And he called for lights, and sprang in, and, trembling for fear, fell down before Paul and Silas,
30 Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"
And brought them out, and said, Sirs, what must I do to be saved?
31 Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."
And they said, Believe on the Lord Jesus, and thou shalt be saved, thou and thy house.
32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
And they spake the word of the Lord unto him, with all that were in his house.
33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.
And he took them the same hour of the night, and washed their stripes; and was baptized, he and all his, immediately.
34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.
And he brought them up into his house, and set meat before them, and rejoiced greatly, with all his house, having believed in God.
35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"
But when it was day, the magistrates sent the serjeants, saying, Let those men go.
36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"
And the jailor reported the words to Paul, [saying], The magistrates have sent to let you go: now therefore come forth, and go in peace.
37 Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"
But Paul said unto them, They have beaten us publicly, uncondemned, men that are Romans, and have cast us into prison; and do they now cast us out privily? nay verily; but let them come themselves and bring us out.
38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
And the serjeants reported these words unto the magistrates: and they feared, when they heard that they were Romans;
39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
and they came and besought them; and when they had brought them out, they asked them to go away from the city.
40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.
And they went out of the prison, and entered into [the house of] Lydia: and when they had seen the brethren, they comforted them, and departed.

< Apostelenes gerninger 16 >