Apostelenes gerninger 15

1 Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: "Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste."

Teo ty nizotso boak’ Iehodà añe nañoke ty hoe amo roahalahio: Ze tsy savareñe amy sata’ i Mosèy, le tsy ho rombaheñe.

2 Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmål.

Tsy naivañe ty fifandierañe naho fifanointoiña’ i Paoly naho i Barnabasy ama’e le sinafiri’ iereo ty hañitrike i Paoly naho i Barnabasy naho ty ila’e mb’e Ierosaleme mb’amo Firàheñe naho bey añeo ty amy ontane zay.

3 Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.

Ie nampionjone’ i Fivoriy amy lalañey, le niranga i Foinika naho i Samaria, nitalily ty fisolohoa’ o kilakila ondatio vaho nahaehake o roahalahy iabio.

4 Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.

Ie nandoake e Ierosaleme ao, le rinambe i Fivoriy naho o Firàheñeo naho o beio, vaho nitalilieñe ze he’e nanoen’ Añahare añam’ iereo.

5 Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: "Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov."

Fe niongake ty mpiato ila’e amo Fariseo, nanao ty hoe: Tsy mete tsy ampisavareñe ondatio vaho lili­eñe hañorike ty Hà’ i Mosè.

6 Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.

Nivory hisafiry i entañe zay o Firàheñeo naho o beio,

7 Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: "I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.

f’ie nifandietse avao, aa le niongake t’i Petera nanao ty hoe: O Roahalahio, fohi’ areo te nitoroan’ Añahare hatrela’e te ho janjiñe’ o kilakila ondatio am-bavako ty enta’ i talili-soay vaho hiantoke.

8 Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligånd lige så vel som os.

Aa le nitaroñe am’ iereo t’i Andrianañahare Mpaharofoanañ’ arofo, le nitolora’e i Arofo Masiñey manahake ty nanoe’e aman-tikañe.

9 Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.

Toe tsy nambaha’e aman-tika iereo kanao nefera’e am-patokisañe o arofo’ iareoo.

10 Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?

Aa vaho akore ty itsoha’ areo an’Andrianañahare, hampitongoà’ areo joka am-pititia’ o mpiòkeo, ie tsy nileon-tika ndra o roaen-tikañeo?

11 Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde på samme Måde som også de."

Aiy! Atokisan-tika te i hasoa’ Iesoà Talèn-tikañey ro maha voarombak’ antika, le hambañe amy zay iereo.

12 Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.

Fonga nianjiñe i màroy, nijanjiñe ty nitalilie’ i Barnabasy naho i Paoly o viloñe naho halatsàñe nanoen’ Añahare añivo’ o kilakila ‘ndatio añam’ iereoo.

13 Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: "I Mænd, Brødre, hører mig!"

Ie nigadoñe i fitaliliañey, le hoe ty natoi’ Iakobe: O roahalahio, ijanjiño,

14 Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.

Fa nitalilia’ i Simona i fitilihan’ Añahare valoha’ey, handrambesa’e ondaty amo kilakila ondatio ho amy tahina’ey,

15 Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:

mira amo nitsarae’ o mpitokio, amy pinatetseio ty hoe:

16 "Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,

Ie añe, le hibalike raho naho hamboareko indraike i kivoho’ i Davide nirotsakey; ho tsenèko indraike i nikoromakey, vaho hatroako,

17 for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette."

soa te hipay Iehovà ondaty ila’eo toe ze kilakila ondaty tokaveñe ami’ty añarako,

18 Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger. (aiōn g165)

hoe t’Iehovà mampahafohiñe o raha zao boake haehae añe. (aiōn g165)

19 Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,

Aa le hoe ty safiriko, te tsy holañen-tikañe o mitolik’ aman’ Añahare boak’ amo kilakila ondatio,

20 men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.

fe anokiran-tika taratasy, hifoneña’ iareo ze raha nitivae’ o hazomangao naho ty hakarapiloañe naho ty henam-biby nidageañeñe vaho ty lio.

21 Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne."

Amy te nitaroñeñe haehae amy ze kila rova t’i Mosè, ie vakieñe am-pitontonañ’ ao boa-tSabata.

22 Da besluttede Apostelene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.

Aa le nisatrie’ o Firàheñeo naho o beio naho i fivory iabiy ty hijoboñe ondaty am’iereo ao, hihitrike mb’e Antiokia añe mindre amy Paoly naho i Barnabasy. Le jinoboñe t’i Joda (atao Barsabasy) naho i Silasy, ondaty mpiaolo amo rahalahio.

23 Og de skreve således med dem: "Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.

Aa le nisokireñe ty hoe am-pita’iareo: Ry Firàheñeo naho o roahalahy beim-pivorio, Ho amo rahalahy boak’ amo kilakila’ ndatio e Antiokia naho e Sirià vaho e Kilkia añeo: Talilio’ areo:

24 Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,

Ie jinanji’ay te boak’ama’ay atoy o tsy nitoroa’aio, nitsibore anahareo an-tsaontsy nañembetse,

25 så have vi endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,

le natao’ay t’ie nivory am-pitraofan-drehake, te hahasoa ty hijoboñe ondaty tsy ampeampe hampombañe mb’ ama’ areo mb’eo mindre aman-drañe’ay sarotse, i Barnabasy naho i Paoly—

26 Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.

ondaty nihirim­beloñe ty amy tahina’ i Talè Iesoà Norizañey.

27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle forkynde det samme.

Aa le nampihitrife’ay t’i Joda naho i Silasy hamente o entañe zao am-palie

28 Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at pålægge eder uden disse nødvendige Ting:

amy te hoe nò’ i Arofo Masiñey naho zahay ty tsy hanovoña’ay kilankañe mandikoatse o fañè rezao:

29 At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå eder godt. Lever vel!"

Falio ze raha nisoroñañe an-kazomanga naho ty lio naho ze dinageañe vaho ty fandrañaotañe. Mahasoa anahareo te ifoneñañe. Manintsiña.

30 Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.

Aa le nampionjoneñe mb’eo iereo naho nivotrake e Antiokia le natonto’ iereo i Fivoriy vaho natolotse i taratasiy.

31 Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.

Ie vinaki’ iereo le niehake ty amy fañosihañey.

32 Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.

Aa kanao mpitoky t’i Joda naho i Silasy, le nañosike naho nañafatratse o roahalahio an-tsaontsy maro.

33 Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.

Ie roñoñe añe, le nampañaveloe’ o rahalahio himpoly mb’amo nañitrik’ iareoo mb’eo.

34 (Men Silas besluttede at blive der.)

35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.

Fe nitam­batse e Antiokia ao t’i Paoly naho i Barnabasy mindre ami’ty ila’e maro, nañoke naho nitaroñe ty tsara’ Iehovà.

36 Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: "Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem."

Ie nahamodo andro tsiampeampe, le hoe t’i Paoly amy Barnabasy: Antao hibalike naho hitilike o roahalahin-tika amy rova iaby nitaroñan-tika o tsara’ i Talèo reio, hañontane iareo.

37 Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med.

Si­nafiri’ i Barnabasy ty hinday i Jaona (atao Marka) hitrao-dia,

38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.

fe nifahara’ i Paoly te tsy hahasoa te hindeseñe ie nivik’ am’iareo e Pamfilià añe naho tsy nindre am-pitoroñe.

39 Der blev da en heftig Strid, så at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.

Aa le akore ty fifanjomora’ iareo kanao nifampipi­tsoke. Nendese’ i Barna­basy t’i Marka nijon-dakañe mb’e Kiprosy añe,

40 Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Nåde.

le jinobo’ i Paoly t’i Silasy vaho nienga, ie fa nitatae’ o roahalahio ho ami’ty hasoa’ i Talè.

41 Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.

Le niranga mb’e Sirià naho e Kilkia mb’eo re nañafatratse o Fivorio.