Apostelenes gerninger 14
1 Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte således, at en stor Mængde, både af Jøder og Grækere, troede.
Ikonium vangpui phak hoi naah, Judahnawk ih Sineko ah nawnto a caeh hoi moe, lok to taphong hoi, Judah kaminawk hoi pop parai Grik kaminawk mah lok to tang o.
2 Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.
Toe katang ai Judahnawk mah Gentelnawk to pacuek o, nawkamyanawk mah koeh han ai ah, lok aek koehhaih palungthin a tawnh o thai hanah pahruek o.
3 De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.
To vangpui ah atue kasawk cam hoi moe, misahoihhaih hoiah Angraeng ih lok to a thuih hoi, Anih ih tahmenhaih lok taphong hoi moe, dawnraihaih hoi angmathaih hmuen sak thaihaih doeh nihnik banah paek.
4 Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.
To naah avang thung ih kaminawk hnetto ah ampraek o: Judahnawk khaeah ahap athum o moe, patoeh ih kami hnik khaeah ahap oh o.
5 Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,
Gentelnawk hoi Judahnawk loe ukkungnawk hoi nawnto angkom o, nihnik to pacaekthlaek o moe, thlung hoi vah hanah pacaeng o,
6 og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,
toe nihnik mah panoek hoi pongah, Likaonia kaminawk ih vangpui Lystra hoi Derbe ah cawnh hoi taak ving, to ahmuen hoiah a taeng ih avang ah a caeh hoi.
7 og der forkyndte de Evangeliet.
To prae thungah kahoih tamthanglok to a thuih hoi.
8 Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.
Lystra vangpui ah amno zok thung hoi khokkhaem moe, lam caeh vai ai kami maeto oh:
9 Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:
to kami loe Pawl mah thuih ih lok to kahoihah tahngaih: Pawl mah anih to khet het naah ngantui thaih han khoek to tanghaih a tawnh, tito panoek,
10 "Stå ret op på dine Fødder!" Og han sprang op og gik omkring.
to pongah, Na khok hoi angdoe ah, tiah tha hoi a hang, anih loe angphet tahang moe, lam a caeh.
11 Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os."
Pawl mah sak ih hmuen to paroeai kaminawk mah hnuk o naah, Likaonia kaminawk ih lok hoiah sithawnawk loe kami baktiah aicae khaeah angzoh tathuk boeh, tiah hangh o.
12 Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.
Nihcae mah Barnabas to Zeus, tiah kawk o; Paul loe lokthuikung ah oh pongah, Hermes, tiah kawk o.
13 Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.
Zeus sithaw ih toksah qaima loe vangpui hma ah kaom angmah ih tempul hoiah, maitaw tae hoi apawk tangoengnawk to khongkha ah sinh moe, kaminawk hoi nawnto angbawnhaih sak hanah amsak.
14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,
Toe patoeh ih kami, Pawl hoi Barnabas mah to lok to thaih hoi naah, nihnik mah kahni to asih hoi moe, kaminawk salakah a cawnh hoi,
15 råbte og sagde: "I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere også Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;
tipongah hae baktih hmuen sak hanah nam sak o loe? Kaihnik loe nangcae hoi kanghmong kami toeng ni, tidoeh avang ai, hae hmuen hae na caeh o taak moe, van hoi long, tuipui hoi a thungah kaom hmuennawk boih sahkung kahing Sithaw khaeah, nam laem o han ih ni, nangcae khaeah kahoih tamthanglok kang thuih hoi:
16 han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,
anih loe canghnii ah acaeng kaminawk to angmacae mah koeh o ih loklam ah a caehsak boih.
17 ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde."
Toe Anih loe hnukung om ai ah, angmah bueng om sut ai, aicae hanah kahoih hmuen ang sak pae, aicae han van hoiah kho angzohsak, kahoih thingthai qumpo, kahoih khotue to paek, caaknaek to paek moe, aicae ih palungthin doeh poeknawmhaih hoiah koisak, tiah a naa.
18 Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.
Paroeai kaminawk mah nihnik khaeah angbawnhaih sak o han ai ah, to tiah lok a thuih pae hoi.
19 Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.
Antiok hoi Ikonium ah kaom Judahnawk angzoh o moe, paroeai kaminawk to pacae o, Pawl to thlung hoiah vah o, anih loe duek boeh, tiah poek o pongah, vangpui tasa bangah a zaeh o.
20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.
Toe hnukbang kaminawk anih taengah angdoet o naah, Pawl loe angthawk moe, vangpui thungah a caeh let: khawnbangah loe Barnabas hoi nawnto Derbe vangpui ah a caeh.
21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia
Nihnik loe to vangpui ah kahoih tamthanglok to thuih hoi moe, paroeai kaminawk to patuk hoi pacoengah, Lystra, Ikonium hoi Antiok ah amlaem hoi.
22 og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.
Hnukbang kaminawk poekcak o thai hanah lok a thuih pae hoi moe, tanghaih ah oh o poe hanah thapaekhaih lok a thuih pae hoi, Paroeai patangkhanghaih hoiah ni, aicae ih Sithaw mah siangpahrang ah uk ih prae thungah akun han oh, tiah a thuih pae hoi.
23 Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.
Kricaabu kruekah kacoehtanawk to suek pae hoi moe, buhzahhaih hoiah lawk a thuih pae hoi pacoengah, nihcae mah tang o ih Angraeng khaeah to kaminawk to tathlang pae hoi.
24 Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.
Pisidia prae to poeng hoi pacoengah, Pamphylia prae ah a caeh hoi.
25 Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
Perga vangpui ah kahoih tamthanglok to taphong hoi pacoengah, Attalia vangpui ah a caeh hoi tathuk.
26 Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.
Toksak pacoeng hoi boeh pongah, Sithaw tahmenhaih thungah takpum ang paek hoi haih Antiok vangpui ah palong hoiah a caeh hoi let.
27 Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde åbnet en Troens Dør for Hedningerne.
Antiok vangpui a phak hoi naah loe, kricaanawk nawnto amkhueng o, nihnik patohhaih rang hoiah Sithaw mah sak ih hmuennawk boih, kawbangmaw Anih mah Gentelnawk khaeah tanghaih thok paong pae, tito a thuih pae hoi.
28 Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.
To vangpui ah hnukbang kaminawk hoi nawnto atue kasawkah cam hoi.
