Apostelenes gerninger 13
1 Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
Leno mutembuile ya khu Antiokia, palena vasuhwa na vamanyisi. Vale uBarnaba, Simeoni(uviaei languvaga Nigeri). U Lukio uva khu Kirene, Manaeni( ulikoloeun'chila kisa gwa Helode undogonchi va koa), nu Savuli.
2 Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd: "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem."
Vuvalipakhukonga udaada nukhudinda, Umepo Umbalan'che akhan'chova, “Mumbeikhile palukhanji uBarnaba nu Savuli, vavombe ei mbombo eiyunivilangile.”
3 Da fastede de og bade og lagde Hænderne på dem og lode dem fare.
Vu ei Tembile yeidendile nukhudova, nukhuvikha amavokho pakianya pa vanu ava, vakhavalekha valutage.
4 Da de nu således vare udsendte af den Helligånd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
Pu uBarnaba nu Savuli vakha mweidikha Umepo Umbalan'che vakhikha ukhuluta khu Seleukia; ukhuhums ukhu vagendile munyanje ukhuta khu kisiva kya Kipro.
5 Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde også Johannes til Medhjælper.
Vuvalimkhilunga kya Salam, valiei khun'chova eilimenyu lya Nguluve mu Masinagogi ga Vayahudi. Vale pupaninei nu Yohani nu Marko nduu ntangili vavene.
6 Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.
Vuvalutile mukhisi va kyoni eikya Kipro vakhambona umunu ung'avi, Unjahudi undagunchi va vudesi, uvei eilitawa lya mwene ale vei Bar Yesu.
7 Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attråede at høre Guds Ord.
Ung'avi uyu vale paninie nu Liwali Sergio Paulus, ale munu einyaluhala. Umunu uyu avakaribisye uBarnaba nu Savuli, pakhuva anogwa ga ukhupulikha eilimenyu lya Nguluve.
8 Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.
Pu uElima “ung'avi vulele ulo eilitawa” (ya mwene alukhuvabencha) agelile nukhupendula uliwali ahege mu ndweidikho.
9 Men Saulus, som også kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligånd, så fast på ham og sagde:
Pu uSavuli uviaeilangiwaga Paulo, adin'chiwe Umepo Umbalan'che akhakaseihein'cha amiho
10 "O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?
na akhambula “Uve mwana va setano, uden'chine khila khinu kya vudesi. Nuvupepe uve uliaduvi va lweli. Savukhelekhelwa ukhupedula einjila n'cha n'cha Daada, einchi golwikhe vuwesya?
11 Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.
Lino lola eikhivokho kya Daada khelipakianya paliuve, vubosokha amiho. Savukhulevona eilin'chova khuusikhei” mala khamo uluhwela nei hisi fikhagwa pakianya pa Elimas; akhatengula ukhun'chungula nukhudova avanu vandogon'che nukhumwibatelila eikhivokho.
12 Da Statholderen så det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.
Pu umbaha vualolile eikhei humile, akheidikha, pakhuva aswigile amafundisyo ukhuhusu Udaada.
13 Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
Pu uPavuli navaninee vakhagenda munjila ukhuhuma khu Pafo vakhafikha khu Perge khuu Pamfilia. U Yohani avalekhile nukhuvuya khu Yelusalemu.
14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen på Sabbatsdagen og satte sig.
U Pavuli nulukololwe vagendile ukhuhuma khu Perge vakhafikha khu Antiokia ya Pisidia. Ukhu vakhaluta mumasinagogi eisikhu ya Sabati nukhutama pasi.
15 Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!"
Vu veimbile ululagilo lya vanyamalago, na valongon'chi va masinagogi avasuhile ei ndumi ukhuta, “Valukolo ei ngave muleneindumi vakhuvapa amakha apa avanu n'chova”
16 Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hånden og sagde: "I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
Pu uPavuli akheima nukhuvapungeila amavokho; akhanchova, “Mweivagosi vakhu Esilaeli numwe umwei mukhukonga Unguluve mumuleihen'che.
17 Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.
Unguluve va vanu ava ava Isilaeli avahalile avadada yenyo ukhuvavikha vanu vingi vuvatamile khu Misili, nakhu khivokho kya mwene akhinuliwa nukhuvahumya khunji.
18 Og omtrent fyrretyve År tålte han deres Færd i Ørkenen.
Khu miakha alubaini akhavafumeilila mulukunguu.
19 Og han udryddede syv Folk i Kanåns Land og fordelte disses Land iblandt dem,
Vu anangile ifivumbukho saba ifyakhuu Kaanani akhavapa avanu vetoeikhelunga khivuhale.
20 og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve År gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
Imbombo n'chiin'chooni n'cha humile emikha mia ine na hamsini. Pafinu ifi fyooni Unguluve akhavapa undamchi mpakha uSamweli Unyamalago.
21 Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve År.
Vuvavombile aga avanu vakhadova ukhuludeva, pu Unguluve akhavapa uSavuli umwana va Kishi, umunu va kheivumbukho kya Benjamini, ukhuva iikhuludeva eimiakha alubaini.
22 Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han også vidnede, og sagde: "Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie."
Vu Unguluve ang'een'chinche (mumbukhuludede) akhamwemikha uDavudi ukhuva iikhuludeva vavene. Vale ukhung'usu uDavudi ukhuta Unguluve an'chovile, 'Neipile uDavudi umwana va Yese ukhuva munu uveianogelanile nei numbula yango; ukhuta ivomba kheila kheinu eikheininogwa.'
23 Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,
Ukhuhuma mukheikolo kya munu uyu Unguluve agegile ei Isilaeli umbopoli, uYesu, nduvu aeilapile ukhuvomba.
24 efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Dåb for hele Israels Folk.
Eile lyaandile ukhuhumila va badu uYesu sin'chile, uYohani akhatengula ukhunchova ulwon'cho lwa vusikhelo khuvanu voni avanya Isilaeli.
25 Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: "Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse."
Nu Yohani vualipa khumala ei mbombo ya mwene akhan'chova mukhusagila unene ukhuta nene veni? une syoo ula. Ila pulehen'cha, uvei ikhwin'cha khusana khuliune, sanei nogile ukhulegesya ifilato vya malunde ga mwene.'
26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
Valukolo mwei vanavakheikolo kya Abrahamu, navala aviiliei pagati paliumwe avikhumwudikha Unguluve, khuujili yeto ukhuta eikhulongwi yavovopalwa yeisuhiwe.
27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rådsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.
Khuvala avitama khu Yelusalemu, na vavaha vavene, savamanye uvufumbule wa vanyamalago uvuvu khweimbiwa mu Sabato; pu vakhamalisya ufumbwe wa vanjamalago pakhung'eiga uvufye uYesu.
28 Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han måtte blive slået ihjel.
Ndangave savapate uwayei lweli vunonu uwakhung'eiga uvufye mugati mumwene, vakhadova uPilato alamule.
29 Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.
Vuvaamalile imbombo n'choni inchisimbiwe ukhuhusu umwene, vakhamwisya muubeikhi nukhugonwa mulipumba.
30 Men Gud oprejste ham fra de døde,
Pu Unguluve akhan'chusya ukhuhuma khuvafyile.
31 og han blev set i flere Dage af dem, som vare gåede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.
Avanekhe isikhu n'chuu nyingi khuvala avavalutaga paninie nave ukhuhuma khu Galilaya ukhuluta khu Yeusalemu. Avanu ava lino vakheti va vanu.
32 Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
Leno tukhuvagegela eikhulongi einonu va lulagilo uluvava pue avadada yeto.
33 som der også er skrevet i den anden Salme: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag."
Unguluve avikheile indagilo in'chii mundiufye, avana vavene, pa ei ele an'chusin'che uYesu nukhukilivula khaveilei khu wumi eileilee lyandikhiwe mu Sabuli va veile: 'Veve mwana vango eilelo neivile daadayo'
34 Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: "Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste."
Uvuayilweli uvuan'chusin'che ukhuhuma khuvufye umbile gwa mwene gusite ukhunang'eikha, an'chovile ndee: 'Nikhukhupa uvuvalan'che nulusayo lwa lweli ulwa Davudi'
35 Thi han siger også i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse."
Eiyei yuan'chovile khavile muu sabuli eiyeinge, 'Sanikhweidekha umbalan'che vango ukhuvola.'
36 David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;
Pakhuva vu uDavudi vuatimisye indagilo ncha Nguluve mukhei vumbukho kya mwene akhagonelela, vakhagonwa pupaninie navababa va mwene avuwene uvuvivi(uvunangikhe),
37 men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.
Pakhuva uvian'chusiwe nu Nguluve sikhuvuvona uvuvivi(uvunangikhe).
38 Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
Pu yeimanyikhe khuliumwe, valukolo, ukhugendela umunu uyu, uvusyeikhilo wa mbivi vulumbiileliwe.
39 og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
Pakhuva khila munu uviikhwedikha ivaleliwa uwayelweli yoni iyei indagilo n'cha Mose sanchikhale n'chi khuvaeilweli.
40 Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
Puyiinogiwa muve miho ukhuta khila khei eikhiva nchovile avanyamalago kheisite ukhuhuma khuliumwe:
41 "Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den."
“Pu mulole, umwe yumwe mwibela mukhaswiige nukhwangamila; pakhuva nivomba eimbombo pasikhun'chenyo, imbombo in'chii samuwesya ukhwiidekha ndavavule umunu.”
42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive talte til dem på den følgende Sabbat.
Vu uPavuli nu Barnaba vahegile avanu vakhavadova van'chove amamenyu aga pasikhu ya Sabato eiyeikhwincha.
43 Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Nåde.
Vuusikhei gwa n'kutano gwa siinagogi gusilile, Avayahudi vingi avagolofu fin'cho vakhavakonga uPauli nu Barnaba, avavan'chovila navo ukhuta vagendelelage nukheisa kya Nguluve.
44 Men på den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
Eisabato eiyekongile, umuji ugunge gwa hegelile khupulihin'cha eilimenyu lya Nguluve.
45 Men da Jøderne så Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, både sagde imod og spottede.
Avayahudi vuvalolile ukhutano, vakhava nu wifu nukhun'chova amamenyu aga khuben'cha ifinu ifincho viwe nu Pavuli nukhudukha.
46 Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, så vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)
Pu uPauli nu Barnaba vakhan'chova nuvukifu nukuta, “Yeikhanogile eilimenyu lya Nguluve lin'choviwe khuliumwe. Pakhuva mukhwei kulugila kuvutali ukhuhuma khuliumwe. Nuukhweivona ukhuta samudogile ukhuhava uludeva lya sikhu n'choni mulolage tukhava peindukhila Avanyapanji. (aiōnios g166)
47 Thi således har Herren befalet os: "Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende."
Nduvu uDaada atuvulile, akhata(akhanchova), 'Nivavikhile umwe nduu lumali khuvanu na khuvanu avanyapanji, ukhuta mugege uvupokhiei eingutu n'chooni nchweine n'cha kheilunga.”
48 Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, så mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)
Avanyapanji vuvapulikhen'chi vakhahovokha nukhuleng'inwa eilimenyu lya Nguluve. Vingi avahaliwe khuu wumi wa sikhu n'chooni vaaeidikhe. (aiōnios g166)
49 og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
Eelimenyu lya Nguluve likhenela eikhilunga kyooni.
50 Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
Pu avayahudi vakhavadova avei humin'che avadala navalongon'chi va miji. Aga ganchoon'chi eitabu khwa Pauli nu Barnaba vakhavataga khunjii khuu mipakha gwa miji.
51 Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
Pu uPavuli nu Barnaba vakhang'una eifumbe ya malunde gavene. Puvakhaluta khuu miji eigwa Ikonia.
52 Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligånd.
Navakongi vakhadeiga nuluhekhilo paninie nu Mepo Umbalan'che.
