< Apostelenes gerninger 12 >

1 På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,
Now about that time, King Herod stretched out his hands to oppress some of the assembly.
2 og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
He killed James, the brother of John, with the sword.
3 Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
When he saw that it pleased the Jews, he proceeded to seize Peter also. This was during the days of unleavened bread.
4 Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket.
When he had arrested him, he put him in prison and delivered him to four squads of four soldiers each to guard him, intending to bring him out to the people after the Passover.
5 Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
Peter therefore was kept in the prison, but constant prayer was made by the assembly to God for him.
6 Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
The same night when Herod was about to bring him out, Peter was sleeping between two soldiers, bound with two chains. Guards in front of the door kept the prison.
7 Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: "Stå op i Hast!" og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
And behold, an angel of the Lord stood by him, and a light shone in the cell. He struck Peter on the side and woke him up, saying, “Stand up quickly!” His chains fell off his hands.
8 Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!" Og han gjorde så. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og følg mig!"
The angel said to him, “Get dressed and put on your sandals.” He did so. He said to him, “Put on your cloak and follow me.”
9 Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.
And he went out and followed him. He did not know that what was being done by the angel was real, but thought he saw a vision.
10 Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
When they were past the first and the second guard, they came to the iron gate that leads into the city, which opened to them by itself. They went out and went down one street, and immediately the angel departed from him.
11 Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hånd og al det jødiske Folks Forventning."
When Peter had come to himself, he said, “Now I truly know that the Lord has sent out his angel and delivered me out of the hand of Herod, and from everything the Jewish people were expecting.”
12 Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
Thinking about that, he came to the house of Mary, the mother of John who was called Mark, where many were gathered together and were praying.
13 Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
When Peter knocked at the door of the gate, a servant girl named Rhoda came to answer.
14 Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
When she recognized Peter’s voice, she did not open the gate for joy, but ran in and reported that Peter was standing in front of the gate.
15 Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: "Det er hans Engel."
They said to her, “You are crazy!” But she insisted that it was so. They said, “It is his angel.”
16 Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede.
But Peter continued knocking. When they had opened, they saw him and were amazed.
17 Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted.
But he, beckoning to them with his hand to be silent, declared to them how the Lord had brought him out of the prison. He said, “Tell these things to James and to the brothers.” Then he departed and went to another place.
18 Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
Now as soon as it was day, there was no small stir among the soldiers about what had become of Peter.
19 Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
When Herod had sought for him and did not find him, he examined the guards, then commanded that they should be put to death. He went down from Judea to Caesarea, and stayed there.
20 Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
Now Herod was very angry with the people of Tyre and Sidon. They came with one accord to him and, having made Blastus, the king’s personal aide, their friend, they asked for peace, because their country depended on the king’s country for food.
21 Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem,
On an appointed day, Herod dressed himself in royal clothing, sat on the throne, and gave a speech to them.
22 Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."
The people shouted, “The voice of a god, and not of a man!”
23 Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.
Immediately an angel of the Lord struck him, because he did not give God the glory. Then he was eaten by worms and died.
24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
But the word of God grew and multiplied.
25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
Barnabas and Saul returned to Jerusalem when they had fulfilled their service, also taking with them John who was called Mark.

< Apostelenes gerninger 12 >