Apostelenes gerninger 11

1 Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at også Hedningerne havde modtaget Guds Ord.

Patoeh ih kaminawk hoi Judea prae thungah kaom nawkamyanawk loe Gentelnawk mah doeh Sithaw lok talawk o toeng boeh, tiah thaih o.

2 Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen med ham og sagde:

Piter Jerusalem ah caeh naah, tangzat hin aat kaminawk mah anih khaeah,

3 "Du er gået ind til uomskårne Mænd og har spist med dem."

Tangzat hin aat ai kaminawk khaeah na caeh moe, nihcae hoi nawnto buh na caak, tiah naa o; to pongah anih to palungphui o thuih.

4 Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:

Toe Piter mah to hmuen kawng to amtonghaih hoi boeng khoek to nihcae khaeah kamnoek ah a thuih pae.

5 "Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg så i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.

Kai loe Joppa vangpui ah ka oh moe, lawk ka thuih, to naah hmuen hnuksakhaih maeto ka hnuk: kalen pui kahni baktiah kaom takii palito kaom hmuen maeto van bang hoiah kai khaeah krak tathuk:

6 Jeg stirrede på den og betragtede den og så da Jordens firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

to tiah kaom hmuen to ka khet naah, long nuiah kaom akhok palito kaom moinawk, moisannawk, long ah kavak hmuennawk hoi van ah kazawk tavaanawk to ka hnuk.

7 Og jeg hørte også en Røst, som sagde til mig: Stå op, Peter, slagt og spis!

To naah lok maeto ka thaih, to lok mah kai khaeah, Piter, angthawk ah, bop loe caa ah, tiah ang naa.

8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund.

Toe kai mah, Angraeng, angcoeng thai ai: caak vai ai ih hmuen, to tih ai boeh loe ciimcai ai hmuen roe ka pakha thungah akun vai ai vop, tiah ka naa.

9 Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!

Toe van bang ih lok mah, Sithaw mah ciimcaisak tangcae hmuen to, nang mah caak vai ai ih hmuen, tiah thuih han om ai, tiah ang naa.

10 Og dette skete tre Gange; så blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.

To tiah vaithumto oh pacoengah, to hmuennawk to van bangah lak tahang let.

11 Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.

Khenah, to nathuem ah Caesarea vangpui hoiah kai khaeah patoeh ih kami long thumtonawk loe ka ohhaih im ah phak o boeh.

12 Men Ånden sagde til mig, at jeg skulde gå med dem uden at gøre Forskel. Men også disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.

To pacoengah Kacai Muithla mah palunghaenghaih om ai ah, nihcae hoi nawnto caeh hanah ang thuih. Hae ih nawkamya taruktonawk doeh kai hoi nawnto caeh o toeng, to tiah kami maeto ih im ah ka kun o:

13 Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen stå i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!

to kami mah, Angmah im ah kangdoe van kami to a hnuk, van kami mah anih khaeah, Piter, tiah ahmin kaom Simon to kawk hanah, Joppa vangpui ah kami patoeh ah, tiah a thuih pae;

14 Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.

nangmah hoi nangmah imthung takoh boih pahlonghaih na hnuk o hanah, anih mah nang hanah loknawk na thui pae tih, tiah ang naa, tiah kaicae khaeah ang thuih.

15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligånd på dem ligesom også på os i Begyndelsen.

Lokthuih kam tong naah, tangsuek naah aicae khaeah krak baktih toengah, nihcae nuiah Kacai Muithla to krak toeng.

16 Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligånd.

To naah Angraeng mah, Johan mah loe tui hoiah ni tuinuemhaih to paek, toe nangcae mah loe Kacai Muithla hoiah tuinuenhaih to na paek o tih, tiah thuih ih lok to ka panoek let.

17 Når altså Gud gav dem lige Gave med os, da de troede på den Herre Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?"

Aicae mah Angraeng Jesu Kri a tang o naah, Sithaw mah aicae khaeah paek ih tangqum baktih toengah, nihcae han doeh paek nahaeloe, kai mah kawbangah maw, Sithaw ih lok to ka aek thai tih? tiah a naa.

18 Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: "Så har Gud også givet Hedningerne Omvendelsen til Liv."

To lok to a thaih o naah, nihcae loe anghngai o duem moe, Sithaw to saphaw o: to tiah nahaeloe Sithaw mah Gentelnawk han doeh hinghaih hnuk o hanah, dawnpakhuemhaih to paek boeh, tiah a thuih o.

19 De, som nu vare blevne adspredte på Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene.

Stephen pongah pacaekthlaekhaih tongh pacoengah, ahmuen kruekah amhet kaminawk loe Phonicia, Cyprus hoi Antiok vangpui khoek to phak o, nihcae loe Judah kaminawk khae khue ah tamthanglok to thuih o.

20 Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte også til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.

Nihcae thungah Cyprus, Cyrene hoiah angzo thoemto kaminawk loe Antiok vangpui ah caeh o moe, Grik kaminawk khaeah Angraeng Jesu ih tamthanglok to thuih o.

21 Og Herrens Hånd var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.

Angraeng ih ban nihcae nuiah oh pongah, paroeai kaminawk mah tang o moe, Angraeng khaeah angqoi o.

22 Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.

To tamthang to Jerusalem ah kaom kricanawk mah thaih o: to naah nihcae mah Barnabas to Antiok vangpui ah patoeh o.

23 Da han nu kom derhen og så Guds Nåde, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.

Anih to vangpui ah phak moe, Sithaw tahmenhaih to hnuk naah anghoehaih a tawnh; nihcae mah palungthin tang hoi kacakah Angraeng ah oh o poe thai hanah, nihcae boih khaeah thapaekhaih lok to a thuih pae.

24 Thi han var en god Mand og fuld af den Helligånd og Tro. Og en, stor Skare blev ført til Herren.

Anih loe kahoih kami ah oh, Kacai Muithla hoi tanghaih hoiah koi kami ah oh: paroeai kaminawk loe Angraeng khaeah angqoi o.

25 Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt ham, førte han ham til Antiokia.

To pacoengah Barnabas loe Saul to pakrong hanah, Tarsa vangpui ah caeh:

26 Og det skete, at de endog et helt År igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne.

Saul to a hnuk naah, anih to Antiok vangpui ah a hoih. Nihnik loe saningto thung kricanawk hoi nawnto angkom o moe, paroeai kaminawk to patuk hoi. Antiok vangpui ah kaom hnukbang kaminawk to Kricaa, tiah kawk o hmaloe.

27 Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia

To nathuem ah tahmaanawk loe Jerusalem hoiah Antiok vangpui ah caeh o.

28 Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken også kom under Klaudius.

Nihcae thung ih Agaba, tiah ahmin kaom kami maeto loe angthawk moe, Muithla panoeksakhaih rang hoiah long pum ah takaang thohhaih om tih, tiah taphong: to takaang thohhaih loe Klaudia Caesar ukhaih atue thungah oh)

29 Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;

To pongah hnukbang kaminawk loe angmacae sak thaih thung Judea prae thungah kaom nawkamyanawk khaeah abomhaih paek hanah lokkhaeh o:

30 hvilket de også gjorde, og de sendte det til de Ældste ved Barnabas og Saulus's Hånd.

to tiah a sak o pacoengah kacoehtanawk khaeah paek hanah, abomhaih tangqum to Barnaba hoi Saul ban ah paek o.