< Apostelenes gerninger 10 >

1 Men en Mand i Kæsarea ved Navn Konelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
There was a certain man in Cesarea, called Cornelius, a centurion of the band called the Italian [band],
2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
[A] devout [man], and one that feared God with all his house, who gave much alms to the people, and prayed to God always.
3 han så klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time på Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!"
He saw in a vision evidently, about the ninth hour of the day, an angel of God coming in to him, and saying to him, Cornelius.
4 Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: "Hvad er det, Herre?" Han sagde til ham: "Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
And when he looked on him, he was afraid, and said, What is it, Lord? And he said to him, Thy prayers and thy alms are come up for a memorial before God.
5 Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
And now send men to Joppa, and call for [one] Simon, whose surname is Peter:
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet."
He lodgeth with one Simon a tanner, whose house is by the sea-side: he will tell thee what thou oughtest to do.
7 Men da Engelen, som talte til ham, var gået bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham.
And when the angel who spoke to Cornelius had departed, he called two of his household servants, and a devout soldier of them that waited on him continually;
8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
And when he had declared all [these] things to them, he sent them to Joppa.
9 Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op på Taget for at bede ved den sjette Time.
On the morrow, as they were going on their journey, and drew nigh to the city, Peter went up upon the house-top to pray, about the sixth hour:
10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
And he became very hungry, and would have eaten: but while they made ready, he fell into a trance,
11 og han så Himmelen åbnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned på Jorden;
And saw heaven opened, and a certain vessel descending to him, as it had been a great sheet knit at the four corners, and let down to the earth:
12 og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
In which were all manner of four-footed beasts of the earth, and wild beasts, and creeping animals, and fowls of the air.
13 Og en Røst lød til ham: "Stå op, Peter, slagt og spis!"
And there came a voice to him, Rise, Peter; kill, and eat.
14 Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent."
But Peter said, Not so, Lord; for I have never eaten any thing that is common or unclean.
15 Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: "Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!"
And the voice [spoke] to him again the second time, What God hath cleansed, [that] call not thou common.
16 Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen.
This was done thrice: and the vessel was received again into heaven.
17 Men medens Peter var tvivlrådig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, måtte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
Now while Peter doubted in himself what this vision which he had seen should mean, behold, the men who were sent from Cornelius had made inquiry for Simon's house, and were standing before the gate,
18 Og de råbte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
And called, and asked whether Simon, who was surnamed Peter, lodged there.
19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde Ånden til ham: "Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
While Peter thought on the vision, the Spirit said to him, Behold, three men seek thee.
20 men stå op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem."
Arise therefore, and go down, and go with them, doubting nothing: for I have sent them.
21 Så steg Peter ned til Mændene og sagde: "Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Årsagen, hvorfor I ere komne?"
Then Peter went down to the men who were sent to him from Cornelius; and said, Behold, I am he whom ye seek: what [is] the cause for which ye have come?
22 Men de sagde: "Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har at en hellig Engel fået Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige."
And they said, Cornelius the centurion, a just man, and one that feareth God, and of good report among all the nation of the Jews, was warned from God by a holy angel to send for thee into his house, and to hear words from thee.
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
Then he called them in, and lodged [them]. And on the morrow Peter went with them, and certain brethren from Joppa accompanied him.
24 Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede på dem og havde sammnenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
And on the morrow they entered into Cesarea. And Cornelius waited for them, and had called together his kinsmen and near friends.
25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
And as Peter was coming in, Cornelius met him, and fell down at his feet, and worshiped [him].
26 Men Peter rejste ham op og sagde: "Stå op! også jeg er selv et Menneske."
But Peter took him up, saying, Stand up: I myself also am a man.
27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
And as he talked with him, he went in, and found many that had come together.
28 Og han sagde til dem: "I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgås med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
And he said to them, Ye know that it is an unlawful thing for a man that is a Jew to keep company, or come to one of another nation; but God hath shown me that I should not call any man common or unclean.
29 Derfor kom jeg også uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Årsag I hentede mig?"
Therefore I came [to you] without gainsaying, as soon as I was sent for: I ask therefore for what intent ye have sent for me?
30 Og Kornelius sagde: "For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et strålende Klædebon,
And Cornelius said, Four days ago I was fasting until this hour; and at the ninth hour I prayed in my house, and behold, a man stood before me in bright clothing,
31 og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
And said, Cornelius, thy prayer is heard, and thy alms are had in remembrance in the sight of God.
32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, når han kommer.
Send therefore to Joppa, and call hither Simon, whose surname is Peter; he lodgeth in the house of [one] Simon a tanner, by the sea-side: who, when he cometh, will speak to thee.
33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Åsyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren."
Immediately therefore I sent to thee; and thou hast well done that thou hast come. Now therefore we are all here present before God, to hear all things that are commanded thee from God.
34 Men Peter oplod Munden og sagde: "Jeg forstår i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
Then Peter opened [his] mouth, and said, In truth I perceive that God is no respecter of persons:
35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
But in every nation he that feareth him, and worketh righteousness, is accepted with him.
36 det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
The word which [God] sent to the children of Israel, preaching peace by Jesus Christ: (he is Lord of all: )
37 I kende det, som er udgået over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Dåb, som Johannes prædikede,
That word, [I say], ye know, which was published throughout all Judea, and began from Galilee, after the baptism which John preached;
38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligånd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
That God anointed Jesus of Nazareth with the Holy Spirit and with power: who went about doing good, and healing all that were oppressed by the devil; for God was with him.
39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort både i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de også sloge ihjel, idet de hængte ham på et Træ.
And we are witnesses of all things which he did, both in the land of the Jews, and in Jerusalem; whom they slew and hanged on a tree.
40 Ham oprejste Gud på den tredje dag og gav ham at åbenbares,
Him God raised the third day, and showed him openly;
41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
Not to all the people, but to witnesses chosen before by God, [even] to us, who ate and drank with him after he rose from the dead.
42 Og han har påbudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
And he commanded us to preach to the people, and to testify that it is he who was ordained by God [to be] the Judge of the living and the dead.
43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror på ham, skal få Syndernes Forladelse ved hans Navn."
To him give all the prophets testimony, that through his name whoever believeth in him shall receive remission of sins.
44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligånd på alle dem, som hørte Ordet.
While Peter was yet speaking these words, the Holy Spirit fell on all them who heard the word.
45 Og de troende af Omskærelsen, så mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Helligånds Gave var bleven udgydt også over Hedningerne;
And they of the circumcision who believed, were astonished, as many as came with Peter, because that on the Gentiles also was poured out the gift of the Holy Spirit.
46 thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
For they heard them speak in languages and magnify God. Then answered Peter,
47 Da svarede Peter: "Mon nogen kan formene disse Vandet; så de ikke skulde døbes, de, som dog havde fået den Helligånd lige så vel som vi?"
Can any man forbid water, that these should not be baptized, who have received the Holy Spirit as well as we?
48 Og han befalede, af de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
And he commanded them to be baptized in the name of the Lord. Then they requested him to tarry certain days.

< Apostelenes gerninger 10 >