2 Tessalonikerne 3

1 I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord må have Løb og forherliges ligesom hos eder,

ARI ri at akan, komail kapakapa kin kit, pwe majan en Kaun o en pwaida o linanla duen a wiauier re omail.

2 og at vi må fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.

O pwe kit en japedokala jan aramaj jolelapok kan; pwe pojon kaidin pwaij en aramaj karoj.

3 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;

A Kaun o me melel, me pan katene komail o nikid jan ni me jued.

4 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I både gøre og ville gøre, hvad vi byde.

Je kaporoporeki Kaun o re omail, me komail kin dadaurata o pan wiada, me je kakaliki on komail er.

5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!

A Kaun o en kotin wiawia monion omial, pwe komail en direki limpok en Kot o kanonama en Krijtuj.

6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.

Ri ai kan, je kakaliki on komail ni mar en atail Kaun Iejuj Krijtuj, me komail en muei jan jaulan karoj, me kin dadaurata padak, me komail roner jan kit.

7 I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,

Pwe komail aja duen idedauen kit, pwe kit jota wiadar japun nan pun omail.

8 ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde.

O je jota ale jan amen kan at mana, ap jota pwaipwai, pwe je dodok apwal ni pon o ni ran, pwe jen der katoutouki amen komail.

9 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.

A kaidin pwe a jota muei on kit, a pwe jen wia kin kit kilel en me komail en alale jan.

10 Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden!

Pwe ni at mimi re omail, iet me je kakaliki on komail, meamen me kan wia dodok, a pil jota pan mana.

11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.

Pwe je roner, me akai mi re omail, me kin weweid ni mejued ni ar jolar kin dodok, a re apwali kijin tiak mal.

12 Sådanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og således spise deres eget Brød.

Ari, irail me due met, je indai on o panaui irail, pan Kaun Iejuj Krijtuj, me irail en dodok, o nennenla o tunole pein kan ar mana.

13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!

A komail, ri ai kan, der panki omail wiawia mau.

14 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han må skamme sig!

A ma amen kan oke at padak nan kijin likau et, I me komail en kileledi, o komail der apwali i, pwe I en namenokela.

15 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men påminde ham som en Broder!

A komail der wiaki I imwintiti amen, a jaueja I duata ri omail amen.

16 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Måder! Herren være med eder alle!

A Kaun en popol en pein kotiti on komail popol anjau karoj o ni jon karoj! Kaun o en kotikot re omail karoj!

17 Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Således skriver jeg.

Nai Pauluj ranamau ni manin pa i, me kijin likau karoj kilelekidi, iduen ai intin.

18 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle!

Mak en atail Kaun Ieju Krijtuj en mi re omail karoj!