< 2 Tessalonikerne 2 >

1 Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,
Nawkamyanawk, aicae Angraeng Jesu Kri angzoh naah, anih tongh hanah aicae loe nawnto amkhueng o tih,
2 at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Hånden.
muithla rang hoiah maw, to tih ai boeh loe kami mah thuih ih lok hoiah maw, to tih ai boeh loe capat kroekhaih hoiah maw, Kri loe angzoh boeh, tiah nihcae mah thuih o naah mawn o hmah loe, tasoehhaih palungthin doeh tawn o hmah.
3 Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn,
Mi mah doeh na ling o hmah nasoe: kami zae, anghmaa angtaa capa to amtueng moe, tanghaih bangah amtimh ving kami angzo hmaloe ai ah loe, to Ani to pha mak ai vop.
4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
To kami mah loe Sithaw kawk kami hoi Sithaw bok kaminawk boih to koeh ai, angmah hoi angmah to Sithaw pong kasang ah amkoeh; anih loe Sithaw ih tempul ah Sithaw baktiah anghnut moe, Sithaw baktiah angsahcop kami ah oh.
5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?
Nangcae khae ka oh naah, kang thuih o ih hae loknawk hae na pahnet o boeh maw?
6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares i sin Tid.
Angmah ih atue phak naah anih amtueng thai hanah, anih patawnkung loe mi maw, tito vaihi na panoek o.
7 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først må komme af Vejen
Kasae kami loe tamquta hoi tok a sak boeh; anih loe vaihi anih Patawnkung Anih to toksakhaih thung hoi takhoe ving ai karoek to toksah vop tih.
8 og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Åbenbarelse,
Patawnkung Anih to takhoe ving pacoengah loe, kasae kami to amtueng tih boeh, to kami to Anih mah angmah pakha thung ih takhi hoiah hum tih, Anih angzoh naah kaom lensawk aanghaih mah to kami to amrosak tih:
9 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere
to kasae kami loe Setan toksakhaih hoiah angzo ueloe, alinghaih hoiah sakthaihaih, angmathaih hoi dawnrai hmuennawk boih to sah tih,
10 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive frelste.
nihcae pahlong thai hanah, loktang amlunghaih to talawk o ai pongah, anghmaa angtaa kaminawk khaeah katoeng ai congca alinghaih to patoh tih.
11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de tro Løgnen,
Alinghaih lok to nihcae mah tang o thai hanah, Sithaw mah nihcae khaeah thacak zoekhaih to phasak tih:
12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.
loktang lok tanghaih katawn ai, katoeng ai loklam bangah kanawm acaeng kaminawk boih lokcaekhaih to om tih.
13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden,
Angraeng mah palung ih nawkamyanawk, Muithla ciimsakhaih hoi loktang lok tanghaih rang hoiah pahlong ah oh thai hanah, tangsuek nathuem hoiah Sithaw mah ang qoih o boeh, to pongah nangcae han Sithaw khaeah anghoehaih lawk ka thuih o toepsoep han oh:
14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.
aicae Angraeng Jesu Kri lensawkhaih hnuk han ih ni, aicae ih kahoih tamthanglok hoiah anih mah to tiah ang kawk o.
15 Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
To pongah nawkamyanawk, kacakah angdoe oh loe, lokthuihaih hoiah maw, to tih ai boeh loe capat hoiah maw kang patuk o ih khosakhaih atawk to kacakah patawn oh.
16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde, (aiōnios g166)
Aicae palung pongah, aicae han tahmenhaih, kahoih oephaih hoi dungzan monghaih paekkung, aicae Ampa, Sithaw hoi Angraeng Jesu Kri angmah roe mah, (aiōnios g166)
17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!
na poek o haih palungthin monghaih to paek nasoe loe, kahoih lokthuihaih hoi toksakhaih to caksak boih nasoe.

< 2 Tessalonikerne 2 >