2 Samuel 24

1 Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, så at han æggede David mod dem og sagde: "Gå hen og hold Mandtal over Israel og Juda!"

Israel nuiah Angraeng palungphuihaih hmai baktiah angqongh; to pongah Setan mah David khaeah, Caeh loe, Israel hoi Judah kaminawk to kroek ah, tiah pahruek.

2 Kongen sagde da til Joab og Hærførerne, der var hos ham: "Drag rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold Mønstring over Folket, for at jeg kan få Tallet på det at vide!"

To pongah siangpahrang mah Joab hoi anih taengah kaom misatuh angraengnawk khaeah, Kami nazetto maw oh o, tiah ka panoek thai hanah, caeh loe, Dan hoi Beersheba khoek to Israel acaengnawk to kroek boih ah, tiah a naa.

3 Men Joab svarede Kongen: "Måtte HERREN din Gud forøge Folket hundredfold, og måtte min Herre Kongen selv opleve det - men hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?"

Toe Joab mah siangpahrang khaeah, Na Angraeng Sithaw mah na misatuh kaminawk to alet cumvai khoek to pungsak nasoe; to hmuen to ka Angraeng siangpahrang mah hnu nasoe; toe tipongah ka angraeng siangpahrang mah to baktih hmuen sak hanah na koeh loe? tiah a naa.

4 Men Joab og Hærførerne måtte bøje sig for Kongens Ord. Joab og Hærførerne forlod derfor Kongen for at holde Mønstring over Israels Folk.

Toe siangpahrang ih lok mah Joab hoi misatuh angraengnawk ih lok to pazawk. To pongah Joab hoi misatuh angraengnawk loe Israel kaminawk kroek hanah anih hmaa hoiah caeh o.

5 De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;

Jordan vapui angkat o pacoengah, Gad azawn thungah kaom, Aroer vangpui ni angyae bang ih, Jazer vangpui taengah atai o;

6 så kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj, derpå til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;

Gilead prae hoi Tahtim Hodshi, tiah kawk ih ohhaih ahmuen kangtha prae ah caeh o tathuk; to ahmuen hoiah Daan-Jaan ah caeh o moe, Sidon prae bangah caeh o poe,

7 så kom de til Fæstningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana'anæernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judæiske Sydland.

to pacoengah Tura misa abuephaih im ah caeh o tathuk moe, Hiv kaminawk, Kanaan kaminawk khaeah doeh caeh o; hnukkhuem koekah Judah prae aloih bangah kaom Beersheba vangpui ah caeh o.

8 Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Måneder og tyve Dage, kom de tilbage til Jerusalem.

Prae thung boih ah caeh o moe, khrah takawtto boenghaih, ni pumphaeto naah Jerusalem to phak o.

9 Joab opgav derpå Kongen Tallet, der var fundet ved Folktællingen, og Israel talte 800000 kraftige, våbenføre Mænd, Juda 500000 Mænd.

Joab mah siangpahrang khaeah, kaminawk nazetto maw oh, tiah thuih pae; Israel prae thungah sumsen hoi misatuh thaih kami, sang cumvai tazetto oh o moe, Judah prae thungah sang cumvai pangato oh o.

10 Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!"

David loe misatuh thaih kami to kroek pacoengah, dawnpakhuem moe, Angraeng khaeah, Kai loe paroeai hmuen sakpazae boeh; Aw Angraeng, vaihi na tamna ih zaehaih takhoe ving hanah, tahmenhaih kang hnik; paroeai amthuhaih hoiah hmuen to ka sak moeng boeh, tiah a naa.

11 Da David stod op om Morgenen kom HERRENs Ord til Profeten Gad, Davids Seer, således:

David mah khawnbang khawnthaw angthawk naah, David ih tahmaa, Gad khaeah Angraeng ih lok to angzoh,

12 "Gå hen og sig til David: Så siger HERREN; Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!"

caeh loe David khaeah, Angraeng mah, Qoih hanah hmuen thumto kang paek; na nuiah ka sak han ih hmuen thumto thungah maeto qoi ah, tiah a thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.

13 Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: "Skal der komme tre Hungersnødsår over dig i dit Land, eller vil du i tre Måneder jages på Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!"

To pongah Gad loe David khaeah caeh moe, anih khaeah, Na prae thungah saning sarihto thung khokhaahaih maw na koeh? To tih ai boeh loe saning thumto thung na misanawk mah patom moe cawnh? To tih ai boeh loe na prae thungah ni thumto thung kasae nathaih phaksak? Kai patoehkung khaeah kawbangmaw ka thuih pae han, tiah poek het ah loe, na thui ah, tiah a naa.

14 David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad os så falde i HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"

David mah Gad khaeah, Paroeai palung ka set; anih tahmenhaih loe, len parai pongah, Angraeng ih ban ah kam timh o halat han boeh; minawk ban thungah amtimsak hmah, tiah a naa.

15 Så valgte David da Pesten. Ved Hvedehøstens Tid begyndte Soten at ramme Folket; og der døde 70000 Mand af Folket fra Dan til Be'ersjeba.

To pongah akhawnbang hoi atue khaehhaih ni karoek to, Angraeng mah, Israel kaminawk nuiah kasae nathaih to phaksak; Daan hoi Beersheba karoek to kami sang quisarihto duek o.

16 Da Engelen udrakte sin Hånd mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" HERRENs Engel var da ved Jebusiten Aravnas Tærskeplads.

Jerusalem vangpui phraek hanah, a nuiah van kami mah ban phok naah, to patangkhanghaih pongah, Angraeng to dawnpakhuem moe, kami hum van kami khaeah, Khawt boeh! Na ban pakhuem duem lai ah! tiah a naa. To naah Angraeng ih van kami loe Jebus acaeng Araunah ih cang atithaih ahmuen ah oh.

17 Men da David så Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN: "Det er mig, der har syndet, mig, der har begået Brøden; men Fårene der, hvad har de gjort? Lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus!"

Kami hum van kami to David mah hnuk naah, Angraeng khaeah, Khenah, Kai loe ka zae boeh, amthuhaih hoiah zaehaih ka sak moeng boeh; toe hae tuunawk loe timaw sakpazaehaih tawnh o? Na ban loe kaimah hoi kampa ih imthung takoh nuiah krah nasoe, tiah a naa.

18 Samme Dag kom Gad til David og sagde: "Gå op og rejs HERREN et Alter på Jebusiten Aravnas Tærskeplads!"

To na niah Gad mah David khaeah caeh moe, anih khaeah, Caeh loe, Jebus acaeng Araunah ih cang atithaih ahmuen ah, Angraeng han hmaicam maeto sah ah, tiah a naa.

19 Og David gik derop efter Gads Ord, således som HERREN havde påbudt.

To pongah Angraeng mah Gad khaeah thuih ih lok baktih toengah, David loe caeh tahang.

20 Da Aravna, der var ved at tærske Hvede, så ned og fik Øje på Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham;

Araunah mah a taengah angzo siangpahrang hoi a tamnanawk to hnuk naah, Caeh moe, siangpahrang hmaa ah long ah akuep.

21 og Aravna sagde: "Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Træl?" David svarede: "For at købe Tærskepladsen af dig og bygge HERREN et Alter, at Folket må blive friet fra Plagen!"

Araunah mah, Tipongah ka Angraeng siangpahrang loe a tamna khaeah angzoh loe? tiah a naa. David mah, Kaminawk khae hoi nathaih kasae anghmat boih thai hanah, Angraeng han hmaicam sak ka koeh pongah, nang ih cang atithaih ahmuen qan hanah kang zoh, tiah a naa.

22 Da sagde Aravna til David: "Min Herre Kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brændoffer og Tærskeslæderne og Oksernes Stavtøj til Brændsel!

Araunah mah David khaeah, Ka angraeng siangpahrang mah a koeh ih hmuen to la nasoe loe, paek nasoe; khenah, angbawnhaih sak hanah maitaw taenawk doeh hae ah oh; angbawnhaih sak hanah cang atithaih thing hoi maitaw hmai pakhaem naah patoh ih thingnawk doeh oh.

23 Min Herre Kongens Træl giver Kongen det hele!" Og Aravna sagde til Kongen: "Måtte HERREN din Gud have Behag i dig!"

Aw siangpahrang, Araunah mah siangpahrang hanah hae hmuennawk hae paek boih boeh, tiah a naa. Araunah mah, Na Angraeng Sithaw mah talawk nasoe, tiah a naa.

24 Men Kongen svarede Aravna: "Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde Værdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Brændofre, som intet koster mig!" Så købte David Tærskepladsen og Okserne for halvtredsindstyve Sølvsekel;

Toe siangpahrang mah Araunah khaeah, To tiah na ai ni; atho paek han ih ni ka thuih; atho paek ai ah hak ih hmuen hoiah ka Angraeng Sithaw khaeah, angbawnhaih ka sah mak ai, tiah a naa. To pongah cang atithaih ahmuen hoi maitaw ataenawk to David mah phoisa shekel quipangato hoiah qanh.

25 og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.

David mah to ahmuen ah hmaicam to sak moe, hmai angbawnhaih hoi angdaeh angbawnhaih to sak. To naah Angraeng mah prae zuengah lawkthuihaih to pathim pae pongah, Israel nui ih kasae nathaih to anghmat.