2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
Ke LEUM GOD El molella David liki inpaol Saul ac mwet lokoalok pac saya, na David el onkakin on soko inge nu sin LEUM GOD:
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
LEUM GOD El eot ku luk, nien wikla luk, Ac Mwet Lango luk.
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
God luk El mwe loang luk, Ke nga muta yorol nga inse misla. El loangeyu oana sie mwe loeyuk; El lain mwet lokoalok luk ac ase misla nu sik. El mwet lango luk; El loangeyu ac moliyula liki mwe lokoalok.
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Nga pang nu sin LEUM GOD, Ac El moliyula liki mwet lokoalok luk. Kaksakin LEUM GOD!
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Noa lun misa apinyula; Noa lun kunausten toki nu fuk.
Mwe kapir lun misa srumasryula, Ac kulyuk akola in sruokyuwi. (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
In keok luk, nga pang nu sin LEUM GOD; Nga pang nu sin God luk tuh Elan kasreyu. In tempul lal el lohng pusrek; El porongo ke nga pang Elan kasreyu.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Na faclu rarrar ac usrusryak; Pwelung yen engyeng uh mukuikui ac kusrusrsrusr Mweyen God El kasrkusrak!
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Kulasr fofosryak liki infwacl, Sie e in kunausten ac mulut fol sikyak liki oalul.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
El seya acn lucng ac tufoki, Wi sie pukunyeng lohsr ye nial.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
El sohksok mui fin cherub; El pwesroul ke poun eng uh.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
El nokmulla ke lohsr; Pukunyeng matoltol sessesla ke kof raunella.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Mulut fol firiryak liki sarom su oan ye mutal.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Na LEUM GOD El ngirngir yen engyengu me, Ac pusren God Kulana lohngyuk.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
El pisrik pisr natul, ac mwet lokoalok lal fahsrelik; Ke kalmelik lun sarom El oru elos kaingelik.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
Ke LEUM GOD El kai mwet lokoalok lal Ac ngirla nu selos ke kasrkusrak, Acn loal in meoa wanginla koano, Ac pwelung lun faclu ikakelik.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
LEUM GOD El saplaki lucng me ac sruokyuwi; El amakinyuyak liki inkof loal.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
El moliyula liki mwet lokoalok kulana luk, Ac liki elos nukewa su srungayu. Elos arulana ku likiyu.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Ke nga muta in mwe ongoiya, elos lainyu, Tusruktu LEUM GOD El loangeyula.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
El kasreyu ac srukyuyak liki mwe fosrnga; El moliyula mweyen el insewowo sik.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
LEUM GOD El ase lacnen orekma suwohs luk; El akinsewowoyeyu mweyen wangin ma koluk luk.
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Nga akos na ma sap lun LEUM GOD; Nga tiana forla liki God luk.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Nga karinganang ma sap lal nukewa, Nga tia seakos ma El sapkin.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
El etu lah wangin ma sutuu luk, Ac nga sifacna liyeyuyang tuh nga in tia oru ma koluk.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Ouinge El ase mwe mol nu sik mweyen nga oru ma suwohs, Mweyen El etu lah wangin mwetik.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
O LEUM GOD, kom oaru nu selos su oaru nu sum, Ac kom arulana wo nu selos su moul suwohs.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Kom nasnas nu selos su nasnas, A kom kwaselos su koluk.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Kom molelos su inse pusisel, A kom akpusiselyalos su inse fulat.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
LEUM GOD, kom kalem luk; Kom sisla lohsr likiyu.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Kom akkeyeyu tuh nga in lain mwet lokoalok luk Ac ase ku nu sik in kutangla loang lalos.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Suwoswoslana orekma lun God se inge, Kas lal arulana pwaye ac fal in lulalfongiyuk! El oana sie mwe loang Nu sin mwet nukewa su suk molela sel.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
LEUM GOD mukena El God; God mukena El mwe loang lasr.
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
God se inge El nien molela ku luk; El oru inkanek luk in misla ac wo.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
El akkeye niuk in suwohs oana soko deer; El karinginyu fineol uh.
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
El akpahyeyu nu ke mweun Tuh nga in ku in orekmakin mwe pisr kulana.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
O LEUM GOD, kom karinginyu ac moliyula; Kasru lom oru nga in pwengpeng.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Kom karinginyu tuh nga in tia sruoh, Ac nga soenna ikori.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Nga ukwe mwet lokoalok luk ac kutangulosla; Nga tia tui nwe ke na nga kunauselosla.
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Nga srunglulosi, ac elos tia ku in tuyak; Elos kutangyukla oan ye mutuk.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Kom akkeyeyu nu ke mweun Ac ase kutangla fin mwet lokoalok luk.
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Kom oru mwet lokoalok luk in kaing likiyu; Nga kunauselosla su srungayu.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Elos suk mwet in kasrelos, a wangin mwet molelosla; Elos pang nu sin LEUM GOD, a El tiana topuk.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Nga toanelosi, ac elos ekla oana kutkut; Nga itungulosi oana fohk furarrar inkanek uh.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Kom moliyula liki mwet alein nu sik, Ac oakiya tuh nga in leum fin mutunfacl uh; Mwet ma nga tia etu, inge elos orekma nu sik.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Mwetsac elos srim ye mutuk; Ke elos lohng pusrek, elos akos.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Pulaik lalos wanginla Ac elos rarrar ke elos tuku liki pot ku lalos.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
LEUM GOD El moul! Kaksakin El su nien molela luk! Fahkelik pwengpeng lun God ku su moliyula!
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
El ase kutangla fin mwet lokoalok luk; El akpusiselye mutunfacl su muta ye kolyuk luk
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Ac moliyula liki mwet lokoalok luk. O LEUM GOD, kom ase kutangla fin mwet lokoalok luk Ac liyeyuyang liki mwet sulallal.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Ouinge nga kaksakin kom inmasrlon mutunfacl uh; Nga onkakin on in kaksak nu sum.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
God El sang kutangla lulap nu sin tokosra lal; El akkalemye lungse kawil lal nu sel su el sulela, Aok, nu sel David ac fita lal ma pahtpat.
