< 2 Samuel 22 >

1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
E DAVIDE proferì al Signore le parole di questo cantico, al giorno che il Signore l'ebbe riscosso dalla mano di tutti i suoi nemici, e dalla mano di Saulle;
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
e disse: Il Signore [è] la mia rocca, e la mia fortezza, e il mio liberatore;
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
[Egli è] l'Iddio della mia rupe, io spererò in lui; [Egli è] il mio scudo, e il corno della mia salute; Il mio alto ricetto, il mio rifugio; Il mio Salvatore, che mi salva di violenza.
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Io invocai il Signore, al quale appartiene ogni lode, E fui salvato da' miei nemici.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Perciocchè onde di morte mi aveano intorniato, Torrenti di scellerati mi aveano spaventato.
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
Legami di sepolcro, mi aveano circondato, Lacci di morte mi aveano incontrato. (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Mentre io era distretto, io invocai il Signore, E gridai all'Iddio mio; Ed egli udì la mia voce dal suo Tempio, E il mio grido pervenne a' suoi orecchi.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Allora la terra fu smossa, e tremò; I fondamenti de' cieli furono crollati e scossi; Perciocchè egli era acceso nell'ira.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Fumo gli saliva per le nari, E fuoco consumante per la bocca; Da lui procedevano brace accese.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Ed egli abbassò i cieli, e discese, Avendo una caligine sotto a' suoi piedi.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
E cavalcava sopra Cherubini, e volava, Ed appariva sopra le ale del vento.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Ed avea poste d'intorno a sè, [per] tabernacoli, tenebre, Viluppi d'acque, e nubi dell'aria,
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Dallo splendore [che scoppiava] davanti a lui, Procedevano brace accese.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Il Signore tonò dal cielo, E l'Altissimo mandò fuori la sua voce;
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Ed avventò saette, e disperse coloro; Folgore, e li mise in rotta.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
E, per lo sgridare del Signore, E per lo soffiar dell'alito delle sue nari, I canali del mare furon veduti, I fondamenti del mondo furono scoperti.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Egli da alto distese [la mano], Mi prese, mi trasse fuori di grandi acque.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Egli mi riscosse dal mio potente nemico, Da quelli che mi odiavano; perciocchè erano più forti di me.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Essi mi erano venuti incontro al giorno della mia calamità; Ma il Signore fu il mio sostegno.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
E mi trasse fuori in luogo largo; Egli mi liberò; perciocchè egli mi gradisce.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Il Signore mi ha fatta la retribuzione secondo la mia giustizia; Egli mi ha renduto secondo la purità delle mie mani.
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Perciocchè io ho osservate le vie del Signore, E non mi sono empiamente rivolto dall'Iddio mio.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Perciocchè [io ho tenute] davanti agli occhi tutte le sue leggi, E non mi son rivolto da' suoi statuti.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
E sono stato intiero inverso lui, E mi son guardato dalla mia iniquità.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
E il Signore mi ha fatta la retribuzione secondo la mia giustizia, Secondo la purità che io ho guardata davanti agli occhi suoi.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Tu ti mostri pietoso inverso il pio, Intiero inverso l'uomo intiero.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Puro inverso il puro, E ritroso inverso il perverso;
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
E salvi la gente afflitta, E bassi gli occhi in su gli altieri.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Perciocchè tu [sei] la mia lampana, o Signore; E il Signore allumina le mie tenebre.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Perciocchè per te io rompo tutta una schiera; Per l'Iddio mio io salgo sopra il muro.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
La via di Dio [è] intiera; La parola del Signore [è] purgata col fuoco; Egli [è] scudo a tutti coloro che sperano in lui.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Perciocchè, chi [è] Dio, fuor che il Signore? E chi [è] Rocca, fuor che l'Iddio nostro?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Iddio [è] la mia forza; [e il mio] valore; Ed ha renduta spedita e appianata la mia via.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
Egli rende i miei piedi simili a quelli delle cerve, E mi fa star ritto in su i miei alti luoghi.
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
Egli ammaestra le mie mani alla battaglia, E con le mie braccia un arco di rame è spezzato.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Tu mi hai ancora dato lo scudo della tua salvezza, E la tua benignità mi ha accresciuto.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Tu hai allargati i miei passi sotto me, E le mie calcagna non son vacillate.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Io ho perseguiti i miei nemici, e li ho sterminati; E non me ne son tornato [indietro], finchè non li avessi distrutti.
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Io li ho distrutti, e li ho trafitti, e non son potuti risorgere; E mi son caduti sotto a' piedi.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
E tu mi hai cinto di prodezza per la guerra; Tu hai abbassati sotto me quelli che si levavano contro a me.
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Ed hai fatte voltar le spalle a' miei nemici, Ed a coloro che mi odiavano, davanti a me; Ed io li ho sterminati.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Essi riguardavano [in qua ed in là], ma non [vi fu] chi [li] salvasse; [Riguardarono] al Signore, ma egli non rispose loro.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Ed io li ho stritolati minuto come polvere della terra; Io li ho calpestati, schiacciati, come il fango delle strade.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Tu mi hai ancora scampato dalle brighe del mio popolo; Tu mi hai guardato per [esser] capo di genti; Il popolo [che] io non conosceva, mi è divenuto servo.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Gli stranieri si sono infinti inverso me; Al solo udire degli orecchi, si son renduti ubbidienti a me.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Gli stranieri son divenuti fiacchi, Ed hanno tremato di paura fin dentro i lor ricetti chiusi.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Viva il Signore, e benedetta [sia] la mia Rocca; E sia esaltato Iddio, [ch'è] la Rocca della mia salvezza.
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
Iddio [è quel] che mi dà [modo di far] le mie vendette, E che abbassa i popoli sotto me.
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Ed [è] quel che mi trae fuori da' miei nemici; Tu mi levi ad alto d'infra coloro che mi assaltano, E mi riscuoti dagli uomini violenti.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Perciò, o Signore, io ti celebrerò fra le nazioni, E salmeggerò al tuo Nome;
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
Il quale rende magnifiche le vittorie del suo re, Ed usa benignità inverso Davide, suo Unto, E inverso la sua progenie, in sempiterno.

< 2 Samuel 22 >