< 2 Samuel 22 >

1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
Et David adressa à l'Éternel les paroles de ce cantique, lorsque l'Éternel l'eut délivré de la main de tous ses ennemis et de la main de Saül
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
et il dit: Éternel, mon rocher, mon asile et mon libérateur,
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
ô Dieu, mon rocher, où je vais m'abriter! mon bouclier, corne de mon salut, mon boulevard et mon refuge, mon Sauveur, de la violence tu me sauves!
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Loué soit l'Éternel, me suis-je écrié, et de mes ennemis j'ai été délivré.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Car les vagues de la mort m'enserraient, et les torrents de l'adversité m'épouvantaient,
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
les chaînes des Enfers m'enlaçaient et j'étais pris dans les rêts de la mort. (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Dans mon angoisse j'invoquai l'Éternel et à mon Dieu j'adressai mon appel, et de son palais Il entendit ma voix, et mes cris [vinrent] à ses oreilles.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Alors la terre oscilla et trembla, les fondements des Cieux s'ébranlèrent et tremblèrent, parce qu'il était courroucé.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Une fumée sortit de ses narines, et de sa bouche, un feu dévorant, et Il fit jaillir des charbons ardents,
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
et Il inclina le Ciel et Il descendit, et l'obscurité était sous ses pieds.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Et Il était monté sur le Chérubin et volait Et Il se montra sur les ailes du vent,
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
et autour de Lui Il fit sa tente des ténèbres, des amas d'eau et des sombres nuées.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
De la splendeur qui le précède, jaillirent les charbons ardents.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
L'Éternel tonna du ciel et le Très-Haut émit sa voix,
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
et Il lança ses flèches et Il les dissipa, la foudre, et Il les défit.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
Et l'on vit paraître les vallées de la mer, et les fondements du monde furent mis à nu au grondement de l'Éternel, au souffle du vent de ses narines.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Il tendit [sa main] d'en haut et me prit et Il me retira des grandes eaux.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Il me sauva de mes puissants ennemis, de mes adversaires qui l'emportaient sur moi.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Ils m'attaquaient au jour du malheur, mais l'Éternel fut un soutien pour moi.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Il m'amena au large, Il me dégagea parce qu'il m'était propice.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
L'Éternel me traita selon ma justice, et me rendit selon la pureté de mes mains;
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
car je gardais les voies de l'Éternel, et n'étais point rebelle à mon Dieu.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Car j'avais toutes ses lois sous les yeux, et ne m'écartais pas de ses commandements;
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
j'étais sans reproche envers Lui, et je prenais garde de me rendre coupable.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Aussi l'Éternel me rendit selon ma justice, selon ma pureté dont Il était témoin.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
A celui qui t'aime, tu donnes ton amour, tu te montres juste pour l'homme juste,
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
tu es pur envers celui qui est pur, et tu trahis celui qui est perfide.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Et tu es en aide au peuple qui souffre, et tes yeux sont sur les superbes pour les humilier.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Oui, tu as été mon flambeau, Éternel, et l'Éternel éclaira mes ténèbres.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Avec toi j'affrontai des bataillons, et avec mon Dieu je franchis des murailles.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Les voies de Dieu ne sont point trompeuses, et la parole de l'Éternel est sans alliage. Il est un bouclier pour quiconque le réclame.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Car qui est-ce qui est Dieu hors l'Éternel? et qui est un rocher sinon notre Dieu,
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
ce Dieu qui fut ma forte citadelle et guida le juste dans Sa voie?
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
Il assimila mes pieds à ceux de la biche, et Il m'établit sur mes hauteurs.
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
Il forma mes mains au combat, et mon bras sut bander l'arc d'airain.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Tu me donnas le bouclier de ton secours, et en m'exauçant tu m'agrandis.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Sous mes pieds tu donnas de l'espace à mes pas, et mes talons ne furent point vacillants.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Je poursuivis mes ennemis et les anéantis, et je ne revins pas qu'ils ne fussent détruits;
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
je les achevai, et les écrasai, et ils n'ont pu se relever, ils tombèrent sous mes pieds.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Tu me ceignis de force pour la bataille, et tu fis plier mes adversaires sous moi.
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Tu me fis voir le dos de mes ennemis, et j'anéantis ceux qui me haïssaient.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Ils regardèrent autour d'eux; il n'y eut point de sauveur, vers l'Éternel, Il ne leur répondit pas.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Je les pulvérisai comme la poudre de la terre, comme la boue des rues les foulai, les broyai.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Tu me délivras des attaques de mon peuple, et me gardas pour chef des nations; des peuples à moi inconnus me sont asservis;
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
les enfants de l'étranger devinrent mes flatteurs; sur ma renommée ils se soumirent.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Les enfants de l'étranger sont en décadence, et quittent alarmés leurs châteaux.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Vive l'Éternel! béni soit mon rocher! qu'il soit exalté le Dieu, mon rocher, mon sauveur,
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
le Dieu qui m'accorda la vengeance et m'assujettit les peuples,
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
qui me délivra de mes ennemis, m'éleva au-dessus de mes adversaires et me fit échapper à l'homme violent!
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Aussi je veux te chanter parmi les peuples, Éternel, et célébrer ton Nom,
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
ô toi, qui accordes un grand salut à ton Roi, et fais miséricorde à ton Oint, à David et à sa race éternellement.

< 2 Samuel 22 >