2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
Angraeng mah David to angmah ih misanawk hoi Saul ih ban thung hoiah loisak naah, hae tiah laa loknawk to a thuih,
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
anih mah, Angraeng loe ka lungsong, kang hawkhaih hoi kai pahlongkung ah oh;
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
Sithaw loe ka lungsong ah oh moe, kang hawkhaih ah oh; anih loe ka phaw hoi pahlonghaih takii ah oh. Kai ih sipae, kang hawkhaih hoi pahlongkung ah oh moe, athii palong koeh kasae kaminawk ban thung hoiah nang pahlong.
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Pakoeh han kamcuk, Angraeng to ka kawk naah, ka misanawk salak hoiah pahlong ah ka oh.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Duekhaih tuiphu mah ang takui naah, amrohaih kalen tui mah ang khuk moe, ang pazih.
Hell qui mah angzaeng caeng moe, duekhaih thaang mah ang pakaa khoep. (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Palungboeng naah Angraeng to ka kawk; ka Sithaw to ka kawk; anih mah angmah ih tempul imthung hoiah ka lok to ang tahgaih pae, ka qahhaih lok anih ih naa thungah akun.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Anih palungphui pongah, long loe tasoeh takuenhaih hoiah oh; van ohhaih ahmuennawk doeh anghuen moe, angthuih o.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Anih ih hnahkhaw thung hoiah hmaikhue to tacawt moe, anih ih pakha hoiah hmaipalai to tacawt pongah, hmaisaae to amngaeh.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Vannawk to takoih moe, angzoh tathuk; a khok tlim ah vinghaih to oh.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Cehrubim pongah angthueng moe, azawk; anih loe takhi pakhraeh nuiah amtueng.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Anih taengah vinghaih to suek moe, tui kaving, van ih kathah tamai hoiah a khuk.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Anih hmaa ah kaom aanghaih mah, hmaisaae to amngaehsak.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Angraeng mah van ah khopazihsak moe, ranui koek ah lok to amsongsak.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Kaliinawk to kah moe, tangphra to pueksak pongah, a misanawk to anghaehsak phaeng.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
Sithaw mah thuitaek pongah, a hnah thung ih takhi hoiah tuipui longhaih ahmuen hoiah long ohhaih ahmuen to amtuengsak.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Ranui bang hoiah ban to payangh moe, kathuk tui thung hoiah kai ang talawk.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Kai hnuma moe, kai hanah thacak parai misanawk ih ban thung hoiah kai ang pahlong.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Raihaih ka tongh na niah nihcae mah ang pakaa; toe Angraeng loe kam haahaih ah oh.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Kai to kalen parai ahmuen ah ang suek; kai palung pongah, ang pahlong.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Ka toenghaih baktih toengah, Angraeng mah tangqum ang paek; ka ban ciimhaih baktih toengah, kai hanah tangqum ang paek.
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Angraeng ih loklam to ka pazui; kahoih ai hmuen sak hanah, ka Sithaw to kang qoi taak ai.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
A thuitaekhaih loknawk loe ka hmaa ah oh, a paek ih loknawk to kang qoi taak ai.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
A hmaa ah toenghaih hoiah ka oh moe, zaehaih to ka yae.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
To pongah Angraeng mah ka toenghaih hoi a mikhnukah ka ciimcaihaih baktih toengah, tangqum to ang paek boeh.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Tahmenhaih tawn kami khaeah tahmenhaih, katoeng kami khaeah na toenghaih to nam tuengsak.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Ciimcai kaminawk khaeah ciimcaihaih, lokaek thaih kaminawk khaeah sethaih to nam tuengsak.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Patangkhang kaminawk to na pahlong; toe amoek kaminawk loe atlim ah na pakhrak tathuk.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Nang loe kai ih hmaithaw ah na oh; Aw Angraeng; Angraeng mah kai khovinghaih to khodai ah angcoengsak.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Nang oephaih rang hoiah misatuh kaminawk to ka patoeh moe, ka Sithaw rang hoiah sipae to ka poeng thaih.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Sithaw ih loklam loe akoep; Angraeng ih lok loe coek koi om ai; a nuiah amha kaminawk hanah anih loe aphaw ah oh.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Angraeng pacoengah, mi maw Sithaw ah kaom vop?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Sithaw loe ka thacakhaih hoi tharahhaih ah oh; anih mah ka loklam to akoepsak.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
Ka khok hae tasuk khok baktiah ang sak pae moe, hmuensang ah ang suek.
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
Misatuk thaih hanah ka ban hae patuk pongah, ka ban mah sum kalii to khaeh thaih.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Pazawkhaih aphaw to nang paek moe, poeknaemhaih hoiah nang lensak.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Ka hmaa ih loklam to na kawksak pongah, ka khok hae amkhraeng ai.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Ka misanawk to patom moe, ka hum; nihcae ka paro ai karoek to kam laem let ai.
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Nihcae loe ahmaa caak o moe, ka tamit boih; angthawk o thai ai boeh; ue, ka khok tlim ah amtim o boih.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Misatuk hanah thacakhaih hoiah nang zaeng moe, kai tuk hanah misa angthawk kaminawk to ka khokkung ah na kuepsak.
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Kai hnuma kaminawk ka hum thai hanah, nihcae ih tahnong to kai han nang paek.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Nihcae loe khet o, toe pahlongkung maeto doeh om ai; Angraeng khaeah a hang o; toe anih mah pathim pae ai.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Nihcae to long ih maiphu baktiah ka boh; loklam ih tangkrok baktiah ka cawh moe, ka haeh phaeng.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Kai ih kami tuh kaminawk ih ban thung hoiah nang pahlong moe, Sithaw panoek ai kaminawk ih lu ah nang ohsak; ka panoek vai ai ih kaminawk mah ka tok ang sak pae o.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Prae kalah kaminawk loe kai khaeah akun o, ka lok thaih o naah, ka lok to tahngaih o.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Prae kalah kaminawk loe thazok o sut pongah, tasoeh takuenhaih hoiah oh o moe, angmacae ohhaih ahmuen hoiah tacawt o.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Angraeng loe hing; ka lungsong loe tahamhoihaih om nasoe! Sithaw, ka pahlonghaih lungsong loe, pakoehhaih om nasoe.
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
Anih loe kai taham lu lakung Sithaw ah oh moe, kaminawk to ka khok tlim ah a suek.
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Anih mah ka misanawk khae hoiah ang loisak; ka misanawk nuiah nang thuengh tahang moe, hmawhsaeng kaminawk ban thung hoiah nang pahlong.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
To pongah Aw Angraeng, Sithaw panoek ai kaminawk salakah, nang khaeah anghoehaih lok to ka thuih, na hmin pakoehhaih laa to ka sak han.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
Anih loe angmah ih siangpahrang hanah pahlonghaih imsang ah oh; situi hoi bawh ih David hoi anih ih caanawk khaeah, tahmenhaih dungzan khoek to amtuengsak, tiah laa a sak.
