2 Samuel 15

1 Men nogen tid efter skaffede Absalon sige Vogn og Heste og halvtredsindstyve Forløbere;

MAHOPE iho o ia mea la, hoomakaukau ae la o Abesaloma i na hale kaa a me na lio nona, a me na kanaka he kanalima e holo imua ona.

2 og om Morgenen stillede han sig ved Portvejen, og når nogen gik til Kongen for af få en Retssag afgjort, kaldte Absalon ham til sig og spurgte ham: "Hvilken By er du fra?" Når han da svarede: "Din Træl er fra den eller den af Israels Stammer!"

Ala ae la o Abesaloma i kakahiaka, a ku mai la ma kapa alanui ma ka ipuka: a hele aku kekahi kanaka i ke alii ia ia ka mea hakaka e hooponoponoia'i ma ke kanawai, alaila hea aku la o Abesaloma ia ia, i aku la, No ke kulanakauhale hea oe? I mai la kela, No kekahi ohana a Iseraela kau kauwa.

3 så sagde Absalon til ham: "Ja, din Sag er god og retfærdig; men hos Kongen finder du ikke Øre!"

I aku la o Abesaloma, Aia, he maikai, a he pono kau mau mea; aka, aohe kanaka o ke alii nana e hooponopono i kau.

4 Og Absalon tilføjede: "Vilde man blot sætte mig til Dommer i Landet! Da måtte enhver, der har en Retssag eller Retstrætte, komme til mig, og jeg vilde hjælpe ham til hans Ret."

I aku la hoi o Abesaloma, Ina paha e hoonohoia au he lunakanawai o ka aina, alaila o kela kanaka o keia kanaka ia ia ka mea e hookolokoloia'i, e hele mai ia io'u nei, a e hooponopono aku au nona.

5 Og når nogen nærmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han Hånden ud og holdt ham fast og kyssede ham.

A I ka wa i hele mai ai kekahi kanaka e uwe aloha ia ia, o aku la ia i kona lima, lalau aku la ia ia, a honi ae la.

6 Således gjorde Absalon over for alle Israeliterne, som kom til Kongen for at få deres Sager afgjort, og Absalon stjal Israels Mænds Hjerte.

Pela no i hana aku ai o Abesaloma i ka Iseraela a pau i hele mai i ke alii no ka hooponoponoia. A aihue ae la o Abesaloma i na naau o ka Iseraela.

7 Da der var gået fire År, sagde Absalon til Kongen: "Lad mig få Lov at gå til Hebron og indfri et Løfte, jeg har aflagt HERREN;

Mahope iho o na makahiki hookahi kanaha, i aku la o Abesaloma i ke alii, Ke noi aku nei au ia oe, e ae mai oe e hele au i Heberona e hooko aku i kuu hoohild ana a'u i hoohiki ai ia Iehova.

8 thi medens din Træl boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det Løfte: Hvis HERREN lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg ære HERREN i Hebron!"

No ka mea, hoohiki aku la au i kuu wa i noho ai ma Gesura i Suria, i aku la, Ina paha e hoihoi io aku o Iehova ia'u ma Ierusalema, alaila au e malama aku ai ia Iehova.

9 Kongen svarede ham: "Gå med Fred!" Og han begav sig til Hebron.

I mai la ke alii ia ia, O hele oe me ke aloha. Ku ae la ia, a hele aku la i Heberona.

10 Men Absalon havde i al Hemmelighed sendt Bud ud i alle Israels Stammer og ladet sige: "Når I hører, der stødes i Horn, så skal I råbe: Absalon er blevet Konge i Hebron!"

Hoouna aku la o Abesaloma i na kiu iwaena o na ohana a pau o ka Iseraela, i aku la, A lohe oukou i ke kani ana o ka pu, alaila, e olelo oukou, E alii ana o Abesaloma ma Heberona.

11 Og med Absalon fulgte fra Jerusalem 200 Mænd, som han havde indbudt, og som drog med i god Tro uden at vide af noget.

Hele pu aku la me Abesaloma mai Ierusalema aku elua haneri kanaka i waeia; a hele naaupo wale no lakou, aole i ike i kekahi mea.

12 Og da Absalon ofrede, Slagtofre, lod han Giloniten Akitofel, Davids Rådgiver, hente i hans By Gilo. Og Sammensværgelsen vandt i Styrke, idet flere og flere af Folket gik over til Absalon.

Hoouna aku la o Abesaloma e kii ia Ahitopela no Gilo, he kakaolelo no Davida, e hele mai mai kona kulanakaauhale, mai Gilo mai, i ka wa ana i mohai aku ai. Ua ikaika no ka poe kipi; no ka mea, ua mahuahua mau mai a nui ae na kanaka me Abesaloma.

13 Da kom en og meldte David det og sagde: "Israels Hu har vendt sig til Absalon!"

Hele mai la kekahi kanaka io Davida la, i mai la, Aia mamuli o Abesaloma na naau o na kanaka o ka Iseraela.

14 Og David sagde til alle sine folk, som var hos ham i Jerusalem: "Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalon; skynd jer af Sted, at han ikke skal skynde sig og nå os, bringe ulykke over os og nedhugge Byens Indbyggere med Sværdet!"

I mai la o Davida i na kanaka ona a pau ma Ierusalema, E ku ae, a e holo aku kakou; no ka mea, pela wale no e pakele ai kakou mai o Abesaloma aku: e wikiwiki ka hele aku, o hiki koke mai oia io kakou nei, a hooili mai oia i ka ino maluna o kakou, a pepehi mai i ke kulanakauhale nei me ka maka o ka pahikaua.

15 Kongens Folk svarede: "Dine Trælle er rede til at gøre alt, hvad du finder rigtigt, Herre Konge!"

I aku la na kanaka o ke alii, Eia hoi makou, e hana na kauwa au i ka mea au e olelo mai.

16 Så drog Kongen ud, fulgt af hele sit Hus; dog lod Kongen ti Medhustruer blive tilbage for at se efter Huset.

Hele aku la ke alii iwaho, a o kona ohana a pau mahope ona: waiho iho lake alii i na wahine he umi, he mau haiawahine e malama i ka hale.

17 Så drog Kongen ud, fulgt af alle sine Folk. Ved det sidste Hus gjorde de Holdt,

Hele aku la ke alii iwaho, a o na kanaka a pau mahope ona, a kakali aku la ma kahi mamao aku.

18 og alle Krigerne gik forbi ham, ligeledes alle Kreterne og Pleterne; også alle Gatiten Ittajs Mænd, 600 Mand, som havde fulgt ham fra Gat, gik forbi Kongen.

Hele pu aku la kana poe kauwa a pau me ia; hele aku la hoi imua o ke alii ka poe Kereti a pau, a o ka poe Peleti a pau, me ka poe Giti a pau, eono haneri kanaka ka poe hele mai mamuli ona mai Gata mai.

19 Da sagde Kongen til Gatiten Ittaj: "Hvorfor går også du med? Vend om og bliv hos Kongen; thi du er Udlænding og er vandret ud fra din Hjemstavn;

Alaila i aku la ke alii ia Itai ke Giti, No ke aha hi oe e hele pu ai me makou E hoi hou i kou wahi, a e noho me ke alii, no ka mea, he malihini oe, a no ka aiha e mai.

20 i Går kom du, og i Dag skulde jeg tage dig med på vor Omflakken, jeg, som går uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine Landsmænd med; HERREN vise dig Miskundhed og Trofasthed!"

Inehinei wale no kou hele ana mai, a e pono no anei e hooauwana aku au ia oe iluna a ilalo me makou Ke hele nei au i kuu wahi e hele ai; nolala, e hoi oe, a e kono pu me oe i ou mau hoahar nau: a me oe no ke alohaia mai a me ka oiaio.

21 Men Ittaj svarede Kongen: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du, Herre Konge, lever: Hvor du, Herre Konge, er, der vil din Træl være, hvad enten det bliver Liv eller Død!"

Olelo mai la o Itai i ke alii, i mai la, Ma ke ola ana o Iehova, a me ke ola ana o ko'u haku o ke alii, he oiaio no, ma na wahi a pau a kuu haku a ke alii e noho ai me ka make paha, a me ke ola paha, malaila pu no hoi kau kanwa nei.

22 Da sagde David til Ittaj: "Vel, så drag forbi!" Så drog Gatiten Ittaj forbi med alle sine Mænd og hele sit Følge af Kvinder og Børn.

I aku la ke alii ia Itai, E hele pu, a e hele aku hoi oe ma kela aoao. Hele aku la o Itai ke Giti ma kela aoao me na kanaka ona a pau, a me na kamalii a pau me ia.

23 Hele Landet græd højt, medens alle Krigerne gik forbi; og Kongen stod i Kedrons Dal, medens alle Krigerne gik forbi ham ad Vejen til Oliventræet i Ørkenen.

Uwe aku la ko ka aina a pau me ka leo nui, a hele nui aku la na kanaka ma kela aoao: o ke alii no hoi kekahi i hele aku ma kela aoao o ke kahawai o Kederona; a hele aku la na kanaka a pau i ke ala o ka waonahele.

24 Også Zadok og Ebjatar, som bar Guds Pagts Ark, kom til Stede; de satte Guds Ark ned og lod den stå, indtil alle Krigerne fra Byen var gået forbi.

Aia hoi o Zadoka a me ka poe Levi a pau me ia, e halihali ana i ka pahu berita o ke Akua: kau iho la lakou i ka pahu o ke Akua ilalo; a pii aku la o Abiatara, a pau mai na kanaka i ka hele mailoko mai o ke kulanakauhale.

25 Da sagde Kongen til Zadok: "Bring Guds Ark tilbage til Byen! Hvis jeg finder Nåde for HERRENs Øjne, fører han mig tilbage og lader mig stedes for ham og hans Bolig;

I aku la ke alii ia Zadoka, E hoihoi oe i ka pahu o ke Akua iloko o ke kulanakauhale: ina paha e loaa ia'u ke aloha ma na maka o Iehova, alaila e hoihoi mai kela ia'u, a e hoike mai ia mea ia'u a me kona wahi noho.

26 siger han derimod: Jeg har ikke Behag i dig! se, da er jeg rede; han gøre med mig, hvad ham tykkes godt!"

Aka, ina paha e olelo mai kela, Aole o'u oluolu ia oe; eia hoi wau, e hana mai kela ia'u e like me ka mea i pono ia ia.

27 Og Kongen sagde til Præsten Zadok: "Se, du og Ebjatar skal med Fred vende tilbage til Byen tillige med eders to Sønner, din Søn Ahima'az og Ebjatars Søn Jonatan!

I aku la hoi ke alii ia Zadoka ke kahuna, aole anei oe he kaula? E hoi hou oe i ke kulanakauhale me ke aloha, me kau mau keikikane elua me Ahimaaza kau keiki, a me Ionatana ke keiki a Abiatara.

28 Se, jeg bier ved Vadestederne på Jordansletten, indtil jeg får Bud fra eder med Efterretning."

Aia, e kali no wau ma ka papu o ka waonahele, a loaa ia'u ka olelo mai o olua mai la e hoike mai ai ia'u.

29 Zadok og Ebjatar bragte da Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de blev der.

Nolaila, hoihoi aku la o Zadoka laua o Abiatara i ka pahu o ke Akua i Ierusalema: a noho iho la laua ilaila.

30 Men David gik grædende op ad Oliebjerget med tilhyllet Hoved og bare Fødder, og alle Krigerne, som fulgte ham, havde tilhyllet deres Hoveder og gik grædende opefter.

Pii aku la o Davida ma ke alapii o Oliveta, e uwe ana ma kona hele ana, me ka uhiia o kona poo; a hele kamaa ole ia: a uhi iho la kela kanaka keia kanaka me ia i kona poo; a pii aku la lakou, a uwe iho la ma ko lakou hele ana.

31 Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammensvorne, som holdt med Absalon, sagde han: "Gør Akitofels Råd til Skamme, HERRE!"

I mai la kekahi ia Davida, Aia o Ahitopela me ka poe kipi me Abesaloma. I aku la o Davida, E Iehova, ke pule aku nei au ia oe, e hoolilo oe i ka oleloao a Ahitopela i mea lapuwale.

32 Da David var kommet til Bjergets Top, hvor man plejede at tilbede Gud, kom Arkiten Husjaj, Davids Ven, ham i Møde med sønderrevet Kjortel og Jord på Hovedet.

A hiki aku la o Davida iluna, kahi ana i hoomana aku ai i ke Akua, aia hoi, hele mai la o Husai no Areki e halawai me ia, ua haehae kona kapa, a he lepo maluna o kona poo.

33 Da sagde David til ham: "Hvis du drager med, bliver du mig til Byrde;

I aku la o Davida ia ia, Ina paha e hele pu oe me au, alaila e kaumaha wau ia oe:

34 men vender du tilbage til Byen og siger til Absalon: Jeg vil være din Træl, Konge; din Faders Træl var jeg fordum, men nu vil jeg være din Træl! så kan du gøre mig Akitofels Råd til Skamme.

Aka, i hoi hou aku paha oe i ke kulanakauhale, a e i aku ia Abesaloma, E hookauwa aku au nau, e ke alii, e like me ka'u i hookauwa aku ai na kou makuakane mamua, pela hoi au e hookauwa aku ai nau; alaila, e hiki paha ia oe ke hoolilo i ka oleloao a Ahitopela i mea ole no'u.

35 Der har du jo Præsterne Zadokog Ebjatar; alt, hvad du hører fra Kongens Palads, må du give Præsterne Zadok og Ebjatar Nys om.

A o Zadoka laua o Abiatara na kahuna, aole anei laua pu kekahi me oe? Nolaila, o kau mea e lohe mailoko mai o ka hale o ke alii, oia kau e hai aku ai ia Zadoka a me Abiatara na kahuna.

36 Se, de har der deres to Sønner hos sig, Zadoks Søn Ahima'az og Ebjatars Søn Jonatan; send mig gennem dem Bud om alt, hvad I hører."

Aia no me laua ka laua mau keikikane o Ahimaaza ka Zadoka a o Ionatana ka Abiatara, a ma o laua la e hoouka mai ai oukou i na mea a pau a oukou e lohe ai.

37 Så kom Husjaj, Davids Ven, til Byen, og samtidig kom Absalon til Jerusalem.

Alaila hoi aku la o Husai ka hoalauna o Davida maloko o ke kulanakauhale; a hele mai la hoi o Abesaloma i Ierusalema.