2 Samuel 1

1 Da David efter Sauls Død var vendt tilbage fra Sejeren over Amalek og havde opholdt sig to Dage i Ziklag,

Saul duek pacoengah, David loe Amalek kaminawk humhaih ahmuen hoiah amlaem moe, Ziklag vangpui ah ni hnetto cam;

2 kom der Tredjedagen en Mand fra Hæren, fra Saul, med sønderrevne Klæder og Jord på Hovedet, og da han kom hen til David, kastede han sig til Jorden og bøjede sig.

ni thumto naah loe khenah, Kami maeto loe khukbuen kaprawn hoi lu nuiah maiphu to koeng moe, Saul misatukhaih ahmuen hoiah angzoh; anih loe David khaeah caeh moe, khingyahaih hoiah a hmaa ah longah akuep pae.

3 David spurgte ham: "Hvor kommer du fra?" Han svarede: "Jeg slap bort fra Israels Hær!"

David mah anih khaeah, Naa hoiah maw nang zoh? tiah a dueng. Anih mah, Israel misatukhaih ahmuen hoiah ka loih moe, kang zoh, tiah a naa.

4 David sagde da til ham: "Hvorledes gik det? Fortæl mig det!" Han svarede: "Folket flygtede fra Kampen, og mange af Folket faldt og døde; også Saul og hans Søn Jonatan er døde."

David mah anih khaeah, Tamthang kawbangmaw oh? Na thui ah, tiah a naa. Anih mah, paroeai kaminawk loe misatukhaih ahmuen hoiah cawnh o, kami paroeai duek o; Saul hoi a capa Jonathan doeh duek hoi boeh, tiah a naa.

5 Da sagde David til den unge Mand, som bragte ham Budet: "Hvoraf ved du, at Saul og hans Søn Jonatan er døde?"

David mah tamthang sinkung thendoeng khaeah, Saul hoi a capa Jonathan duek boeh, tiah kawbangmaw na panoek loe? tiah a naa.

6 Den unge Mand, der bragte ham Budet, svarede: "Det traf sig, at jeg var på Gilboas Bjerg, og se, Saul stod lænet til sit Spyd, medens Vognene og Rytterne trængte ham;

Thendoeng mah anih khaeah, To nathuem ah kai loe Gilboa mae nuiah ka oh; anih patom hrang lakok hoi hrang angthueng misatuh kaminawk loe anih khaeah anghnai o aep aep, to naah khenah, angmah ih tayae hoiah kangthun Saul to ka hnuk.

7 og da han vendte sig om, fik han Øje på mig og kaldte på mig; og jeg sagde: Her er jeg!

Saul loe angqoi moe, kai ang hnuk naah, ang kawk. Kai mah, Hae ah ka oh, tiah ka naa.

8 Da spurgte han mig: Hvem er du? Og jeg svarede: Jeg er en Amalekit!

Anih mah kai khaeah, Nang loe mi aa? tiah ang naa. Kai mah, Kai loe Amalek kami, tiah ka naa.

9 Så sagde han til mig: Kom herhen og giv mig Dødsstødet! Thi Krampen har grebet mig, men jeg lever endnu!

To naah anih mah, Ka nuiah angdoeh loe, na hum ah; dueh ai ah nganbawh kana paroeai ka hak boeh, tiah ang naa.

10 Og jeg trådte hen til ham og gav ham Dødsstødet, thi jeg så, at han ikke kunde leve, når han faldt om. Så tog jeg Diademet, han havde på Hovedet, og et Armbånd, han bar på Armen, og dem har jeg med hid til min Herre."

Anih loe amtim bung, to tiah amtimh pacoengah loe hing let mak ai boeh, tiah ka panoek pongah, anih nuiah kang doet moe, anih to ka hum. A lu nui ih angraeng lumuek hoi a ban ah zaeng ih banlakok to ka lak moe, ka angraeng nang khaeah kang sin, tiah a naa.

11 Da tog David fat i sine Klæder og sønderrev dem, og ligeså gjorde alle hans Mænd;

To naah David hoi to ah kaom kaminawk boih mah angmacae ih kahni to asih o.

12 og de holdt Klage, græd og fastede til Aften over Saul og hans Søn Jonatan og HERRENs Folk og Israels Hus, fordi de var faldet for Sværdet.

Saul hoi a capa Jonathan, Angraeng ih kaminawk, Israel kaminawk sumsen hoiah duek o boeh pongah, nihcae hanah duembang khoek to qah o haih moe, buhzah o.

13 Derpå sagde David til den unge Mand, som havde bragt ham Budet: "Hvor er du fra?" Han svarede: "Jeg er Søn af en Amalekit, der bor her som fremmed."

To tamthang sinkung thendoeng khaeah David mah, Nang loe naa ih kami aa? tiah a naa. Anih mah, Kai loe acaeng kalah Amalek kami ni, tiah a naa.

14 Da sagde David: "Frygtede du dog ikke for at lægge Hånd på HERRENs Salvede og dræbe ham!"

David mah anih khaeah, Tipongah Angraeng mah situi bawh ih kami to zithaih tawn ai ah ban phok moe, na hum loe? tiah a naa.

15 David kaldte så på en af sine Folk og sagde: "Kom herhen og stød ham ned!" Og han slog ham ihjel.

To naah David mah thendoeng maeto kawk moe, Caeh loe, anih to hum ah, tiah a naa. Anih mah to kami to takroek moe, duek.

16 Men David sagde til ham: "Dit Blod komme over dit eget Hoved! Thi din egen Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg gav HERRENs Salvede Dødsstødet!"

David mah anih khaeah, Angraeng mah situi bawh ih kami to ka hum boeh, tiah pakha hoiah na thuih, Na thii loe na lu nuiah krah nasoe, tiah a naa.

17 Da sang David denne Klagesang over Saul og hans Søn Jonatan.

David mah Saul hoi a capa Jonathan to hae tiah a qah haih;

18 Den skal læres af Judas Sønner; den står optegnet i de Oprigtiges Bog.

David mah hae qahhaih lok hae Judah prae kaminawk mah amtuk o hanah thuih pae; Jashar cabu thungah tarik ih qahhaih lok loe,

19 Din Pryd, Israel, ligger dræbt på dine Høje. Ak, at dog Heltene faldt!

Israel lensawkhaih, nang loe nangmah ih ahmuen sang ah na duek boeh; thacak kaminawk loe duek o ving boeh!

20 Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der Glædesbud på Askalons Gader, at ikke Filisternes Døtre skal fryde sig, de uomskårnes Døtre juble!

Gath vangpui ah thui o hmah, Ashkelon lampuinawk ah doeh thui o hmah; to tih ai nahaeloe Philistin kaminawk poeknawm o ueloe, tangzat hin aat ai kaminawk ih canunawk anghoe o moeng tih.

21 Gilboas Bjerge! Ej falde Dug og Regn på eder, I Dødens Vange! Thi Heltenes Skjolde vanæredes der; Sauls Skjold er ej salvet med Olie.

Gilboa maenawk, na nuiah dantui hoi khotui omsak hmah; angbawnhaih sak hanah thingthai qumpo omsakkung lawknawk doeh omsak hmah lai ah; thacak kaminawk ih aphaw to vah o ving boeh moe, Saul ih aphaw doeh situi hoiah bawh o ai boeh.

22 Uden faldnes Blod, uden Heltes Fedt kom Jonatans Bue ikke tilbage, Sauls Sværd ikke sejrløst hjem.

Hum ah kaom kaminawk ih athii, thacak kaminawk ih athawk hoi Jonathan ih kalii loe hnukbang ah amlaem let ai boeh; Saul ih sumsen doeh azom ah amlaem ai.

23 Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i Liv eller Død; hurtigere var de end Ørne, stærkere var de end Løver!

Saul hoi Jonathan loe hing thung amlung hoi moe, hing thung ampui ah oh hoi; duek hoi naah doeh ampraek hoi ai; nihnik loe tahmu pongah angtawt rang hoi moe, kaipui pongah doeh thacak hoi kue.

24 O, Israels Døtre, græd over Saul, som klædte eder yndigt i Purpur, satte Guldsmykker på eders Klæder!

Israel canunawk, kahoih khukbuen kathim angkhuk, kampha moe, sui hoi pathoep ih khukbuen angkhuk, Saul to qah o haih ah.

25 Ak, at dog Heltene faldt i Slagets Tummel - dræbt ligger Jonatan på dine Høje!

Thacak kaminawk loe kawbangmaw misa ban ah duek o ving halat! Aw Jonathan, nang loe nangmah ih mae sang ah ang hum o ving boeh.

26 Jeg sørger over dig, Jonatan, Broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din Kærlighed, mere end Kvinders Kærlighed.

Kamnawk Jonathan, nang palung kang set haih; nang loe kai ih ampui ah na oh; nang palunghaih loe dawnrai han oh; nongpata palunghaih pongah doeh len kue.

27 Ak, at dog Heltene faldt, Stridsvåbnene lagdes øde!

Thaca kaminawk loe kawbangmaw duek o ving halat! Misatukhaih maiphaw maicanawk doeh amro boih boeh, tiah David mah qahhaih zuklaeng to sak.