2 Peter 1
1 Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have fået samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu Kristi Retfærdighed:
Əysa Mǝsiⱨning ⱪuli wǝ rosuli bolƣan mǝnki Simeon Petrustin Hudayimiz wǝ Ⱪutⱪuzƣuqimiz Əysa Mǝsiⱨning ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi arⱪiliⱪ biz bilǝn ohxax ⱪimmǝtlik bir etiⱪadⱪa muyǝssǝr ⱪilinƣanlarƣa salam!
2 Nåde og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud og vor Herre Jesus.
Silǝr Hudani wǝ Rǝbbimiz Əysani qongⱪur tonuƣanseri, meⱨir-xǝpⱪǝt wǝ hatirjǝmlik silǝrgǝ ⱨǝssilǝp axⱪay!
3 Såsom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,
Bu [duayimning] asasi — biz bizni Ɵzining xan-xǝripi wǝ esil pǝzilitining tǝsiri arⱪiliⱪ Qaⱪirƣuqini qongⱪur tonuƣanliⱪimiz üqün, Uning ilaⱨiy küq-ⱪudriti ⱨayatimizƣa wǝ ihlasmǝnliktǝ mengiximizƣa kerǝklik bolƣan ⱨǝmmini ata ⱪildi.
4 hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser, for at I ved disse skulle få Del i guddommelig Natur, når I undfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær,
U muxu pǝzilǝtliri arⱪiliⱪ bizgǝ ⱪimmǝtlik, ǝng uluƣ wǝdilǝrni bǝrdi, bular bilǝn silǝr bu dunyadiki ⱨawayi-ⱨǝwǝslǝrdin bolƣan iplasliⱪtin ⱪutulup, Hudaliⱪ tǝbiǝtkǝ ortaⱪ nesip bolalaysilǝr.
5 så anvender just derfor al Flid på i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab
Dǝl muxu sǝwǝbtin, silǝr pütün küqünglar bilǝn etiⱪadinglarƣa esil pǝzilǝtni, esil pǝzilitinglarƣa bilimni,
6 og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt
biliminglarƣa tǝmkinlikni, tǝmkinlikinglarƣa qidamliⱪni, qidamliⱪinglarƣa ihlasmǝnlikni,
7 og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed.
ihlasmǝnlikinglarƣa ⱪerindaxliⱪ meⱨribanliⱪni, ⱪerindaxliⱪ meⱨribanliⱪinglarƣa meⱨir-muⱨǝbbǝtni kɵrsitixni ⱪoxuxⱪa intilinglar.
8 Thi når dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder ikke stå ørkesløse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus;
Qünki bu hususiyǝtlǝr silǝrdǝ bar bolsa, xundaⱪla exip beriwatⱪan bolsa, bular silǝrni Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨni qongⱪur tonuxⱪa [intilixtǝ] ix-ǝmǝlsiz wǝ mewisiz ⱪaldurmaydu.
9 den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet han har glemt Renselsen fra sine fordums Synder.
Əmmǝ ǝgǝr birsidǝ bular kǝm bolsa, u kor adǝmdur — u burnining uqinila kɵrǝlǝydiƣan, ilgiriki gunaⱨliridin pak ⱪilinƣinini untuƣan bolidu.
10 Derfor, Brødre! gører eder des mere Flid for at befæste eders Kaldelse og Udvælgelse; thi når I gøre dette, skulle I ingen Sinde støde an.
Xuning üqün, i ⱪerindaxlar, silǝr [Huda tǝripidin] qaⱪirilƣanliⱪinglarni, xundaⱪla tallanƣanliⱪinglarni jǝzmlǝxtürüxkǝ intilinglar. Xundaⱪ ⱪilsanglar, ⱨeqⱪaqan teyilip kǝtmǝysilǝr.
11 Thi så skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige Rige. (aiōnios g166)
Xundaⱪ bolƣanda Rǝbbimiz wǝ Ⱪutⱪuzƣuqimiz Əysa Mǝsiⱨning mǝnggülük padixaⱨliⱪidimu ⱪizƣin ⱪarxi elinisilǝr. (aiōnios g166)
12 Derfor vil jeg ikke forsømme altid at påminde eder om delte, ihvorvel I vide det og ere befæstede i den Sandhed, som er til Stede hos os.
Xunga, gǝrqǝ silǝr bu ixlarni bilgǝn bolsanglarmu, xundaⱪla bizgǝ igǝ ⱪilinƣan ⱨǝⱪiⱪǝttǝ mustǝⱨkǝmlǝngǝn bolsanglarmu, mǝn yǝnila ⱨǝrdaim bu ixlarni esinglarƣa salmaⱪqimǝn.
13 Men jeg anser det for ret at vække eder ved Påmindelse, så længe jeg er i dette Telt,
Dǝrwǝⱪǝ, mǝn muxu qedirimda bolsamla, bularni sǝminglarƣa selip, silǝrni oyƣitip turuxni layiⱪ kɵrimǝn.
14 da jeg ved, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, således som jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende.
Qünki Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning burun manga ayan ⱪilƣinidǝk, mening bu qedirim pat arida uqamdin seliwetilidiƣanliⱪini bilip turuptimǝn.
15 Og jeg vil også gøre mig Flid for, at I til enhver Tid efter min Bortgang kunne drage eder dette i Minde.
Bǝrⱨǝⱪ, mǝn silǝrning bu ixlarni mǝn bu dunyadin kǝtkinimdin keyinmu ⱨǝrwaⱪit esinglarƣa kǝltürüxünglar üqün küqümning bariqǝ intilimǝn.
16 Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men vi have været Øjenvidner til hans Majestæt,
Qünki biz silǝrgǝ Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning küq-ⱪudriti wǝ ⱨazir boluxini uⱪturƣinimizda ⱨǝrgizmu ⱨiyligǝrliktin oydurup qiⱪilƣan riwayǝtlǝrgǝ ǝgǝxmiduⱪ, bǝlki biz Uning ⱨǝywǝtlik xan-xɵⱨritigǝ ɵz kɵzimiz bilǝn guwaⱨqimiz.
17 nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en sådan Røst lød til ham fra den majestætiske Herlighed: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."
Qünki U muⱪǝddǝs taƣda Huda’Atidin xan-xɵⱨrǝt wǝ uluƣluⱪⱪa erixkǝndǝ, axu uluƣ xan-xǝrǝplik yǝrdin: «Bu Mening sɵyümlük Oƣlum, Mǝn Uningdin hursǝnmǝn» degǝn xundaⱪ zor bir awaz Uningƣa yǝtküzülüp anglandi.
18 Og vi hørte denne Røst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham på det hellige Bjerg.
Muⱪǝddǝs taƣda biz Uningƣa ⱨǝmraⱨ bolup billǝ turƣan bolƣaqⱪa, ǝrxtin bu awaz anglanƣinida bizmu ɵz ⱪuliⱪimiz bilǝn uni angliduⱪ.
19 Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gøre vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter,
Uning üstigǝ ⱨǝmmimizdǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr yǝtküzgǝn tolimu ixǝnqlik bexarǝtlik sɵz-kalam bardur; silǝr tang süzülgüqǝ, tang yultuzi ⱪǝlbinglarni toluⱪ yorutⱪuqǝ bu sɵz-kalamƣa ⱪulaⱪ salsanglar, yahxi ⱪilƣan bolisilǝr (bu sɵz-kalam huddi ⱪarangƣuda qaⱪnap turidiƣan qiraƣⱪa ohxaxtur).
20 idet I fornemmelig mærke eder dette, at ingen Profeti i Skriften beror på egen Tydning.
Xuni ⱨǝmmidin muⱨim dǝp bilixinglar kerǝkki, muⱪǝddǝs yazmilardiki ⱨeqⱪaysi wǝⱨiy pǝyƣǝmbǝrlǝrning ɵz qüxǝnqisi boyiqǝ yǝtküzülgǝn ǝmǝs.
21 Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et Menneskes Villie; men drevne af den Helligånd talte hellige Guds Mænd.
Qünki ⱨeqⱪandaⱪ wǝⱨiy-bexarǝt insanlarning iradisidin kǝlgǝn ǝmǝs, u bǝlki Hudaning muⱪǝddǝs adǝmliri Muⱪǝddǝs Roⱨ tǝripidin yetǝklinip, Uning türtkisi bilǝn eytⱪan sɵz-kalamdur.
