2 Peter 1
1 Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have fået samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu Kristi Retfærdighed:
| یے جَنا اَسْمابھِح سارْدّھَمْ اَسْتَدِیشْوَرے تْراتَرِ یِیشُکھْرِیشْٹے چَ پُنْیَسَمْبَلِتَوِشْواسَدھَنَسْیَ سَماناںشِتْوَں پْراپْتاسْتانْ پْرَتِ یِیشُکھْرِیشْٹَسْیَ داسَح پْریرِتَشْچَ شِمونْ پِتَرَح پَتْرَں لِکھَتِ۔ |
2 Nåde og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud og vor Herre Jesus.
| اِیشْوَرَسْیاسْماکَں پْرَبھو رْیِیشوشْچَ تَتْوَجْنانینَ یُشْماسْوَنُگْرَہَشانْتْیو رْباہُلْیَں وَرْتَّتاں۔ |
3 Såsom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,
| جِیوَنارْتھَمْ اِیشْوَرَبھَکْتْیَرْتھَنْچَ یَدْیَدْ آوَشْیَکَں تَتْ سَرْوَّں گَورَوَسَدْگُنابھْیامْ اَسْمَداہْوانَکارِنَسْتَتّوَجْنانَدْوارا تَسْییشْوَرِییَشَکْتِرَسْمَبھْیَں دَتَّوَتِی۔ |
4 hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser, for at I ved disse skulle få Del i guddommelig Natur, når I undfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær,
| تَتْسَرْوّینَ چاسْمَبھْیَں تادرِشا بَہُمُولْیا مَہاپْرَتِجْنا دَتّا یابھِ رْیُویَں سَںسارَوْیاپْتاتْ کُتْسِتابھِلاشَمُولاتْ سَرْوَّناشادْ رَکْشاں پْراپْییشْوَرِییَسْوَبھاوَسْیاںشِنو بھَوِتُں شَکْنُتھَ۔ |
5 så anvender just derfor al Flid på i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab
| تَتو ہیتو رْیُویَں سَمْپُورْنَں یَتْنَں وِدھایَ وِشْواسے سَوجَنْیَں سَوجَنْیے جْنانَں |
6 og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt
| جْنانَ آیَتینْدْرِیَتامْ آیَتینْدْرِیَتایاں دھَیرْیَّں دھَیرْیَّ اِیشْوَرَبھَکْتِمْ |
7 og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed.
| اِیشْوَرَبھَکْتَو بھْراترِسْنیہے چَ پْریمَ یُنْکْتَ۔ |
8 Thi når dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder ikke stå ørkesløse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus;
| ایتانِ یَدِ یُشْماسُ وِدْیَنْتے وَرْدّھَنْتے چَ تَرْہْیَسْمَتْپْرَبھو رْیِیشُکھْرِیشْٹَسْیَ تَتّوَجْنانے یُشْمانْ اَلَسانْ نِشْپھَلاںشْچَ نَ سْتھاپَیِشْیَنْتِ۔ |
9 den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet han har glemt Renselsen fra sine fordums Synder.
| کِنْتْویتانِ یَسْیَ نَ وِدْیَنْتے سو نْدھو مُدْرِتَلوچَنَح سْوَکِییَپُورْوَّپاپاناں مارْجَّنَسْیَ وِسْمرِتِں گَتَشْچَ۔ |
10 Derfor, Brødre! gører eder des mere Flid for at befæste eders Kaldelse og Udvælgelse; thi når I gøre dette, skulle I ingen Sinde støde an.
| تَسْمادْ ہے بھْراتَرَح، یُویَں سْوَکِییاہْوانَوَرَنَیو رْدرِڈھَکَرَنے بَہُ یَتَدھْوَں، تَتْ کرِتْوا کَداچَ نَ سْکھَلِشْیَتھَ۔ |
11 Thi så skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige Rige. (aiōnios g166)
| یَتو نینَ پْرَکاریناسْماکَں پْرَبھوسْتْراترِ رْیِیشُکھْرِیشْٹَسْیانَنْتَراجْیَسْیَ پْرَویشینَ یُویَں سُکَلینَ یوجَیِشْیَدھْوے۔ (aiōnios g166) |
12 Derfor vil jeg ikke forsømme altid at påminde eder om delte, ihvorvel I vide det og ere befæstede i den Sandhed, som er til Stede hos os.
| یَدْیَپِ یُویَمْ ایتَتْ سَرْوَّں جانِیتھَ وَرْتَّمانے سَتْیَمَتے سُسْتھِرا بھَوَتھَ چَ تَتھاپِ یُشْمانْ سَرْوَّدا تَتْ سْمارَیِتُمْ اَہَمْ اَیَتْنَوانْ نَ بھَوِشْیامِ۔ |
13 Men jeg anser det for ret at vække eder ved Påmindelse, så længe jeg er i dette Telt,
| یاوَدْ ایتَسْمِنْ دُوشْیے تِشْٹھامِ تاوَدْ یُشْمانْ سْمارَیَنْ پْرَبودھَیِتُں وِہِتَں مَنْیے۔ |
14 da jeg ved, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, således som jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende.
| یَتو سْماکَں پْرَبھُ رْیِیشُکھْرِیشْٹو ماں یَتْ جْناپِتَوانْ تَدَنُسارادْ دُوشْیَمیتَتْ مَیا شِیگھْرَں تْیَکْتَوْیَمْ اِتِ جانامِ۔ |
15 Og jeg vil også gøre mig Flid for, at I til enhver Tid efter min Bortgang kunne drage eder dette i Minde.
| مَمَ پَرَلوکَگَمَناتْ پَرَمَپِ یُویَں یَدیتانِ سْمَرْتُّں شَکْشْیَتھَ تَسْمِنْ سَرْوَّتھا یَتِشْیے۔ |
16 Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men vi have været Øjenvidner til hans Majestæt,
| یَتو سْماکَں پْرَبھو رْیِیشُکھْرِیشْٹَسْیَ پَراکْرَمَں پُنَراگَمَنَنْچَ یُشْمانْ جْناپَیَنْتو وَیَں کَلْپِتانْیُپاکھْیانانْیَنْوَگَچّھامیتِ نَہِ کِنْتُ تَسْیَ مَہِمْنَح پْرَتْیَکْشَساکْشِنو بھُوتْوا بھاشِتَوَنْتَح۔ |
17 nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en sådan Røst lød til ham fra den majestætiske Herlighed: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."
| یَتَح سَ پِتُرِیشْوَرادْ گَورَوَں پْرَشَںسانْچَ پْراپْتَوانْ وِشیشَتو مَہِمَیُکْتَتیجومَدھْیادْ ایتادرِشِی وانِی تَں پْرَتِ نِرْگَتَوَتِی، یَتھا، ایشَ مَمَ پْرِیَپُتْرَ ایتَسْمِنْ مَمَ پَرَمَسَنْتوشَح۔ |
18 Og vi hørte denne Røst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham på det hellige Bjerg.
| سْوَرْگاتْ نِرْگَتییَں وانِی پَوِتْرَپَرْوَّتے تینَ سارْدّھَں وِدْیَمانَیرَسْمابھِرَشْراوِ۔ |
19 Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gøre vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter,
| اَپَرَمْ اَسْمَتْسَمِیپے درِڈھَتَرَں بھَوِشْیَدْواکْیَں وِدْیَتے یُویَنْچَ یَدِ دِنارَمْبھَں یُشْمَنْمَنَحسُ پْرَبھاتِییَنَکْشَتْرَسْیودَیَنْچَ یاوَتْ تِمِرَمَیے سْتھانے جْوَلَنْتَں پْرَدِیپَمِوَ تَدْ واکْیَں سَمَّنْیَدھْوے تَرْہِ بھَدْرَں کَرِشْیَتھَ۔ |
20 idet I fornemmelig mærke eder dette, at ingen Profeti i Skriften beror på egen Tydning.
| شاسْتْرِییَں کِمَپِ بھَوِشْیَدْواکْیَں مَنُشْیَسْیَ سْوَکِییَبھاوَبودھَکَں نَہِ، ایتَدْ یُشْمابھِح سَمْیَکْ جْنایَتاں۔ |
21 Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et Menneskes Villie; men drevne af den Helligånd talte hellige Guds Mænd.
| یَتو بھَوِشْیَدْواکْیَں پُرا مانُشانامْ اِچّھاتو نوتْپَنَّں کِنْتْوِیشْوَرَسْیَ پَوِتْرَلوکاح پَوِتْریناتْمَنا پْرَوَرْتِّتاح سَنْتو واکْیَمْ اَبھاشَنْتَ۔ |
