Anden Kongebog 23

1 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen hos sig.

Tokosra Josiah el pangoneni mwet kol nukewa lun Judah ac Jerusalem,

2 Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og hele Folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.

ac elos tukeni som nu in Tempul, wi pac mwet tol ac mwet palu ac mwet nukewa saya — mwet kasrup ac mwet sukasrup oana sie. Tokosra el riti nufon book in wuleang se ma koneyukyak in Tempul ye mutalos nukewa.

3 Så tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, således som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.

El tu sisken sru soko lun leum uh, ac oru sie wulela yurin LEUM GOD lah el ac fah aksol ac liyaung ma sap ac oakwuk lal ke insial kewa ac ngunal kewa, ac el ac fah moulkin kas nukewa ma oan ke wuleang sac, oana ke simla in book sac. Ac mwet nukewa wulela in wi pac liyaung wuleang sac.

4 Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENs Helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Hedron, og Asken lod han bringe til Betel.

Na Josiah el sapkin Mwet Tol Fulat Hilkiah ac mwet tol ma kasrel, oayapa mwet topang ke nien utyak nu in Tempul, elos in usla ma nukewa ma oan in Tempul sac ma tuh orekmakinyuk ke alu nu sel Baal ac nu ke god mutan Asherah ac nu ke itu uh. Tokosra el esukak ma inge nukewa likin siti uh, apkuran nu ke Infahlfal Kidron, na el sapkin in utukla apat kac nu Bethel.

5 Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat, og som havde tændt Offerild på Højene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og for Solen, Månen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.

El eisla orekma lun mwet tol su tokosra lun Judah elos tuh mosrwela in orek kisa ke loang lun mwet pegan in siti in acn Judah ac in acn ma oan apkuran nu Jerusalem, aok mwet tol nukewa su orek kisa nu sin Baal, nu ke faht, malem, planet, ac itu uh.

6 Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENs Hus uden for Jerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knuse til Støv og Støvet kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.

El moklela ma sruloala ke god mutan Asherah liki Tempul, ac usla liki siti uh nu ke Infahlfal Kidron. El esukak ac tuktukya nwe ke apatla, ac sisalik yen kulyuk lun mwet uh oan we.

7 Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.

El kunausla nien muta in Tempul ma orekmakinyuk sin mukul ac mutan ma eis molin kosro lalos. (Pa inge acn se mutan uh ac tolongla nuknuk oa ma orekmakinyuk nu ke alu lun Asherah.)

8 Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede Offer: højene, hvor Præsterne havde tændt offerild, fra Geba til Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var ved Indgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, når man går ind ad Byporten.

El use mwet tol su tuh muta in siti lun Judah nu Jerusalem, ac in acn nukewa in facl sac el aktaekye loang ma elos orek kisa kac. El oayapa kunausla loang ma sriyukla nu ke alu nu ke ma sruloala in luman nani uh, ma oan apkuran nu ke mutunpot su Joshua, governor lun siti uh, el tuh orala, su oan layen lasa ke mutunpot lulap ke mwet uh ac utyak nu in siti uh.

9 Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENs Alter i Jerusalem, men de måtte spise usyret Brød blandt deres Brødre.

Tia lela mwet tol inge in kulansap in Tempul, tusruktu elos ku in kang bread tia akpulol ma orekla nu sin mwet tol wialos.

10 Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, så at ingen mere kunde lade sin Søn eller Datter gå igennem Ilden for Molok.

Tokosra Josiah el oayapa aktaekyala Topheth, nien alu lun mwet pegan ke Infahlfal Hinnom, tuh mwet uh in tia sang wen ku acn natulos in mwe kisa firir nu sin god Molech.

11 Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrænde.

El oayapa moklela horse ma tokosra lun Judah elos tuh kisakunla in mwe alu nu ke faht, ac el esukak chariot ma orekmakinyuk ke alu sac. (Ma inge oan ke inkul lun tempul apkuran nu ke mutunpot we, ac tia loes liki nien muta lal Nathan Melech, sie mwet pwapa fulat.)

12 Altrene, som Judas Konger havde rejst på Taget (Akaz's Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forgårdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse på Stedet, og Støvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.

Tokosra Josiah el kunausla loang ma tokosra lun acn Judah tuh musaela fin lohm sel Tokosra Ahaz ke inkul fulat lun tokosra, wi pac loang ma Tokosra Manasseh el tuh musaela luin kalkal luo ke Tempul. El lipikya loang inge nu ke ip srisrik, ac sisla nu Infahlfal Kidron.

13 Og Offerhøjene østen for Jerusalem på Sydsiden af Fordærvelsens Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes væmmelige Gud, og Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.

Josiah el akkolukyela pac loang ma Tokosra Solomon el tuh musaela kutulap in acn Jerusalem layen eir in Fineol Olive, tuh in mwe alu nu ke ma sruloala Astarte, god mutan srungayuk lun Sidon, ac Chemosh god lun acn Moab, ac Molech god lun acn Ammon.

14 Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler.

Tokosra Josiah el kunausya sru eot uh nu ke ip srisrik, ac pakiya ma sruloala nukewa ke god mutan Asherah, na el afunla acn ma inge tu we meet ke srin mwet.

15 Også Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Søn havde rejst han der forledte Israel til Synd, også det Alter tillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.

Josiah el oayapa kunausya nien alu in Bethel ma musaiyukla sel Tokosra Jeroboam wen natul Nebat, su tuh kolla mwet Israel in oru ma koluk. Josiah el rakinya loang sac, kunausya eot kac nu ke ip srisrik, ac tuktukya nwe ke mokutkuti. El oayapa esukak ma sruloala kacl Asherah.

16 Da Josias vendte sig om og fik Øje på Gravene på Bjerget, sendte han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrænde dem på Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den Guds Mand udråbte, da han kundgjorde disse Ting,

Na Josiah el ngetot ngetma nwe liyauk kutu kulyuk ma oan fin inging, ac El sap in pukpukyak sri kac, ac isisyak fin loang ah. El oru lumah se inge in aktaekyala loang sac, ac oru ma mwet palu tuh palyeak ke pacl loeloes meet ah, ke pacl in kufwa se ma Tokosra Jeroboam el tu pe loang sac. Tokosra Josiah el ngetnget nwe liyauk kulyuk se lun mwet palu se ma tuh palyeak ma inge.

17 Så sagde han: "Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?" Byens Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."

El siyuk, “Lun su kulyuk se ingan?” Na mwet Bethel elos topuk ac fahk, “Ma lun mwet palu se ma tuku Judah me, ac palye ma kom oru nu ke loang se inge uh.”

18 Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen må flytte hans Ben!" Så lod de både hans og Profeten fra Samarias Ben fred.

Na Josiah el fahk, “Filiyana in oan. Sri kacl an ac tia wi mokleyuk.” Ouinge sri kacl ah tiana mokleyuk, ac tia pac mokleyuk sri ke mwet palu se ma tuku Samaria me.

19 Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som Israels Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;

In siti lun Israel nukewa, Tokosra Josiah el rakinya nien alu nukewa lun mwet pegan su tuh musala sin tokosra lun Israel ac akkasrkusrakye LEUM GOD. El oru nu ke loang nukewa ingan oana ma el tuh oru in acn Bethel.

20 og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe, og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte han tilbage til Jerusalem.

El uniya mwet tol nukewa lun mwet pegan fin loang ma elos tuh orek kisa kac, ac el esukak srin mwet uh fin loang inge nukewa. Na el folokla nu Jerusalem.

21 Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Påske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"

Tokosra Josiah el sapkin mwet uh in oru akfulat lun Kufwen Alukela in akfulatye LEUM GOD lalos, oana ma simla in book in wuleang.

22 Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;

Wangin sie Kufwen Alukela akfulatyeyuk oana kufwa se inge sin kutena tokosra lun Israel ku lun Judah oe in pacl se ma mwet nununku elos tuh leumi mutunfacl sac nwe misenge.

23 men først i Kong Josias's attende Regeringsår blev en sådan Påske fejret for HERREN i Jerusalem.

Ouinge, Kufwen Alukela tufahna sifilpa akfulatyeyuk in acn Jerusalem, ke yac aksingoul oalkosr ma Tokosra Josiah el leum.

24 Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.

In akkeye ma sap su simla in book se ma Mwet Tol Fulat Hilkiah el tuh konauk in Tempul, Tokosra Josiah el orani mwet sramsram nu sin inut, mwet susfa, ma sruloala, mwe alyalu srisrik in lohm sin mwet, ac kutena ma saya ma mwet pegan elos alyalu nu kac, ac sisla ma inge nukewa liki acn Jerusalem ac liki facl Judah nufon.

25 Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige.

Wangin sie tokosra oana el oemeet me, su kulansupu LEUM GOD ke insial ac ngunal ac ku lal nufon, ac akos ma sap nukewa lal Moses, oayapa wangin pac sie tokol oana el.

26 Alligevel lagde HERRENs mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse havde tilføjet ham.

Tusruktu ke sripen ma koluk nukewa Tokosra Manasseh el tuh oru meet, kasrkusrak lulap lun LEUM GOD lain Judah srakna oan ac soenna wanginla.

27 Og HERREN sagde: "Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal være der!"

LEUM GOD El fahk, “Nga ac oru nu sin Judah oana ke nga tuh oru nu sin Israel: Nga ac lusla mwet Judah liki ye mutuk, ac nga ac sisla acn Jerusalem, siti se nga tuh sulela, oayapa Tempul, acn se su nga tuh fahk mu mwet uh in alu nu sik we.”

28 Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

Ma nukewa saya ma Tokosra Josiah el tuh orala, simla oasr in [Sramsram Matu Ke Tokosra Lun Judah.]

29 I hans Dage drog Ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved Megiddo, straks han så ham.

Ke pacl ma Josiah el tuh tokosra, Tokosra Neco lun Egypt el kol un mwet mweun lal som nwe ke Infacl Euphrates in tuh kasrel Tokosra Fulat lun Assyria. Tokosra Josiah el tuh srike in sikulya mwet mweun lun Egypt e Megiddo, tuh pa anwuki el ke mweun sac.

30 Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans Faders Sted.

Mwet pwapa fulat lal elos filiya manol fin chariot soko ac folokunla nu Jerusalem, ac pukpuki el ke inkulyuk lun tokosra. Mwet Judah elos sulella Joahaz wen natul Josiah, ac mosrwella elan tokosra.

31 Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jirmeja fra, Libna.

Joahaz el yac longoul tolu ke el tokosrala lun Judah, ac el leum in Jerusalem ke malem tolu. Nina kial pa Hamutal acn natul Jeremiah, su mwet in siti Libnah.

32 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.

El fahsr tukun srikasrak koluk lun mwet matu lal somla, ac oru ma koluk lain LEUM GOD.

33 Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde dermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.

Pacl in leum lal safla ke pacl se Tokosra Neco lun Egypt el sruokilya ac kaprilya in siti Riblah in facl Hamath. Tokosra Neco el sap tuh facl Judah in moli takma nu sel ke paun itkosr tausin lumfoko ke silver, ac paun itngoul limekosr ke gold.

34 Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hans Fader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.

Tokosra Neco el sraklalak Eliakim, wen natul Josiah, elan tokosrala lun Judah in aolul Josiah, ac ekulla inel Eliakim nu ke Jehoiakim. Tokosra Neco el usalla Joahaz nu Egypt, ac Joahaz el misa we.

35 Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for. at kunne udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet for at give Farao Neko det.

Tokosra Jehoiakim el eisani mani in tax sin mwet uh fal nu ke kasrup lun kais sie, in orala lupan mani se ma tokosra Egypt el sap in orekeni nu ke takma.

36 Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaja fra Ruma.

Jehoiakim el yac longoul limekosr ke el tokosrala lun Judah, ac el leum in Jerusalem ke yac singoul sie. Nina kial pa Zebidah acn natul Pedaiah, sie mwet in siti srisrik Rumah.

37 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.

Jehoiakim el oru ma koluk lain LEUM GOD, oana ouiya koluk lun mwet matu lal somla.