2 Korinterne 1

1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:

An Paulo, jaote mar Kristo Yesu kuom dwaro mar Nyasaye; kod owadwa Timotheo, Ne kanisa Nyasaye man Korintho, kaachiel gi jomaler duto man Akaya:

2 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

Ngʼwono gi kwe moa kuom Nyasaye Wuonwa kod Ruoth Yesu Kristo obed kodu.

3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,

Duongʼ obed ni Nyasaye ma Wuon Ruodhwa Yesu Kristo, kendo ma Wuon ngʼwono kendo Nyasach Loch duto,

4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøste dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

en ema olochonwa e chandruok duto mamakowa, mondo wabed gi nyalo mar hoyo joma moko manie chandruok, ka wahoyogi gi hoch ma Nyasaye osehoyowago wan wawegi.

5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.

Nikech, mana kaka wan e achiel gi Kristo e sandruok duto mane oneno, e kaka wan kode e hoch mochiwo.

6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide; og vort Håb om eder er fast,

Ka isandowa, to mano timorenwa mondo uyud hoch kod warruok; to ka wayudo hoch, to en mana ni mondo Nyasaye okonyu mondo udhil gi sand ma wan bende wayudo.

7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, således ere I det også i Trøsten.

Kendo geno marwa kuomu ogurore motegno; nikech wangʼeyo ni kaka uyudo sand kodwa e kaka uyudo hoch kodwa.

8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.

Jowete, ok wadwar mondo ubed ka ukia, kaka ne waneno masiche mapek e piny Asia. Ne oyie kuomwa masiche madongo kendo mapek moingowa tingʼo mine wajok gibedo mangima.

9 Ja, selv have vi hos os selv fået det Svar: "Døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på Gud, som oprejser de døde,

Chutho, ne wawinjo e chunywa ka gima nosengʼadnwa buch tho. To magi notimorenwa mondo waket genowa kuom Nyasaye ma chiero joma otho, to ok kuomwa wawegi.

10 han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,

En ema noseresowa e dho tho malich kamano kendo obiro resowa. Kuome waseketoe genowa ni pod obiro resowa,

11 idet også I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde må blive rigeligt takket for os, for den Nåde, som er bevist os.

ka umedo konyowa gi lemo maru. Mano nomi ji mangʼeny nodwokne Nyasaye erokamano kuom gweth momiyowa, kodwoko lemo mag ji mangʼeny.

12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.

Koro ma e sunga marwa: Chunywa miyowa ratiro ni wasedak e pinyni, to moloyo e winjruok marwa kodu, ka waluoro Nyasaye kendo ka wawuotho e ler mar adier. Ok wasedak kamano nikech waluwo rieko mar pinyni, to nikech ngʼwono mar Nyasaye.

13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller også erkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende,

Nikech ok wandiknu gik matek ma ok unyal somo mi uwinj tiendgi. Omiyo ageno ni,

14 ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.

mana kaka koro usengʼeyowa moromo, e kaka ubiro medo ngʼeyowa chuth, mondo uchop e okangʼ munyalo sungoru nikech wan, mana kaka wan bende wabiro sungore nikech un e odiechieng Ruoth Yesu.

15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde få Nåde to Gange,

Nikech ne an-gi ratiro kuom wachni, ne achano mar limou mokwongo mondo ne uyud gweth manyadiriyo.

16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.

Ne achano mondo alimu kane anie wuodha adhi Makedonia, bende ne achano rawo iru ka aa kuno, mondo ayud kony kuomu e wuodha madhi Judea.

17 Når jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da så handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?

Kane achano kamano, uparo nine atimo kamano ka atugo? Koso uparo ni aloso chenrona ka japiny, ma anyalo kiko wach ka ayie niya, “Ee, Ee” kendo achako akwer ni “Ooyo, Ooyo?”

18 Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.

Kaka Nyasachwa en ja-adiera, wach ma wasebedo ka wawacho kodu ok en “Ee” gi “Ooyo.”

19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.

Nikech Yesu Kristo, Wuod Nyasaye, mane wayalonu wachne, wan gi Sila gi Timotheo, ne ok en “ee” gi “ooyo” to osebedo “ee” kinde duto,

20 Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.

nikech singruok ma Nyasaye osetimo kodwa duto kar rombgi gin, “Ee kuom Kristo.” Mano emomiyo kwamiyo Nyasaye duongʼ kwalamo e nying Kristo to wawacho niya, “Amin.”

21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,

To Nyasaye owuon ema osemiyo un kod wan wachungʼ motegno kuom Kristo. En ema osewirowa,

22 som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.

mi oketo kido kuomwa manyiso ni wan joge bende oseketo Roho mare e chunywa kaka singo mar gima biro.

23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.

Aluongo Nyasaye mondo obed janeno mara, ka anyisou ni ne ok aduogo Korintho mana mondo omi kik akelnu kuyo.

24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere på eders Glæde; thi i Troen stå I.

Ok wawach kamano nikech watemo bedo gi teko kuom yie maru, to watiyo kodu kaachiel mondo uchungʼ motegno e yie maru ka umor.