< 2 Korinterne 9 >

1 Thi om Hjælpen til de hellige er det overflødigt at skrive til eder;
Hagi Jerusalemi mani'naza Anumzamofo nagama zagoma zamisune hu'naza zankura avona nagra kretamimi'na huramagesa hugara osu'noe.
2 jeg kend eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hos Makedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har været beredt; og eders Nidkærhed æggede de fleste.
Na'ankure nagra antahi'noe, tamagu'amo otigeta zamaza hunaku retro'ma hu'nazana, Masedonia mono vahe, musezampinti zamasami'na amanage huno'e, ko'ma evia kafufina Griki kaziga Akaia kumate nemaniza vahe'mo'za, Juda vahe zamaza hu'naku ko retro hu'naze hu'na tamagriku zamasmi'noge'za, nentahiza zmagu'amo otige'za hakare vahe'mo'za anahukna huta zamigahune hu'naze.
3 Men jeg sender Brødrene, for at vor Ros over eder i dette Stykke ikke skal vise sig tom, og for at I. som jeg sagde, må være beredte.
Hianagi Taitusine tare nerafukiznia tamagrama mani'narega nagra hunezmantoe. Tamagri tami'naku ko retro hu'naze hu'na hu'noa kema zamasami'noa zamo'a, amnezankna hanigi, tro hu'nenke'za viho.
4 for at ikke, når der kommer Makedoniere med mig, og de finder eder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive til Skamme med denne Tillidsfuldhed.
Masedonia vahe'ene ru nevnugeno, ana zagoma eri tru osu'nesageta, ko eritru hu'naze hu'nama hu'noa ke'mo'a, amnezankna hinketa, tamagrane nagranena tagazegu hugahune.
5 Derfor har jeg anset det for nødvendigt at opfordre Brødrene til at gå i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovede Velsignelse i Stand, for at den kan være rede som Velsignelse og ikke som Karrighed.
E'ina hu'zanku nagrama nagesa antahuana nerafukizmima huzmantesunke'za tamagrama mani'narega vugotesageta, ko'ma eritru huta zamigahune hu'naza zagoa retro hu'nesageta vugahune. E'ina nehuta muse hutma zagoa nezaminageta, tagra zagotamia tutu huta avazu osugahune.
6 Men dette siger jeg: Den, som sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, som sår med Velsignelser, skal også høste med Velsignelser.
Nagra menina amanage nehue, osi'a avimzama nesaza vahe'mo'za, osi'a ana avamente ne'zana nevasgaze. Hanki rama'a avimaza nesaza vahe'mo'za, ana avamente rama'a ne'zana nevasgaze.
7 Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortrædeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
Ana hu'negu magoke magokemotma aminaku'ma hanutma, tamagu'afima amigahune hutma tamagesa antahinesazama'a amiho. Vahe'mo tutu hinketa tamarimpa knazanena omiho. Na'ankure muse huno ami'mofonku, Anumzamo'a avenesie.
8 Men Gud er mægtig til at lade al Nåde rigeligt tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning,
Hagi Anumzamo'a knare huno maka'zampina asunku'zama'a eri aviteramantena, aviteta mani'neta, mika zupa rama'a me'nesnifinti knare tamavu'tmava huta vahe'mofona zamaza hugahaze.
9 som der er skrevet: "Han spredte ud, han gav de fattige, hans Retfærdighed bliver til evig Tid." (aiōn g165)
Anumzamofo avontafepinema krente'neana, Iza'o refko huno amunte omane vahe'ma musezama nezmia vahe'mofona, fatgo avu'avazama'amo mevava nehie hu'ne. (Sam-Zga 112:9) (aiōn g165)
10 Men han, som giver "Sædemanden Sæd og Brød til at spise," han vil også skænke og mangfoldiggøre eders Udsæd og give eders Retfærdigheds Frugter Vækst,
Hagi Anumzamo'a hozama kri vahe'mofona avimzana nezamino, bretia ne'zane huno nezamie. Anahukna huno avimzana veva huno erira nehina, fatgo avu'ava zantamimo'a raga'a nerena, rama'a nevasageta mago'ane vahe'mofona zamaza hugahaze.
11 så I blive rige i alle Måder til al Gavmildhed, hvilken igennem os virker Taksigelse til Gud.
Hakare zampina rama'a asomu hunermantena, vahe'ma zamaza hanazana kankamumpinti rama'a zamaza nehanageno, Anumzamofona ra agi ami'za susu huntegahaze.
12 Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhjælper de helliges Trang, men giver også et Overskud ved manges Taksigelser til Gud,
Na'ankure ama'i vahe'ma azahu eri'zama e'neriza zamo'a, Anumzamofo nagakera zamaza nosianki, Anumzamofo susu huntezampinti, ra agi amizamo'enena avinete.
13 når de ved det prøvede Sind, som denne Ydelse viser, bringes til at prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til Kristi Evangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og med alle,
Na'ankure vahe'ma zamaza huta knazami eri'zamo, knare tamavutava eriama hina nege'za, Kraisi Knare Musenkemofona amagenentaze hu'za huama nehu'za, Anumzamofona ra agi erisaga hugahaze.
14 også ved deres Bøn for eder, idet de længes efter eder på Grund af Guds overvættes Nåde imod eder.
Nunamuzamifina tamagrikura antahineramiza nunamuna hunermantaze. Na'ankure Anumzamofo mareri agatere asunku'zamo tamagrite'ma me'neazanku anara nehaze.
15 Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave!
Vahe'mota e'inahu kna nehie huta erinteama osuga muse zama neramiazankura, Anumzamofona susu huntesune.

< 2 Korinterne 9 >