2 Korinterne 8
1 Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Nåde, som er given i Makedoniens Menigheder,
RI ai kan, je men padaki on komail duen mak en Kot en momodijou en Majetonien akan, duen ar kikiwei;
2 at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glæde og deres dybe Fattigdom strømmet over i deres Gavmildheds Rigdom.
Pwe ar kalokolok meid laud, o irail pil meid jamama, ari jo, mepukat imwilan peren o mairon laud,
3 Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne af egen Drift,
Pwe ai kadede irail, me re kida duen me re kak on o laude juri.
4 idet de med megen Overtalelse bade os om den Nåde at måtte tage Del i Hjælpen til de hellige,
Pein irail inon ion ap nidenideki on kit, en ale ar kijakij, o ar ian jauaja kijakij wet on jaraui kan.
5 og ikke alene som vi havde håbet, men sig selv gav de først og fremmest til Herren og så til os, ved Guds Villie,
O re wiadar mepukat, kaidin duen at kaporoporeki, a re ki on Kaun o pein irail maj, ap pil on kit pan kupur en Kot.
6 så at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, således også til at tilendebringe hos eder også denne Gave.
Kit ari panaui Tituj en kanikiela mak wet re omail duen a tapiadar maj o.
7 Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Kærlighed til os: måtte I da være rige også i denne Gave!
A duen omail kapwapwaki jon karoj: Ni pojon o majan, o lolekon, o porijok, o omail limpok on kit, iduen komail pil inon ion, en kapwapwa ni mak wet.
8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at prøve også eders Kærligheds Ægthed.
I indai on komail met, kaidin kujoned eu, a pweki porijok en me tei kan, o i kin kajonejon omail limpok, ma a pun de jo.
9 I kende jo vor Herres Jesu Kristi Nåde, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
Pwe komail ajaer mak en atail Kaun Iejuj Krijtuj, duen a kapwapwa, ap jamamalar pweki komail, pwe komail en kapwapwa kila i.
10 Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de første til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogså med Villien dertil.
A iet ai lamelam me i men kajaleda, a meid katepa on komail, pwe komail tapiadar inon ion ap pil kapwaiada dodok mau wet ni par jamalar.
11 Men fuldbringer da nu også Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I også må fuldbringe det efter eders Evne.
Komail ari kanikiela dodok wet, pwe duen omail men ian onop, iduen komail en wiada jan ni omail kapwapwa.
12 Thi når Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.
A ma amen inon ion, ian dodok wet, a pan konekonela duen me a pan kak on, kaidin duen me a jota kak on.
13 Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden må eders Overflod komme hines Trang til Hjælp,
Pwe irail ender mararaki, a komail id toutouki; a karoj en parok pena.
14 for at også hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, for at der kan blive Ligelighed,
Pwe anjau wet omail kapwapwa en kaitar arail jamama, a arail kapwapwa en kaitar omail jamama, pwe karoj en parok pena.
15 som der er skrevet: "Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt."
Duen a intintidier: Me rik penaer mo toto, a jota men nak, o me rik penaer me malaulau, a jota kin dupok.
16 Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte!
Danke on Kot, me kotin kainon ion monion en Tituj;
17 Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er så ivrig, så er det af egen Drift, at han rejser til eder.
Pwe a duki on at poeki, a pil pein i inon ion madan pwar won komail.
18 Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet går igennem alle Menighederne,
A kit pil kadar wei ri atail ol ian i, me indandeki a padaki wei ronamau ni momodijou kan karoj.
19 og ikke det alene, men han er også udvalgt af Menighederne til at rejse med os med denne Gave, som besørges af os, for at fremme selve Herrens Ære og vor Redebonhed,
A kaidin i eta, pwe momodijou kan pil piladar i, en ian kit papaki mak wet, me kit kin apapwali on kalinanada Kaun o kapina omail inon ion mau.
20 idet vi undgå dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os;
Kanakanai on, pwe amen de kajapune kin kit at paki kijakij laud wet,
21 thi vi lægge Vind på, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men også i Menneskers Øjne.
Kit pil kin majamajan, pwe karoj en inen, kaidin mon Kaun eta, pwe pil mon aramaj akan.
22 Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange Måder have prøvet, men som nu er langt ivrigere på Grund af sin støre Tillid til eder.
A kit kadar ir wei ianaki ri atail o, me diarokadar ni jon toto, me a porijok, a anjau wet a porijok jan maj ni a liki komail.
23 Hvad Titus angår, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brødre angår, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi Ære.
Ari, ma amen pan idok duen Tituj, i ai warok o jauaja pai re omail; a duen ri atail akan, irail me men en kadar en momodijou kan o linan en Krijtuj.
24 Så giver dem da for Menighedernes Åsyn Beviset på eders Kærlighed og for det, vi have rost eder for.
Komail ari kajanjale on irail mon momodijou kan omail limpok ni omail apapwali irail duen i kapina kin komail.
