2 Korinterne 5
1 Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. (aiōnios g166)
PWE kitail ajaer, impwal atail jappa a lao ola, kitail pan id imaneki im eu jan ren Kot, im eu me kaidin wiaui kida pa, pwe a me joutuk nanlan. (aiōnios g166)
2 Ja, også i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,
I me kitail kin janejan o inon ion im jan nanlan en kalikau kitail da.
3 så sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.
Pwe ma kitail likaudar, kitail jolar pan kilijo.
4 Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.
Pwe ni atail deula impwal wet kitail kin janejan o patau, pwe kitail jota men pure jan atail likau, a je men kadupaledi, pwe maur en katalala mela.
5 Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Åndens Pant.
A me wia kin kitail on mepukat, i Kot me pil kotiki on kitail er komoan Nen.
6 Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren
Kitail ari injenemau anjau karoj o ajaer, ni atail kaujon ki war, kitail kin doo wei jan Kaun.
7 thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse
Pwe kitail kin weweid ni pojon a kaidin ni kilan.
8 ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
Ari jo, kitail kin injenemau o inon ion muei jan war atail, ap mimi nan deu atail ren Kaun o.
9 Derfor sætte vi også vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.
Nan i me kitail kin nantion kaperen i, ma ni deu’tail de ni at doo wei jan.
10 Thi vi skulle alle åbenbares for Kristi Domstol, for at hver kan få igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.
Pwe kitail karoj pan janjal mon mol en kadeik en Krijtuj, pwe amen amen en ale pwain en a wiawia arain a maur ni pali war, ma me mau de me jued.
11 Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi åbenbare; ja, jeg håber, at vi også ere åbenbare for eders Samvittigheder.
Kit ajaer, me jen majak Kaun o, i me je kin kanekanai on at dodok on aramaj akan, ap kin janjal on Kot. A i pil kaporoporeki me je pil janjal on nan injen omail.
12 Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
Pwe kit jota japal juaiki pein kit on komail, a je pan on komail, en kapin pat, pwe peikite pamail en mia on irail, me kin juaiki maj arail, a jo monion arail.
13 Thi når vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og når vi ere besindige, er det for eders Skyld.
Pwe ni at mi likin war at. a kin wiaui on Kot a ma jo, je kin dodok on komail.
14 Thi Kristi Kærlighed tvinger os,
Pwe iduen limpok on Krijtuj kanon kin kit, pwe je kaiauiadar me amen mata kila karoi i me irail karoi mekilar.
15 idet vi have sluttet således: Een er død for alle, altså ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
A i mata kilan karoj, pwe irail me memaur, der memaur on pein irail, a on i, me mata kin irail lar o me kaiajadar.
16 Således vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi også have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
I me je jolar aja amen ni pali uduk. Ei, maj o je ajaer Krijtuj ni pali uduk eta, a met je jolar aja i due.
17 Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
Ari ma amen mi ren Krijtuj, nan a wilikapadar; men maj momelar, kilan, karoj wilikapada.
18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
A meakan karoj jan ren Kot, me kotin kalolamaui on pein i kitail ki lejuj Krijtuj, me kotiki on kit at koa dodok, duen padak en kalolmau.
19 efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.
Pwe Kot kotikot ren Krijtuj o kotin kalokalolamau on pein i jappa, o jolar kapokon on irail dip arail akan, o kotiki on kitail maj an en kalolamau.
20 Vi ere altså Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
Ari, kit men en kadar en Krijtuj, pwe Kot kin panaui ki kit. Kit wiliandi Krijtuj ap poekipoeki kin komail: Komail kalolamau pein komail on Kot!
21 Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.
Pwe Kot kotin kapokonki on, me jo dip a, dip atail, pwe kitail en pun kila pa ren Kot.
