2 Korinterne 5

1 Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. (aiōnios g166)

Long hoi sak ih hae kahni im hae anghmaa cadoeh, van ah ban hoi sak ai ih dungzan ah kacak, Sithaw ih im a tawnh o, tiah a panoek o. (aiōnios g166)

2 Ja, også i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,

Hae long nuiah a oh o naah, van ih im ah oh han a koeh o parai pongah, pacip paaahaih hoiah kho a sak o:

3 så sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.

van ah oh hanah laihaw to angkhuk o boeh nahaeloe, bangkrai ah a om o mak ai.

4 Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.

Hae kahni im thungah kaom aicae loe hmuen kazit a phawh o pongah, pacip paaahaih hoiah kho a sak o: hae im hae caehtaak han a koeh o pongah na ai, kadueh thaih hmuen to hinghaih hoiah pazawk han a koeh o pongah ni hae tiah kho a sak o.

5 Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Åndens Pant.

To tiah oh thai hanah aicae khaeah toksahkung loe Sithaw ni, Anih mah ni kacak Muithla doeh aicae hanah paek.

6 Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren

To pongah hae im takpum ah a oh o nathung, aicae loe Angraeng hoiah angthla o, tiah a panoek o pongah oephaih hoiah kho a sak o poe:

7 thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse

(aicae loe hnukhaih hoiah a caeh o ai, tanghaih hoiah ni a caeh o: )

8 ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.

hae takpum hae a caeh o taak moe, Angraeng hoi nawnto oh han a koeh o pongah poekhaih tha a cak o.

9 Derfor sætte vi også vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.

Aicae loe hae im ah a oh o maw, om ai maw, tok a sak o naah, Anih mah talawk koi kami ah a oh o thai hanah ni tok a sak o.

10 Thi vi skulle alle åbenbares for Kristi Domstol, for at hver kan få igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.

Kami boih a takpum hoiah sak ih baktih toengah, kasae kahoih hnuk hanah, aicae loe Kri lokcaekhaih angraeng tangkhang hmaa ah angdoe o boih tih.

11 Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi åbenbare; ja, jeg håber, at vi også ere åbenbare for eders Samvittigheder.

Zit kathok Angraeng kawng to ka panoek o pongah, kami boih Angraeng khaeah amlaem o hanah ka pacae o, tiah Sithaw mah kahoihah ang panoek; nangcae mah doeh nang panoek o tih, tiah oephaih ka tawnh.

12 Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.

Nangcae khaeah kaimacae hoi kaimacae amkoeh let hanah ka poek o ai. Toe palungthin khen ai ah, tasa ah amoek kaminawk to, kaicae zuengah nam oek o thuih han ih ni atue kahoih kang paek o.

13 Thi når vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og når vi ere besindige, er det for eders Skyld.

Kaicae kam thu o nahaeloe, Sithaw han ni kam thu o: palung ka ha o nahaeloe, nangcae han ni palung ka ha o.

14 Thi Kristi Kærlighed tvinger os,

Kami boih hanah kami maeto dueh nahaeloe, kaminawk loe duek o boih, tiah a panoek o pongah, Kri amlunghaih mah kaicae ang pacae khruek:

15 idet vi have sluttet således: Een er død for alle, altså ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.

kahing kaminawk loe angmacae han hing ai ah, nihcae han kadueh moe, angthawk let kami han a hing o thai hanah, Anih loe kami boih hanah duek.

16 Således vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi også have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.

To pongah vaihi hoi kamtong mi kawbaktih doeh taksa khet hoi lokcaek han ih ka panoek o ai, canghniah loe Kri to taksa ah ka panoek o, toe vaihi loe to tiah panoekhaih ka tawn o ai boeh.

17 Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!

To pongah mi kawbaktih doeh Kri ah kaom kami loe kangtha ah sak ih kami ah oh: kangquem hmuennawk loe laemh boih boeh; khenah, hmuennawk loe angtha o boih boeh.

18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,

Hmuennawk boih loe Sithaw ih ni, Anih loe Jesu Kri rang hoiah aicae hoi angmah salakah angdaeh lethaih to sak moe, angdaeh let toksakhaih to aicae khaeah ang paek;

19 efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.

Sithaw loe Kri ah oh moe, long hoi angdaehhaih to sak, nihcae mah sak o ih zaehaih baktih toengah nihcae han zaehaih net ai; angdaehhaih tamthanglok to aicae hanah paek boeh.

20 Vi ere altså Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!

To tiah oh pongah aicae loe Kri han laicaeh ah a oh o: kaicae rang hoiah Sithaw mah pacae baktih toengah, Sithaw hoi angdaehhaih na sak o hanah Kri zuengah kang pacae o.

21 Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.

Anih rang hoiah Sithaw toenghaih a hnuk o thai hanah, Sithaw mah zaehaih panoek ai Anih to aicae hanah kami zae ah sak.