2 Korinterne 2

1 Men jeg beslutte dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrøvelse.

IET me pein wai kileledier, i jolar men pwar won komail ni ai injenjued.

2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig?

Pwe ma i kainjenjuedi komail, ij me pan kak kainjenemau ia la? Ma kaidin i eta, me kainjenjuedelar re i.

3 Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, når jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.

Mepukat i intin won komail er, pwe i ender injenjuede kin irail, me i en peren kida, ni ai pan pwara won komail. A i kamelele komail karoj, me ai peren pil pan omail karoj.

4 Thi ud af stor Hjertets Trængsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange Tårer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men for at I skulde kende den Kærlighed, som jeg har særlig til eder.

Pwe ni lokolok o majak en nan monion i me lapalap, me i intin kilan janejan, kaidin pwen kamauki komail, a pwe komail en ajada, duen ai limpok on komail kaualapia.

5 Men dersom nogen har voldt Bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men til Dels, for ikke at sige det hårdere, eder alle.

A ma meamen wiada kainjenjued eu, kaidin nai eta, me a kainjenjuedi, pwe i ender non kapun on, a ele komail karoj.

6 Det er nok for ham med denne Straf, som han har fået af de fleste,

A kalokolok jan ren me toto itar on i.

7 så at I tværtimod snarere skulle tilgive og trøste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrøvelse.

Mak eta komail en maki on I o kamaitala, pwe a de lodi on injenjued laud.

8 Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Kærlighed.

I ari panaui komail, komail en kajale on i omail limpok.

9 Det var nemlig også derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I stå Prøve, om I ere lydige i alt.

I karepen ai intin won komail, pwe i en aja, ma komail me pun o peiki on ni meakaroj.

10 Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver også jeg; thi også hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi Åsyn,

A ma komail pan makeki ow meamen meakot, nai pil pan maki on i. A ma i makeki on amen meakot, i makekier pweki komail wilianti Krijtuj.

11 for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.

Pwe Jatan ender kotaue kitail, pwe kitail ajaer duen a lamelam.

12 Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og der var åbnet mig en Dør i Herren,

A ni ai pwaralawer Troaj, pwen padaki ronamau en Krijtuj, o wanim eu me ritida mo i on Kaun O,

13 da havde jeg ingen Ro i min Ånd, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.

I jota injenemaula, ni nen i, pweki ai jota diar ri ai Tituj. I ap kamurimur on irail daulul won Majetonien.

14 Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os på ethvert Sted.

A danke on Kot, me kotin kaloe kitail di pan Krijtuj, ap kajanjaleki kitail pomau en a erpit waja karoj.

15 Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,

Pwe kit me pomau en Krijtuj on Kot ren me pan dorela o ren me pan lokidokila kan.

16 for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil?

On iet akan po en mela on kamela, a on me tei kan po en maur on kamaurela. A ij me kon on mepukat?

17 Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Åsyn i Kristus.

Pwe kit jo dueta me toto, me kin liliajojaki majan en Kot; a at padak me melel, o a pwili jan Kot, o kin wiaui mon Kot pan Krijtuj.