2 Korinterne 12

1 Rose mig må jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Åbenbarelser fra Herren.

ⲁ̅ⲉϣϫⲉ ϣϣⲉ ⲉϣⲟⲩϣⲟⲩ ⲛⲥⲣⲛⲟϥⲣⲉ ⲙⲉⲛ ⲁⲛ ϯⲛⲏⲩ ⲇⲉ ⲉϩⲉⲛⲟⲩⲱⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲛ ⲟⲩϭⲱⲗⲡ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲧⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ

2 Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten År siden om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje Himmel.

ⲃ̅ϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲛⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ϩⲙ ⲡⲉⲭⲥ ϩⲁⲑⲏ ⲙⲙⲛⲧⲁϥⲧⲉ ⲛⲣⲟⲙⲡⲉ ⲉⲓⲧⲉ ⲉϥϩⲙ ⲡⲥⲱⲙⲁ ⲛϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲁⲛ ⲉⲓⲧⲉ ⲉϥⲙⲡⲃⲟⲗ ⲙⲡⲥⲱⲙⲁ ⲛϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲁⲛ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲡⲉⲧⲥⲟⲟⲩⲛ ⲉⲁⲩⲧⲱⲣⲡ ⲙⲡⲁⲓ ⲛⲧⲉⲉⲓⲙⲓⲛⲉ ϣⲁ ⲧⲙⲉϩϣⲟⲙⲧⲉ ⲙⲡⲉ

3 Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),

ⲅ̅ⲁⲩⲱ ϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲡⲉⲓⲣⲱⲙⲉ ⲛⲧⲉⲓⲙⲓⲛⲉ ⲉⲓⲧⲉ ϩⲙ ⲡⲥⲱⲙⲁ ⲉⲓⲧⲉ ⲡⲃⲟⲗ ⲙⲡⲥⲱⲙⲁ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲡⲉⲧⲥⲟⲟⲩⲛ

4 at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.

ⲇ̅ϫⲉ ⲁⲩⲧⲟⲣⲡϥ ⲉⲡⲡⲁⲣⲁⲇⲉⲓⲥⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲁϥⲥⲱⲧⲙ ⲉϩⲉⲛϣⲁϫⲉ ⲉⲩϩⲏⲡ ⲛⲁⲓ ⲉⲧⲉⲛⲥⲧⲟ ⲁⲛ ⲉϫⲟⲟⲩ ⲉⲣⲱⲙⲉ

5 Af en sådan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.

ⲉ̅ⲉⲓⲛⲁϣⲟⲩϣⲟⲩ ⲙⲙⲟⲓ ϩⲁ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲉⲓⲙⲓⲛⲉ ϩⲁⲣⲟⲓ ⲇⲉ ⲛⲛⲁϣⲟⲩϣⲟⲩ ⲙⲙⲟⲓ ⲉⲓⲙⲏⲧⲓ ϩⲛ ⲙⲙⲛⲧϭⲱⲃ

6 Thi vel bliver jeg ikke en Dåre, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.

ⲋ̅ⲉⲓϣⲁⲛⲟⲩⲉϣ ϣⲟⲩϣⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲟⲓ ⲛϯⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲁⲛ ⲛⲁⲑⲏⲧ ⲟⲩⲙⲉ ⲅⲁⲣ ⲧⲉϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϯϯⲥⲟ ⲇⲉ ϫⲉ ⲙⲡⲣⲧⲣⲉ ⲟⲩⲁ ⲙⲉⲉⲩⲉ ⲉⲣⲟⲓ ⲉϩⲟⲩⲉ ⲑⲉ ⲉⲧϥⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟⲓ ⲙⲙⲟⲥ ⲏ ⲉϥⲥⲱⲧⲙ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓ ⲧⲟⲟⲧ

7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Åbenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slå mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.

ⲍ̅ⲁⲩⲱ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲛⲛⲁϫⲓⲥⲉ ⲛϩⲏⲧ ϩⲛ ⲧⲙⲛⲧⲛⲟϭ ⲛⲁⲡⲟⲕⲁⲗⲩⲯⲓⲥ ⲁⲩϯ ⲛⲟⲩⲥⲟⲩⲣⲉ ⲉⲧⲁⲥⲁⲣⲝ ⲡⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲙⲡⲥⲁⲧⲁⲛⲁⲥ ϫⲉ ⲉϥⲉϯⲕⲗⲯ ⲉϫⲱⲓ ϫⲉ ⲛⲛⲁϫⲓⲥⲉ ⲙⲙⲟⲓ

8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han måtte vige fra mig;

ⲏ̅ⲁⲓⲥⲉⲡⲥ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲛϣⲙⲧⲥⲱⲱⲡ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ϫⲉ ⲉϥⲉⲥⲁϩⲱϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲙⲟⲓ

9 og han har sagt mig: "Min Nåde er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲓ ϫⲉ ϩⲱ ⲉⲣⲟⲕ ⲉⲧⲁⲭⲁⲣⲓⲥ ⲉϣⲁⲣⲉ ⲧϭⲟⲙ ⲅⲁⲣ ϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲙⲛⲧϭⲱⲃ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲧⲟⲛ ϭⲉ ⲛϩⲏⲧ ⲛϩⲟⲩⲟ ϯⲛⲁϣⲟⲩϣⲟⲩ ⲙⲙⲟⲓ ϩⲛ ⲛⲁⲁⲥⲑⲉⲛⲓⲁ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲥⲉⲟⲩⲱϩ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲓ ⲛϭⲓ ⲧϭⲟⲙ ⲙⲡⲉⲭⲥ

10 Derfor er jeg veltilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angster for Kristi Skyld; thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

ⲓ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ϭⲉ ϯⲧⲏⲧ ⲛϩⲏⲧ ⲉϣⲱⲡⲉ ϩⲛ ϩⲉⲛⲙⲛⲧⲁⲧϭⲟⲙ ϩⲛ ϩⲉⲛⲥⲱϣ ϩⲛ ϩⲉⲛⲁⲛⲁⲅⲕⲏ ϩⲛ ϩⲉⲛⲇⲓⲱⲅⲙⲟⲥ ⲙⲛ ϩⲉⲛⲗⲱϫϩ ϩⲁ ⲡⲉⲭⲥ ϩⲟⲧⲁⲛ ⲅⲁⲣ ⲉⲓϣⲁⲛⲣⲁⲧϭⲟⲙ ⲧⲟⲧⲉ ϣⲁⲓϭⲙϭⲟⲙ

11 Jeg er bleven en Dåre. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke stået tilbage i noget for de såre store Apostle, om jeg end, intet er.

ⲓ̅ⲁ̅ⲁⲓϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲑⲏⲧ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲁⲧⲉⲧⲛⲁⲛⲁⲅⲕⲁⲍⲉ ⲙⲙⲟⲓ ⲁⲛⲟⲕ ⲅⲁⲣ ⲉϣϣⲉ ⲡⲉ ⲉⲧⲣⲉⲩⲥⲩⲛϩⲓⲥⲧⲁ ⲙⲙⲟⲓ ϩⲓⲧⲉ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲙⲡⲓϣⲱⲱⲧ ⲅⲁⲣ ⲛⲗⲁⲁⲩ ⲡⲁⲣⲁ ⲛⲛⲟϭ ⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ⲉϣϫⲉ ⲁⲛⲅ ⲟⲩⲗⲁⲁⲩ ⲟⲛ

12 En Apostels Tegn bleve jo udførte, iblandt eder under Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.

ⲓ̅ⲃ̅ⲙⲙⲁⲉⲓⲛ ⲛⲧⲙⲛⲧⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ⲁⲓⲁⲁⲩ ⲛϩⲏⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ ϩⲛ ϩⲩⲡⲟⲙⲟⲛⲏ ⲛⲓⲙ ϩⲛ ϩⲉⲛⲙⲁⲉⲓⲛ ⲙⲛ ϩⲉⲛϣⲡⲏⲣⲉ ⲙⲛ ϩⲉⲛϭⲟⲙ

13 Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!

ⲓ̅ⲅ̅ⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⲡⲉⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛϣⲱⲱⲧ ⲙⲙⲟϥ ⲡⲁⲣⲁ ⲡⲕⲉⲥⲉⲉⲡⲉ ⲛⲛⲉⲕⲕⲗⲏⲥⲓⲁ ⲉⲓⲙⲏⲧⲓ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲙⲡⲓⲟⲩⲉϩϩⲓⲥⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲕⲱ ⲛⲁⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲓϫⲓ ⲛϭⲟⲛⲥ

14 Se, dette er nu tredje Gang, jeg står rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.

ⲓ̅ⲇ̅ⲡⲙⲉϩϣⲟⲙⲛⲧ ⲛⲥⲟⲡ ⲡⲉ ⲡⲁⲓ ϯⲥⲃⲧⲱⲧ ⲉⲉⲓ ϣⲁⲣⲱⲧⲛ ⲁⲩⲱ ⲛϯⲛⲁⲟⲩⲉϩϩⲓⲥⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲁⲛ ⲛⲛⲉⲓϣⲓⲛⲉ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲛⲥⲁ ⲛⲉⲧⲛⲛⲕⲁ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲥⲱⲧⲛ ⲛⲉϣϣⲉ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲉⲛϣⲏⲣⲉ ⲉⲥⲱⲟⲩϩ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛⲛⲉⲓⲟⲧⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲉⲓⲟⲧⲉ ⲛⲛϣⲏⲣⲉ

15 Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, når jeg elsker eder højere, elskes mindre?

ⲓ̅ⲉ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲡⲓⲑⲉ ϯϫⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲩⲱ ⲥⲉⲛⲁϫⲟⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲁ ⲛⲉⲧⲙⲯⲩⲭⲏ ⲉϣϫⲉ ϯⲙⲉ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲉⲙⲁⲧⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲙⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲙⲙⲟⲓ ⲛⲟⲩϣⲏⲙ

16 Men lad så være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!

ⲓ̅ⲋ̅ⲉⲥⲧⲱ ⲇⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲙⲡⲓⲃⲁⲣⲉⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲁⲗⲗⲁ ⲉⲓⲟ ⲙⲡⲁⲛⲟⲩⲣⲅⲟⲥ ⲁⲓϫⲓ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲕⲣⲟϥ

17 Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?

ⲓ̅ⲍ̅ⲙⲏ ⲁⲓϥⲉϭ ⲧⲏⲩⲧⲛ ϩⲓⲧⲛ ⲗⲁⲁⲩ ⲛⲛⲉⲛⲧⲁⲓⲧⲛⲛⲟⲟⲩⲥⲉ ϣⲁⲣⲱⲧⲛ

18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Ånd, i de samme Fodspor?

ⲓ̅ⲏ̅ⲁⲓⲡⲁⲣⲁⲕⲁⲗⲉⲓ ⲛⲧⲓⲧⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲁⲓⲧⲛⲛⲉⲩⲡⲥⲟⲛ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲙⲏⲧⲓ ⲁⲧⲓⲧⲟⲥ ϥⲉϭ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲧⲁⲛⲙⲟⲟϣⲉ ⲁⲛ ϩⲙ ⲡⲓⲡⲛⲁ ⲛⲟⲩⲱⲧ ϩⲛ ⲛⲓϩⲓⲟⲟⲩⲉ ⲁⲛ ⲛⲟⲩⲱⲧ

19 Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Åsyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.

ⲓ̅ⲑ̅ⲙⲉϣⲁⲕ ⲉⲧⲉⲧⲛⲙⲉⲉⲩⲉ ϫⲉ ⲉⲛⲁⲡⲟⲗⲟⲅⲓⲍⲉ ⲛⲏⲧⲛ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲛϣⲁϫⲉ ϩⲙ ⲡⲉⲭⲥ ⲉⲛⲉⲓⲣⲉ ⲇⲉ ⲙⲡⲧⲏⲣϥ ⲛⲁⲙⲉⲣⲁⲧⲉ ϩⲁ ⲡⲉⲧⲛⲕⲱⲧ

20 Thi jeg frygter for, at, når jeg kommer, jeg da måske ikke skal finde eder sådanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder sådan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,

ⲕ̅ϯⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲅⲁⲣ ϫⲉ ⲙⲏⲡⲟⲧⲉ ⲧⲁⲉⲓ ϣⲁⲣⲱⲧⲛ ⲧⲁϩⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲛⲑⲉ ⲉⲛϯⲟⲩⲁϣⲥ ⲁⲛ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲧⲛϩⲉ ⲉⲣⲟⲓ ⲛⲑⲉ ⲉⲛⲧⲉⲧⲛⲟⲩⲁϣⲧ ⲙⲙⲟⲥ ⲁⲛ ⲙⲏⲡⲟⲧⲉ ϩⲉⲛϯⲧⲱⲛ ⲛⲉ ⲙⲛ ϩⲉⲛⲕⲱϩ ⲙⲛ ϩⲉⲛϭⲱⲛⲧ ⲙⲛ ϩⲉⲛϫⲟⲕϫⲕ ⲙⲛ ϩⲉⲛⲕⲁⲧⲁⲗⲁⲗⲓⲁ ⲙⲛ ϩⲉⲛⲕⲁⲥⲕⲥ ⲙⲛ ϩⲉⲛϫⲓⲥⲉ ⲛϩⲏⲧ ⲙⲛ ϩⲉⲛϣⲧⲟⲣⲧⲣ

21 at min Gud, når jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.

ⲕ̅ⲁ̅ⲙⲏⲡⲟⲧⲉ ⲟⲛ ⲧⲁⲉⲓ ⲛⲧⲉ ⲡⲁⲛⲟⲩⲧⲉ ⲑⲃⲃⲓⲟⲓ ⲉⲧⲃⲉ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲧⲁⲣϩⲏⲃⲉ ⲛⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲁⲩⲣⲛⲟⲃⲉ ϫⲓⲛ ⲛϣⲟⲣⲡ ⲁⲩⲱ ⲙⲡⲟⲩⲙⲉⲧⲁⲛⲟⲓ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲛ ⲧⲁⲕⲁⲑⲁⲣⲥⲓⲁ ⲙⲛ ⲧⲡⲟⲣⲛⲉⲓⲁ ⲙⲛ ⲡⲥⲱⲱϥ ⲉⲛⲧⲁⲩⲁⲁϥ