Anden Krønikebog 32

1 Efter disse Tildragelser og disse Vidnesbyrd om Troskab kom Assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de befæstede Byer i det Øjemed at bemægtige sig dem.

He oltak olka hnukah tah Assyria manghai Sennacherib tah cet tih Judah la pawk. Te vaengah khopuei vong cak rhoek te a rhaeh thil tih amah hut la ka muk eh a ti.

2 Da Ezekias så, at Sankerib kom, og at han havde i Sinde at angribe Jerusalem,

A mikhmuh ah caemtloek ham Jerusalem la Sennacherib a pawk te Hezekiah loh a hmuh.

3 rådførte han sig med sine Hærførere og tapre Folk om at stoppe for Vandet i Kilderne uden for Byen, og de tilsagde ham deres Hjælp.

Te dongah a mangpa rhoek neh a hlangrhalh rhoek taengah khopuei rhamvoel kah tuiphuet tui te mak hamla a uen tih a bom uh.

4 Så samledes en Mængde Folk, og de stoppede for alle Kilderne og for Bækken, som løber midt igennem Landet, idet man sagde: "Hvorfor skulde Assyrerkongerne finde rigeligt Vand, når de kommer?"

Te dongah pilnam te muep tingtun tih tuisih boeih neh khohmuen khui la aka long soklong khaw a mak uh. Te vaengah, “Balae tih Assyria manghai rhoek ha pawk uh vetih tui muep a hmuh uh mai eh?” a ti uh.

5 Derpå tog han Mod til sig og byggede Muren op, overalt hvor den var brudt ned, og byggede Tårne på den, og han byggede den anden Mur udenfor og befæstede Millo i Davidsbyen og lod lave en Mængde Kastevåben og Skjolde.

Te phoeiah thaa a huel uh tih vongtung aka puut boeih te a biing uh. Rhaltoengim so neh a tloe vongtung rhamvoel hil a hil tih David khopuei kah vaikhap te a moem. Pumcumnah neh photling khaw a cungkuem la a saii.

6 Tillige indsatte han Hærtørere over Krigsfolket, samlede dem om sig på den åbne Plads ved Byporten og talte opmuntrende Ord til dem og sagde:

Pilnam soah caemtloek mangpa rhoek a khueh tih amih te khopuei vongka toltung ah amah taengla a coi. Te vaengah amih thinko ah a thui pah tih,

7 "Vær frimodige og slærke; frygt ikke og forfærdes ikke for Assyrerkongen og hele den Menneskemængde, han har med sig; thi en større er med os end med ham!

Thaahuel uh lamtah namning uh, Assyria manghai mikhmuh ah rhih uh boeh, rhihyawp uh boeh. Te lamloh anih taengah hlangping loh cungkuem mai cakhaw anih taengkah lakah mamih taengkah he ping ngai.

8 Med ham er en Arm at Kød, men med os er HERREN vor Gud, der vil hjælpe os og føre vore Krige!" Og Folket satte sin Lid til Kong Ezekias af Judas Ord.

Anih taengah pumsa kah bantha ni a om. Mamih taengah tah mamih kah Pathen BOEIPA he mamih aka bom ham neh mamih kah caemtloeknah te aka vathoh puei la om coeng,” a ti nah. Te dongah Judah manghai Hezekiah ol lamloh pilnam khaw duel uh thae.

9 Derefter sendte Assyrerkongen Sankerib, der selv med hele sin Krigsmagt lå foran Lakisj, sine. Tjenere til Kong Ezekias af Juda og alle Judæerne i Jerusalem og lod sige:

A hnukah tah Assyria manghai Sennacherib loh a sal rhoek te Jerusalem la a tueih. Te vaengah anih te amah taengkah a khohung boeih neh Lakhish imdan ah Judah manghai Hezekiah neh Jerusalem kah Judah boeih te a pai thil.

10 "Således siger Assyrerkongen Sankerib: Hvad er det, I fortrøster eder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem?

Te vaengah, “Assyria manghai Sennacherib loh he ni a thui. Me dongah nim na pangtung uh tih Jerusalem kah vongup ah kho na sak uh?

11 Mon ikke Ezekias lokker eder til at dø af Hunger og Tørst, når han siger: HERREN vor Gud vil frelse os af Assyrerkongens Hånd!

Hezekiah loh nangmih te m'vueh moenih a? Khokha neh tuihalh ah duek sak hamla nangmih m'voeih tih, 'Mamih kah Pathen BOEIPA loh, mamih he Assyria manghai kut lamkah n'huul bitni,’ a ti.

12 Har ikke samme Ezekias skaffet hans Offerhøje og Altre bort og sagt til Juda og Jerusalem: Kun foran et eneste Alter må I tilbede, og på det skal I tænde Offerild!

A hmuensang neh a hmueihtuk aka khoe khaw Hezekiah amah moenih a? Te vaengah Judah taeng neh Jerusalem taengah a uen tih, 'Hmueihtuk pakhat hmai bueng ah ni na bakop uh vetih te soah ni na phum eh?,’ a ti.

13 Ved I ikke, hvad jeg og mine Fædre har gjort ved alle Landenes Folkeslag? Mon Landenes Folks Guder kunde frelse deres Land af min Hånd?

Kai neh a pa loh khohmuen pilnam boeih taengah ka saii te na ming pawt nim? Khohmuen namtom pathen rhoek loh, a khohmuen te kai kut lamloh a huul ham coeng rhoe coeng ve nim?

14 Hvilken af alle de Guder, som dyrkedes af disse Folk, på hvilke mine Fædre lagde Band, har kunnet frelse sit Folk af min Hånd? Og så skutlde eders Gud kunne frelse eder af min Hånd!

Kai napa rhoek loh a thup namtom pathen rhoek boeih soah unim aka om? A pilnam te ka kut lamloh huul hamla unim aka coeng thai eh? Kai kut lamloh nangmih huul hamla nangmih kah Pathen te coeng thai aya?

15 Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder på den Måde! Tro ham ikke, thi ikke et eneste Folks eller Riges Gud har kunnet frelse sit Folk af min Hånd eller af mine Fædres Hånd; hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min Hånd!"

Tahae ah nangmih te Hezekiah loh n'rhaithi boel saeh lamtah he tlam he nangmih te m'vuet boel saeh. Anih te tangnah uh boeh. Namtom neh ram boeih pathen boeih long pataeng ka kut lamkah neh a pa rhoek kut lamloh a pilnam a huul ham a noeng moenih. Nangmih kah Pathen loh nangmih te ka kut lamloh n'huul mahpawh,” a ti nah.

16 Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og mod hans Tjener Ezekias.

A sal rhoek khaw Pathen BOEIPA taeng neh BOEIPA kah sal Hezekiah taengah cal uh pueng.

17 Han skrev også et Brev for at smæde HERREN, Israels Gud, og tale imod ham; heri stod der: "Så lidt som Landenes Folks Guder har frelst deres Folk af min Hånd, skal Ezekias's Gud frelse sit Folk af min Hånd!"

Israel Pathen BOEIPA te veet hamla cabu a daek uh tih a taengah cal uh. Diklai namtom kah pathen rhoek loh ka kut lamkah a pilnam a huul pawt bangla, Hezekiah kah Pathen loh a pilnam te ka kut lamkah huul mahpawh,” a ti uh.

18 Og de råbte med høj Røst på Judæisk til Folkene i Jerusalem, som stod på Muren, for at indjage dem Angst og Skræk, i Håb om at kunne tage Byen.

Amih hih ham neh amih te let sak ham, khopuei te duep hamla vongtung sokah Jerusalem pilnam te Judah ol neh a len la a doek uh.

19 Og de talte om Jerusalems Gud på samme Måde som om Jordens Folkeslags Guder, der er Værker af Menneskehænder!

Jerusalem kah Pathen te hlang kut dongkah bisai, diklai pilnam kah pathen kawng bangla a thui uh.

20 Derfor bad Kong Ezekias og Profeten Esajas, Amoz's Søn, og råbte til Himmelen.

He kongah manghai Hezekiah neh tonghma Amoz capa Isaiah tah thangthui tih vaan a khue rhoi.

21 Og HERREN sendte en Engel, der tilintetgjorde alle Krigere, Høvedsmænd og Hærførere i Assyrerkongens Lejr, så han med Spot og Spe måtte vende hjem til sit Land. Og da han gik ind i sin Guds Hus, fældede nogle af hans kødelige Frænder ham der med Sværdet.

Te dongah BOEIPA loh puencawn a tueih tih Assyria manghai rhaehhmuen kah tatthai hlangrhalh boeih neh mangpa rhaengsang rhoek te a thup pah. Te dongah amah khohmuen la maelhmai yahpohnah neh mael tih amah pathen im la pawk. Te vaengah a cakhueh neh a ko khui lamkah a cakhueh loh anih te cunghang dongah hnap cungku uh.

22 Således frelste HERREN Ezekias og Jerusalems Indbyggere af Assyrerkongen Sankeribs Hånd og at alle andres og skaffede dem Ro på alle Kanter.

BOEIPA loh Hezekiah neh Jerusalem khosa rhoek te Assyria manghai Sennacherib kut lamkah khaw, a cungkuem kut lamkah khaw a khang tangloeng tih a kaepvai ah amih te a khool.

23 Og mange bragte Gaver til Jerusalem til HERREN og kostbare Ting til Kong Ezekias af Juda, så han siden blev højt anset blandt alle Hedningefolk.

Te dongah BOEIPA ham khocang neh Judah manghai Hezekiah ham kawnthen khaw Jerusalem la muep a pawk pah. Te dongah a hnuk lamloh namtom cungkuem kah mikhmuh ah a phueih.

24 Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da bad han til HERREN, og han svarede ham og gav ham et Tegn.

Te vaeng tue ah Hezekiah te a duek ham duela tlo. Te dongah BOEIPA taengah a thangthui hatah anih te a doo tih a taengah kopoekrhai pakhat a paek.

25 Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, der var vist ham; hans Hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

Tedae a sokah a tiing la Hezekiah loh a thuung pawt dongah a lungbuei a sang sak. Te dongah anih so neh Judah, Jerusalem soah thinhulnah om.

26 Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammen med Jerusalems Indbyggere, kom HERRENs Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.

Te phoeiah tah a lungbuei a sang khui lamloh Hezekiah amah neh Jerusalem khosa rhoek khaw kunyun tih Hezekiah tue vaengah tah BOEIPA kah thinhulnah loh amih thoeng thil pawh.

27 Ezekias var overmåde rig og æret. Han byggede sig Skatkamre til Sølv, Guld, Ædelsten, Høgelsestoffer, Skjolde og alle Hånde kostelige Ting

Hezekiah taengah khuehtawn khaw om tih thangpomnah neh muep rhoeng. Te dongah amah loh cak ham neh sui ham khaw, lung vang ham neh botui ham khaw, photling ham neh sahnaih hnopai cungkuem ham khaw thakvoh a saii.

28 og Forrådskamre til Afgrøden af Horn, Most og Olie, Stalde til alle Slags Kvæg og Folde til Hjordene;

Canghum cangpai, misur thai neh situi ham rhuengim khaw, rhamsa saelhung boeih neh tuvong khuikah tuping ham khaw im a sak.

29 Byer byggede han sig også, og han havde Hjorde i Mængde af Hornkvæg og Småkvæg, thi Gud gav ham såre meget Gods.

Pathen loh anih te khuehtawn muep a paek khungdaeng dongah amah ham khopuei a saii tih saelrhoi boiva neh saelhung khaw a cungkuem la a det.

30 Samme Ezekias tilstoppede Gihons øvre Kilde og ledede Vandet mod Vest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for, lykkedes for ham.

Hezekiah amah loh Gihon tui hnun te a soah a ueng tih David khopuei kah khotlak hil a dang la a hlawn. Hezekiah tah a cungkuem dongah a bibi khaw a thaihtak pah.

31 Derfor var det også, at Gud gav ham til Pris for Sendebudene, der var sendt til ham fra Babels Fyrster for at høre om det Under, der var sket i Landet; det var for at sætte ham på Prøve og således få Kendskab til alt, hvad der var i hans Hjerte.

Tedae khohmuen ah aka thoeng kopoekrhai kawng dawt ham te Babylon mangpa rhoek loh a taengla hmuiyoi a tueih vaengah tah anih te noemcai ham neh, a thinko khuikah boeih te ming hamla Pathen loh anih te a hnoo.

32 Hvad der ellers er at fortælle om Ezekias og hans fromme Gerninger, står jo optegnet i Profeten Esajas's, Amoz's Søns, Åbenbaring og i Bogen om Judas og Israels Konger.

Hezekiah kah ol noi neh a sitlohnah te tonghma Amoz capa Isaiah kah mangthui khuiah khaw, Judah neh Israel manghai rhoek kah cabu khuiah khaw a daek uh.

33 Så lagde Ezekias sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham på Skråningen op til Davids Efterkommeres Grave; og hele Juda og Jerusalems Indbyggere viste ham stor Ære ved hans Død; og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.

Hezekiah te a napa rhoek taengla a khoem uh vaengah tah anih te David koca rhoek kah phuel tangkham ah a up uh. A dueknah hnin ah anih te Judah pum neh Jerusalem khosa rhoek loh thangpomnah a saii uh. Te phoeiah tah a capa Manasseh te anih yueng la manghai.