Anden Krønikebog 16

1 Men i Asas seks og tredivte Regeringsår drog Kong Ba'sja af Israel op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.

Asa ram kah sawmthum kum rhuk vaengah Israel manghai Baasha loh Judah te a paan tih Judah manghai Asa taengla kunael vuenva sak pawt ham Ramah te a sak.

2 Da tog Asa Sølv og Guld ud af Skatkamrene i HERRENs Hus og i Kongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, som boede i Darmaskus, idet han lod sige:

Asa loh cak neh sui te BOEIPA im neh manghai im kah thakvoh khui lamloh a poh tih Damasku ah kho aka sa Aram manghai Benhadad taengla a pat.

3 "Der består en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor din Pagt med Kong Ba'sja af Israel, så at han nødes til at drage bort fra mig!"

“Paipi he kai laklo neh nang laklo ah, a pa laklo neh na pa laklo ah om tih nang hamla cak neh sui kam pat coeng ne. Israel manghai Baasha taengla cet lamtah na paipi phae laeh. Te vaengah kai taeng lamloh cet saeh,” a ti nah.

4 Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim og Forrådshusene i Naftalis Byer.

Te dongah Benhadad loh manghai Asa te a rhoi tih anih ham te Israel khopuei rhoek ah tatthai mangpa rhoek te a tueih pah. Te vaengah Ijon, Dan, Abelmaim neh Naphtali khopuei rhuengim te boeih a ngawn.

5 Da Ba'sja hørte det, opgav han at befæste Rama og standsede Arbejdet.

Baasha loh a yaak van neh Ramah a sak te a toeng tih a bitat te a paa sak.

6 Men Kong Asa tog hele Juda til at føre Stenene og Træværket, som Ba'sja havde brugt ved Befæstningen af Rama, bort, og han befæstede dermed Geba og Mizpa.

Te vaengah manghai Asa loh Judah pum te a khuen tih Baasha loh a sak nah Ramah lungto neh thing te a phueih pah. Te nen te Geba neh Mizpah a sak.

7 På den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde til ham: "Fordi du søgte Støtte hos Aramæerkongen og ikke hos HERREN din Gud, skal Aramæerkongens Hær slippe dig af Hænde!

Te vaeng tue ah khohmu Hanani tah Judah manghai Asa taengla pawk tih anih te, “Aram manghai dongah na hangdang tih na Pathen BOEIPA dongah na hangdang pawh. Te dongah manghai Aram kah caem tah na kut lamloh loeih coeng.

8 Var ikke Kusjiterne og Libyerne en vældig Hær med en vældig Mængde Vogne og Ryttere? Men da du søgte Støtte hos HERREN, gav han dem i din Hånd!

Kushi neh Lubim khaw a cungkuem dongah tatthai la a om uh moenih a? Leng neh, marhang caem neh muep ping dae BOEIPA dongah na hangdang dongah ni amih te nang kut ah m'paek.

9 Thi HERRENs Øjne skuer omkring på hele Jorden, og han viser sig stærk til at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denne Sag har du handlet som en Dåre; thi fra nu af skal du altid ligge i Krig!"

Amah taengah rhuemtuet la a thinko aka hong te moem hamla BOEIPA loh diklai pum ah a mik a van sak thikthuek. Tahae ah na pavai ngawn cakhaw tahae lamloh na taengah caemtloek om coeng,” a ti nah.

10 Men Asa blev fortørnet på Seeren og satte ham i Huset med Blokken, thi han var blevet vred på ham derfor. Asa for også hårdt frem mod nogle af Folket på den Tid.

Tedae Asa te khohmu taengah hue a sak tih anih taengkah a thintoek ah anih te hloong im khuila a khueh. Te vaeng tue ah Asa loh pilnam te a neet.

11 Asas Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.

Asa olka a kung neh a dong he khaw Judah neh Israel kah manghai cabu khuiah a daek uh ne.

12 I sit ni og tredivte Regeringsår fik Asa en Sygdom i Fødderne, og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdom søgte han dog HERREN, men Lægerne.

Asa kah a ram te sawmthum kum ko vaengah anih te tloh loh a dom. A kho dongkah a tloh te a so duela a om pah. A tlohtat khuiah pataeng aka hoeih sak ham BOEIPA te a toem moenih.

13 Så lagde Asa sig til Hvile bos sine Fædre og døde i sit een og fyrretyvende Regerings, år.

Asa khaw a napa rhoek taengah khoem uh tih a manghai te sawmli kum khat a lo vaengah duek.

14 Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge i Davidsbyen, og lagde ham på et Leje, som man havde fyldt med vellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og tændte et vældigt Bål til hans Ære.

Anih te amah kah phuel ah ah a up uh. Te te amah loh David khopuei ah a vueh. Anih te thingkong dongah a yalh sak uh tih botui neh si bibi neh a comluem a thungnom tih a vuei. Anih ham hmai len muep a hueng uh.