Anden Krønikebog 10
1 Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stævnet for at hylde ham som Konge.
Israel pum loh Rehoboam te manghai sak ham Shekhem la a caeh uh dongah amah khaw Shekhem la cet.
2 Men da Jeroboam, Nebats Søn, der opholdt sig i Ægypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys derom, vendte han hjem fra Ægypten.
Te tla a om te Nebat capa Jeroboam loh a yaak. Te vaengah anih te Solomon manghai mikhmuh lamloh Egypt la yong dae Jeroboam te Egypt lamloh mael.
3 Man sendte da Bud og lod ham kalde. Og Jeroboam kom. Da sagde hele Israel til Rehabeam:
Te dongah amah te a tah uh tih a khue uh. Te phoeiah Jeroboam neh Israel pum te cet uh tih Rehoboam te a voek uh.
4 "Din Fader lagde et hårdt Åg på os, men let du nu det hårde Arbejde for os, som din Fader krævede, og det tunge Åg, han lagde på os, så vil vi tjene dig!"
Te vaengah, “Na pa loh kaimih kah hnamkun he khak a siing coeng dae na pa mangkhak kah thothuengnah neh a hnamkun a rhih kaimih soah a tloeng te hlawt mai lamtah nang taengah ka tho ka tat bitni,” a ti nauh.
5 Han svarede dem: "Gå bort, bi tre Dage og kom så til mig igen!" Så gik Folket.
Te vaengah amih te, “Hnin thum a poeng phoeiah, kai taengla ha mael uh,” a ti nah tih pilnam te cet.
6 Derpå rådførte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stået i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: "Hvad råder I mig til at svare dette Folk?"
Te vaengah manghai Rehoboam loh a napa Solomon amah a hingnah a om vaengah a mikhmuh kah aka pai patong rhoek te a dawt tih, “He pilnam taengah ol mael ham te nangmih loh balae nan uen eh?,” a ti nah.
7 De svarede: "Hvis du i Dag vil være venlig mod dette Folk og føje dem og give dem gode Ord, så vil de blive dine Tjenere for bestandig!"
Te vaengah anih te a voek uh tih, “Pilnam taengah he a then la na om tih amih taengah na moei a then atah amih te ol then thui pah. Namah tue khuiah tah na taengah sal la om uh bitni,” a ti nauh.
8 Men han fulgte ikke det Råd, de gamle gav ham; derimod rådførte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste,
Tedae anih taengah a paek patong rhoek kah cilsuep te a hnoo tih camoe rhoek te a dawt. Te rhoek tah amah neh pantai uh tih a mikhmuh ah pai uh.
9 og spurgte dem: "Hvad råder I os til at svare dette Folk, som kræver af mig, at jeg skal lette dem det Åg, min Fader lagde på dem?"
Te phoeiah amih te, “Pilnam he ol ka mael ham te nangmih loh metlam na poek uh. Amih loh kai taengah a thui uh tih, 'Na pa loh kaimih soah a tloeng hnamkun te hlawt laeh,’ a ti uh,” a ti nah.
10 De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: "Således skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tungt Åg på os, let du det for os! Således skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!
Te dongah anih te amah neh aka pantai camoe rhoek loh a voek tih, “Pilnam te he he thui pah, amih a nang taengah aka cal uh tih, 'Na pa loh kaimih kah hnamkun he a siing dae namah loh kaimih dong lamkah he hlawt laeh,’ aka ti uh. Amih te, 'Kai kah kutca he a pa kah cinghen lakah putsut pueng.
11 Har derfor min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"
Te dongah a pa loh nangmih soah hnamkun a rhih han tloeng coeng. Tedae kai loh nangmih kah hnamkun te kang khoep ni. A pa loh nangmih te rhuihet neh n'toel dae kai tah saelkhui ta-ai neh kan toel ni,'ti nah,” a ti uh.
12 Da Jeroboam og alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde sagt,
Te dongah manghai loh, “A hnin thum dongah kai taengla ha mael uh,” a ti nah tih a thui pah bangla a hnin thum dongah tah Jeroboam neh pilnam boeih te Rehoboam taengla mael tangloeng.
13 gav han dem et hårdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles Råd
Tedae amih te manghai loh kalh a voek tih manghai Rehoboam loh patong rhoek kah cilsuep te a hnawt.
14 sagde han efter de unges Råd til dem: "Har min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre det tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"
Te vaengah amih te camoe rhoek kah cilsuep bangla a voek tih, “Nangmih kah hnamkun te kan siing vetih kamah loh te te kang koei ni. A pa loh nangmih te rhuihet neh n'toel dae kai tah saelkhui ta-ai neh kan toel ni,” a ti nah.
15 Kongen hørte ikke på Folket, thi Gud føjede det således for at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til Jerøboam, Nebats Søn.
Manghai loh pilnam kah ol a hnatun na pawt khaw amah BOEIPA kah ol pai sak hamla Pathen taeng lamkah nuencennah la a om dongah ni. Nebat capa Jeroboam ham te Shiloh Ahijah kut ah a thui coeng.
16 Men da hele Israel mærkede, at Kongen ikke hørte på dem, gav Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs Søn! Til dine Telte, Israel! Sørg nu, David, for dit eget Hus!" Derpå vendte Israel tilbage til sine Telte.
Amih ol te manghai loh a hnatun pawt khaw Israel pum loh a ming. Te dongah pilnam loh manghai te a mael thil tih, “David khuiah khoyo te kaimih ham ba lam nim? Israel nang dap kah hlang te Jesse koca khuiah a rho a om pai moenih. David aw namah kah imkhui so laeh,” a ti uh. Te phoeiah Israel pum te amah dap la cet.
17 Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam Konge.
Tedae Israel ca rhoek tah Judah khopuei rhoek ah kho a sak uh tih amih soah Rehoboam manghai.
18 Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Hoveriarbejdet, ud til dem, men Israeliterne stenede ham til Døde. Da steg Kong Rehabeam i største Hast op på sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem.
Te vaengah manghai Rehoboam loh Hadoram te saldong boei la a tueih hatah anih te Israel ca rhoek loh lungto neh a dae uh tih duek. Tedae manghai Rehoboam te leng dongla luei hatlat tih Jerusalem la rhaelrham.
19 Så brød Israel med Davids Hus, og således er det den Dag i Dag.
Te tlam ni tahae khohnin hil Israel loh David imkhui taengah boe a koek uh.
