1 Timoteus 2
1 Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker,
To pongah, hmaloe koekah, kaminawk boih han lawkthui paeh; nihcae han hni paeh, lawkthui paeh, kawnhaih lok to thui paeh;
2 for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi må leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed;
Sithaw a bok o moe, pakoeh o thaih han hoi monghaih hoi kamding rue ah kho a sak o thai hanah, siangpahrangnawk hoi ukhaih akaa tawn kaminawk boih hanah lawkthui paeh.
3 dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser,
Hae tiah lawkthuihaih loe aicae pahlongkung Sithaw mikhnuk ah tapom thai koi kahoih hmuen ah oh;
4 som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds Erkendelse.
kaminawk boih to pahlong moe, loktang lok panoeksakhaih loe anih koehhaih ah oh.
5 Thi der er een Gud, og også een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus,
Sithaw maeto khue oh moe, Sithaw hoi kami salakah Laicaeh maeto khue ni oh, to Kami loe Kri Jesu to ni;
6 som gav sig selv til en Genløsnings Betaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid,
Anih loe kami boih akrang hanah, atue akoep naah amtueng moe, angmah hoi angmah to angpaek.
7 og for dette er jeg bleven sat til Prædiker og Apostel (jeg siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lærer for Hedninger i Tro og Sandhed.
To pongah ni kai hae tamthanglok taphong kami hoi patoeh ih kami ah ang suek, (Kri ah loktang ni ka thuih, lok kamlai ai; ) tanghaih hoi loktang lok taphong hanah Gentelnawk patukkung ah ang suek.
8 Så vil jeg da, at Mændene på ethvert Sted, hvor de bede, skulle opløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte.
To pongah nongpanawk mah kaciim ban to payangh moe, palungphuihaih hoi palunghaenghaih om ai ah, ahmuen kruekah lawkthuih o han ka koeh haih.
9 Ligeså, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning,
To baktih toengah nongpatanawk mah doeh, khet kahoih ah amthoep moe, khet kamcuk khukbuen to angkhuk o han oh, sampakhui han om ai, sui bungmu doeh, atho kana pale doeh, atho kana khukbuennawk hoiah doeh amthoep o han om ai,
10 men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger.
toe (Sithaw koehhaih baktiah khosah nongpatanawk loe) kahoih toksakhaih hoiah amthoep o han o.
11 En Kvinde bør i Stilhed lade sig belære, med al Lydighed;
Nongpata loe ukhaih tlim ah khosah nasoe loe, lokpunghaih om ai ah amtuk nasoe.
12 men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
Toe nongpata mah patuk moe, nongpa nuiah sakthaihaih akaa tawnh hanah ka koeh haih ai, anih loe anghngai duem han oh.
13 Thi Adam blev dannet først, derefter Eva;
Adam sak pacoengah ni Evi to sak vop.
14 og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er falden i Overtrædelse.
Adam loe pacuek ah om ai, nongpata loe pacuek ah oh moe, zaehaih thungah amtimh.
15 Men hun skal frelses igennem sin Barnefødsel, dersom de blive i Tro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed.
Toe nongpata loe tanghaih, amlunghaih, ciimcaihaih hoi tuinuen angsumhaih bangah cak poe nahaeloe, ca tapenhaih kana pauephaih thung hoiah pahlonghaih hnu o tih.
