Første Kongebog 11
1 Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske Kvinder,
Solomon el lungse mutan sac puspis. Sayen acn se nutin tokosra Egypt, el oayapa payuk sin mutan Hit, ac mutan Moab, Ammon, Edom, ac Sidon.
2 Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne: "I må ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellers drager de eders Hjerte til deres Guder!" Ved dem hang Salomo i Kærlighed.
El payuk nu selos el ne etu lah LEUM GOD El tuh fahk nu sin mwet Israel, ‘Kowos fah tiana apayuki nu sin mwet in mutunfacl saya, mweyen mwet ingan ac mau kifuskowosla in alu nu sin god lalos.’
3 Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 300 Medhustruer, og hans Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.
Solomon el tuh payuk sin mutan fisrak itfoko, ac oasr pac mutan kulansap tolfoko kial. Mutan inge elos furokolla liki LEUM GOD,
4 Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN hans Gud som hans fader Davids.
ac ke pacl se el matuoh, elos kifasulla nu ke alu nu sin god saya. El tia oana David, papa tumal, su arulana inse pwaye nu sin LEUM GOD lal.
5 Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud.
Solomon el tuh alu nu sin Astarte, god mutan lun Sidon, oayapa nu sin Molech, god na srungayuk se lun mwet Ammon.
6 Således gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.
El oru ma koluk lain LEUM GOD, ac tiana inse pwaye nu sel, in oana inse pwaye lal David, papa tumal.
7 Ved den Tid byggede Salomo en Offerhøj for Kemosj, Moabs væmmelige Gud, på Bjerget østen for Jerusalem, og for Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud;
El musaela sie acn in alu nu sel Chemosh (god na srungayuk se lun mwet Moab), ac sie pac acn in alu nu sel Molech (god na srungayuk lun mwet Ammon), fin eol soko oan kutulap in Jerusalem.
8 og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som tændte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.
El oayapa musaela nien alu puspis nu sin mutan sac nukewa kial, tuh elos in ku in akosak mwe keng ac orek kisa nu sin god lalos we.
9 Da vrededes HERREN på Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til Syne for ham
Ke ma inge, LEUM GOD El kasrkusrak sel Solomon, mweyen insial tuh forla liki LEUM GOD lun Israel, su sikyang nu sel pacl luo
10 og udtrykkelig havde påbudt ham ikke at holde sig til fremmede Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde påbudt ham.
ac fahk nu sel ke ouiya se inge mu elan tia alu nu sin god saya. A Solomon el tia akos ma LEUM GOD El sapkin nu sel.
11 Derfor sagde HERREN til Salomo: "Fordi det står således til med dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger, som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Træl det.
Ke ma inge LEUM GOD El fahk nu sel, “Ke sripen kom sifacna sulela tuh kom in kunausla wulela lom yuruk, ac kom tia akos ma nga sapkin nu sum, nga wuleot nu sum inge lah nga ac eisla tokosrai liki kom ac sang nu sin sie sin mwet pwapa fulat lom.
12 Dog vil jeg ikke gøre det i din Levetid for din Fader Davids Skyld men jeg vil rive det ud af din Søns Hånd.
Tusruktu, ke sripal David, papa tomom, nga ac tia oru ma inge in pacl lom, a ac fah sikyak in pacl lun wen nutum.
13 Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Søn en Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte.
Ac nga fah tia eisla tokosrai uh nufon lukel. Nga fah srela sie sruf tuh in ma lal ke sripal David, mwet kulansap luk, ac ke sripen Jerusalem, siti se su nga sulela tuh in acn sik.”
14 HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslægten i Edom.
Ouinge LEUM GOD El purakak insial Hadad, su ma in sou in leum lun acn Edom, tuh elan tuyak lainul Solomon.
15 Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hærføreren Joab drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkøn ned i Edom -
Mweyen ke David el muta Edom, Joab, mwet kol fulat lun un mwet mweun lal, el som in pikinya mwet misa ke mweun, tuh el laesla ac uniya mukul nukewa in acn Edom.
16 Joab og hele Israel blev der i seks Måneder, til han havde udryddet alle af Mandkøn i Edom -
(Joab ac mwet Israel nukewa su welul elos muta Edom ke malem onkosr, nwe ke na elos uniya nufon mukul in acn Edom.)
17 da var Adad med nogle edomitiske Mænd af hans Faders Folk flygtet ad Ægypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.
Tusruktu Hadad ac kutu sin mwet Edom su mwet kulansap lun papa tumal ah, elos kaingla nu Egypt. (Ke pacl se ingan, Hadad el srakna tulik.)
18 De brød op fra Midjan og nåede Paran; og efter at have taget nogle Mænd fra Paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao, Ægypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Føde og gav ham Land.
Elos som liki acn Midian nu Paran, ac oasr kutu mwet welulosyang we. Na elos som nu Egypt nu yurin tokosra lun Egypt, su sang acn lal Hadad, ac sie lohm, ac kasrel ke mwe mongo.
19 Og da Farao fattede særlig Godhed for Hadad, gav han ham sin Svigerinde, en Søster til Dronning Takpenes, til Ægte.
Hadad el arulana ohi sin tokosra sac, pwanang tokosra el sang tamtael se wien Kasra Tahpenes, mutan kial ah, tuh in mutan kial Hadad.
20 Takpeness Søster fødte ham Sønnen Genubat; og da Takpenes havde vænnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt Faraos egne Børn.
Mutan sac el oswela sie wen nu sel Hadad, inel pa Genubath, ac kasra el tufahlla wi tulik mukul nutin tokosra ke inkul fulat sin tokosra.
21 Da nu Hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre, og at Hærføreren Joab var død, sagde han til Farao: "Lad mig drage til mit Land!"
Ke Hadad el lohngak in acn Egypt lah Tokosra David ac Joab, mwet kol fulat lun un mwet mweun, eltal misa, na el fahk nu sin tokosra Egypt, “Nunak munas, filiyula nga in folokla nu yen sik ah.”
22 Farao sagde til ham: "Hvad savner du her hos mig, siden du ønsker at drage til dit Land?" Men han svarede: "Å jo, lad mig nu rejse!" Så vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trængsel over Israel og blev Konge over Edom. -
Na tokosra el siyuk sel, “Efu? Ya oasr ma nga sufalla kac ac tia sot nu sum, pa sis kom lungse folokla nu yen sum ah?” Na Hadad el topuk nu sel tokosra, “Wangin, tuh nga siyuk kom in filiyula ngan som.” Na el folokla nu yen sel.
23 Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Søn, der var flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba.
God El oayapa oru Rezon, wen natul Eliada, elan forla lainul Solomon. Rezon el sie mwet kulansap lal Tokosra Hadadezer lun Zobah, na el kaingla lukel.
24 Han samlede en Del Mænd om sig og blev Høvding for en Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge i Damaskus.
Tok el ekla sifen sie un mwet pwapa sulal. (Ma inge sikyak tukun pacl se David el kutangulla Hadadezer, ac uniya mwet mweun lun acn Syria, su welul lac.) Toko, Rezon ac u se lal ah som muta Damascus, na mwet welul ingan elos akwalyalak tuh elan tokosra lun Syria.
25 Han var Israels Modstander, så længe Salomo levede.
El mwet lokoalok se lun mwet Israel ke lusenna moul lal Solomon, oana Hadad ke el tuh arulana lain mwet Israel ac kwaselos ke pacl se el tuh tokosra lun acn Edom.
26 Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Søn, fra Zereda, som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var Enke; han løftede Hånd mod Kongen.
Sie pac sin mwet ma forla lainul Tokosra Solomon pa Jeroboam, wen natul Nebat mwet Zeredah in acn Ephraim. Jeroboam el siena sin mwet pwapa fulat lal Solomon. Nina kial pa Zeruah, katinmas se.
27 Hermed gik det således til Salomo byggede på Millo; han lukkede Hullet i sin Fader Davids By.
Pa inge sramsram ke alein se inge: Solomon el tuh koano layen kutulap in acn Jerusalem, ac akwoye acn musalla ke pot uh.
28 Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo så, hvorledes den unge Mand udførte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele Arbejdsstyrken af Josefs Hus.
Jeroboam el mukul fusr na fas se, ac ke Solomon el liye lah el arulana alken ke orekma, el sulella tuh elan karingin orekma nukewa lun mwet ma el kumakin nu ke orekma lal in acn lun sruf Manasseh ac Ephraim.
29 På den Tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fra Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham på Vejen. Ahija var iført en ny Kappe, og de to var ene på Marken.
Sie len ah ke Jeroboam el mukena fahsr liki acn Jerusalem, Ahijah, mwet palu Shiloh, el sonol inkanek ah yen mwesis likin siti uh.
30 Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde på, rev den i tolv Stykker
Ahijah el sarukla nuknuk lik na oa ac sasu se el nukum, ac seseya nu ke ip singoul luo.
31 og sagde til Jeroboam: "Tag dig de ti Stykker, thi så siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Hånd og giver dig de ti Stammer.
Ac el fahk nu sel Jeroboam, “Eis singoul ip kac in ma lom, mweyen LEUM GOD lun Israel El fahk nu sum mu, ‘Nga ac eisla tokosrai lukel Solomon, ac nga fah sot nu sum singoul sruf uh.
32 Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels Stammer;
Solomon el ac fah sruokyana sie sruf ke sripal David, mwet kulansap luk, ac ke sripen Jerusalem, siti se su nga sulela inmasrlon facl Israel nufon tuh in ma luk.
33 det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte, Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes Gud, og ikke vandret på mine Veje og gjort, hvad der er ret i mine Øjne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader David.
Nga ac oru ma inge mweyen Solomon el sisyula, ac alu nu sin god inge lun mutunfacl saya: Astarte (god mutan lun acn Sidon), Chemosh (god lun acn Moab), ac Molech (god lun acn Ammon). Solomon el tia akosyu. El tia oana David, papa tumal, a el oru ma sutuu ac tia karinganang ma sap luk ac oakwuk luk.
34 Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham være Fyrste, så længe han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.
Tusruktu, nga ac fah tia eisla nufon tokosrai uh lukel Solomon, a nga fah sang tuh elan leum ke lusenna moul lal. Nga ac fah oru ouinge ke sripen mwet kulansap luk David, su nga tuh sulela ac el tuh akos ma sap luk ac oakwuk luk.
35 Men jeg vil tage Riget fra hans Søn og give dig det, de ti Stammer;
Nga ac eisla tokosrai liki wen natul Solomon, ac sot sruf singoul nu sum,
36 og hans Søn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David altid kan have en Lampe for mit Åsyn i Jerusalem, den By, jeg udvalgte for der at stedfæste mit Navn.
tusruktu nga ac sang sie sruf uh nu sin sie wen natul Solomon, tuh sie sin fita lal David, mwet kulansap luk, fah leumi acn Jerusalem nwe tok — siti se su nga sulela tuh mwet uh in alu nu sik we.
37 Men dig vil jeg tage og sætte til Hersker over alt, hvad du attrår, og du skal være Konge over Israel.
Jeroboam, nga ac oru tuh kom fah tokosra lun Israel, ac kom ac fah leum fin acn nukewa kom lungse.
38 Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer på mine Veje og gør, hvad der er ret i mine Øjne, så du holder mine Anordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg være med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel;
Kom fin akosyu in ma nukewa, ac moul fal nu ke ma sap luk, ac akinsewowoyeyu ke kom oru ma nga sapkin, oana ke mwet kulansap luk David el oru, na nga ac fah wi kom pacl nukewa. Nga fah akwalyekomyak tuh kom in tokosra lun Israel, ac wen nutum elos fah tokosra tukum, oana nga tuh oru nu sel David.
39 men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke for stedse!"
Ke sripen ma koluk lal Solomon, nga fah kalyei mwet in fwil natul David, tusruktu ac fah tia nwe tok.’”
40 Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til Ægypten, til Ægypterkoogen Sjisjak; og han blev i Ægypten, til Salomo døde.
Ouinge Solomon el srike in unilya Jeroboam, a Jeroboam el kaingla nu yorol Tokosra Shishak lun Egypt, ac el muta we nwe ke Solomon el misa.
41 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans Visdom, står jo optegnet i Salomos Krønike.
Ma nukewa saya ma Solomon el orala, ke orekma lal ac lalmwetmet lal, simla oasr in [Sramsram Matu Kacl Solomon].
42 Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde fyrretyve År.
El muta Jerusalem ac tokosra fin acn Israel nufon ke yac angngaul.
43 Så lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans Sted.
El misa ac pukpuki in Siti sel David, na Rehoboam, wen natul, el aolul in tokosra.
