1 Johannes 2
1 Mine Børn! dette skriver jeg til eder, for at I ikke skulle synde. Og dersom nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige,
Osi mofavre'nimota kumi osnazegu ama avona kre'neramue. Hianagi mago vahe'mo'ma kumi'ma haniana, tagrira amu'no netia Nerafa'ene mani'ne, ana nera fatgo ne' Jisas Kraisi'e.
2 og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men også for hele Verdens.
Agra'a kumitimofona nona huno apaserante'ne, tagri kumike sese huorante'neanki, maka mopafi vahe kumi'ene sese huzmante'ne.
3 Og derpå kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud.
Agri kase kema erizafa nehanuta, Agri vahe'mani'none huta keta antahita hugahune.
4 Den, som siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans Bud. han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke;
Aza'o huno Anumzamofona antahi'na ke'na hu'noe nehuno, kasege'a amage ontesimo'a, havige vahe mani'neankino, e'inahu vahepina tamage kemo'a agu'afina omanegahie.
5 men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Kærlighed fuldkommet. Derpå kende vi, at vi ere i ham.
Hianagi aza'o Agri kema amage antesimofona, tamage e'i ana vahepina Anumzamofo avesi'zamo fatgo huno megahie. E'inama hanigeta tagra antahita keta nehuta, Agripi manigahune.
6 Den, som siger, at han bliver i ham, han er også skyldig selv at vandre således, som han vandrede.
Mago'mo'ma Anumzane mani'noe hanimo'a, Jisasi'ma vano hu'nea kna huno vano hugahie.
7 I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt.
Rone'nimota kasefa kasege krenoramuanki, korapa'ma antahi'naza kasege neramasamue. Ana naneke pusante'ma antahi'naze. (Jon 13:34)
8 Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham og i eder, thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
Mago kazigama antahisazana, kasefa kasege kreneramue, tamage huno Jisasimpine tamagripinena megahie. Na'ankure hanimo'a hago enevigeno, tamage tavi'mo'a remsa hu'ne.
9 Den, som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er i Mørket endnu.
Mago'mo'ma masare mani'noe nehuno, Jisasinte amentinti nehia nefuma ha'ma rentesuno'a, hanizampi mani'ne.
10 Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham.
Mago'mo'ma amentinti nehia nefunku avesinentemo'a, masare mani'neankino mago'zamo'a azeri traka osugahie.
11 Men den, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket, og han ved ikke, hvor han går hen, fordi Mørket har blindet hans Øjne.
Mago'mo'ma amentinti nehia nefunku antahi haviza huntesuno'a, hanizampi mani'neno, hanizampi kana nevuno, agra iga nevie ontahi'ne. Na'ankure hanizamo'a avuraga erisu hu'ne.
12 Jeg skriver til eder, mine Børn! fordi eders Synder ere eder forladte for hans Navns Skyld.
Osi mofavrenimota ama avoma kre neramuana, Anumzamo'a Jisasi agifi kumitimima apaseramante'negu kreneramue. Na'ankure Agri Agire kumitimia apaseramante'ne.
13 Jeg skriver til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Børn! fordi I kende Faderen.
Nagra ama avona, tafahemota kre neramue, ko'ma ese agafare mani'nea nera, ko keta antahita hu'naze. Ama avona kasefa vahe'motma kre neramue, ko Satana agatere'naze.
14 Jeg har skrevet til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den onde.
Nagra ama avona mofavre nagamotarega kre neramue, tamagra ko Nefana keta antahita hu'naze. Ra vahe'motarega ama avona kre neramue, ko'ma ese agafare'ma mani'nea Nera ko keta antahita hu'naze. Kahefa vahe'motarega ama avona kre neramue, tamagra ko hanavetizageno, Anumzamofo kemo'a tamagu'afina hanavetino megetma Satana agatere'naze.
15 Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.
Ama mopafi avu'ava zanku'ene, mopafi zanku tamesionteho. Mago vahe'mo'ma ama mopagu'ma avesintesuno'a, Nerafa avesi'zamo'a agripina omane'ne.
16 Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.
Na'ankure maka mopafi me'neazana, avufamofo avesi'zane, kenunu hu'zane, agraguke antahi'zanena ama mopafizane. Nerafapintira nome-e, hianagi ama mopafinti fore hu'ne.
Ama mopane, maka'a avesi'zamo'a vagaregahie. Hianagi iza'o Anumzamofo avesi'ma amage'antesimo'a, manivava hugahie. (aiōn g165)
18 Mine Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at Antikrist kommer, således ere nu mange Antikrister fremtrådte; deraf kende vi, at det er den sidste Time.
Mofavre nagamote, hago vagare knafi one, ko'ma Kraisima huhaviza hunte havige anti Kraisi fore hugahie higetma antahi'naze. Menina Kraisima huhaviza hunte vahera havige enti Kraisi rama'a hago efore hu'naze. E'i anazama keta antahita nehuta, vagare knafi neone huta hugahune.
19 De ere udgåede fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de blevne hos os. Dog, det var, for at det skulde blive åbenbart, at de ikke alle ere af os.
Zamagra tagripinti tatre'za vu'naze, hianagi zamagra tagri naga tfana omani'naze. Na'ankure zamagrama tagri naga'ma mani'naresina, zamagra tagrane manizasine. Hu'neanagi zamagra atre'za tagripinti vu'naza zamo'a, taveri hiana, maka'mo'za tagri nagara omani'naze.
20 Og I have Salvelse fra den hellige og vide alt.
Hianagi anage hu'na nehue, Ruotage'ma Hu'nemo, Anumzamo tamagrira huhampri ramantegeta, maka'motma ko antahi'naze.
21 Jeg har ikke skrevet til eder, fordi I ikke vide Sandheden; men fordi I vide den og vide, at ingen Løgn er af Sandheden.
Tamage ke ontahi'naze hu'na avona kre noramue, hianagi tamagra ko antahi'nazankino, ana tamage kefina havigea omane'ne.
22 Hvem er Løgneren uden den, som nægter, at Jesus er Kristus? Denne er Antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen.
Iza havige vahera mani'ne? Hianagi Jisasinku Kraisi'a omani'ne huno hufrakisimo'a, agra havige anti kraisi nemanino, Nefane Nemofone amefi huntenimo'a, Kraisi ha' vahe mani'ne.
23 Hver den, som fornægter Sønnen, har ej heller Faderen; den, som bekender Sønnen, har også Faderen.
Iza'o Nemofoma onke'noe huno hufrakisimo'a, Nefana ovare'ne. Aza'o nemofonku huama hanimo'a, Nefana avare'ne.
24 Hvad I have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I have hørt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle også I blive i Sønnen og i Faderen.
Hagi tamagra, ko'ma ese'ma antahi'naza tamage kea atrenkeno tamagripina meno, tamagra ko'ma antahinaza mono kemo tamagripi me'nenigeta, anahu kna huta Nemofonte'ene Nefampina manigahaze.
Agra'ama huvempa kema hurante'neana, mani'vava asimu erigahaze huno hurante'ne. (aiōnios g166)
26 Dette har jeg skrevet til eder om dem, som forføre eder.
Ama ana zanku'ma kre neramuana, reramataga huku'ma nehaza vaheku hu'na kre neramue.
27 Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I have ikke nødig, at nogen skal lære eder; men således som hans Salvelse lærer eder alt, er det også sandt og er ikke Løgn, og som den har lært eder, skulle I blive i ham.
Hagi menina tamagriku huno, huhampri ramante'neaza Avamura Agripinti eri'nazageno tamagu'afi mani'neanki mago vahe'mo'a huramagesa hu'zankura ontahigahaze. Hu'neanagi Agri Avamu'mo maka'zana rempi huramigahiankino havi kea osu tamage hugahie. Tamasmi'nea kante antetma Agripi manigahaze.
28 Og nu mine Børn! bliver i ham, for at vi, når han åbenbares, kunne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham ved hans Tilkommelse.
Hagi menina osi mofavre naganimote, Kraisimpi mani'nenkeno, Agrama efore'ma hanigetma oti hanavenetita, ete esigetma tamagazegura huta korera osugahaze.
29 Dersom I vide, at han er retfærdig, da erkender, at hver den, som gør Retfærdighed, er født af ham.
Tamagrama ketma antahita Kraisima hanazama fatgoma Agrama hu'nenigetma, tamagranena ko'ma antahi'nazane, iza'o hakare vahepinti'ma fatgo zamavu'zmava hanamokizmia nezmafa manigahie.
