1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
Hanki nenfugatane nasarehegata Anumzamofo Knare Musenke ko tamasamugeta eri'neta, oti hanavetita anankere tamentinti hu'naza naneke hurmagesa hunaku nehue.
2 ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
Ama'i ana Knare Musenkereti tamahokeno tamagu'vazineanki, tamagrama amama huama nehua kema azeri akonama osnageno'a, tamentintimo'a amne'zankna hugahie.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
Na'ankure miko'zama agatere'neazana nagra ko erite'na, neramasmue. E'i anazana Anumzamofo avontafepi kre'nea kante Kraisi'a tagri kumiku huno efri'ne.
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
Anumzamofo avontafepima krente'nea kante ante'za asentetageno frino maniteno tagufa knare oti'ne.
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
Pitante (Sifas) ufore huteno, ete 12fu'a amage'ma nentaza disaipol nagate ufore hu'ne.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
Ana huteno 500'a agatere'a amage'ante disaipol naga mani'nazafi ufore hige'za ana miko'mo'za ke'naze. Anampintira rama'amo'za menina ofri manizageno, hagi mago'amo'za fri'naze.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Hanki anante Jemisinte ufore huteno, ete maka aposol nagate efore nehuno,
8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
hagi henka'arfana, kasentega kna me'negeno ame huno kasenante'nea ne', e'i nagrite efore hu'ne.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
Na'ankure Anumzamofo aposol nagapina nagra henka vahere, nagrikura tamagra Anumzamofo eri'za vahere hutma huga vahera omani'noe. Na'ankure Anumzamofo mono nagamokizmi ha' rezmante'noe.
10 Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
Hu'neanagi Anumzamofo asunku'zanteti nagra amanahu kna hu'na mani'noe. Hagi nagri'ma asunku'ma hunante'nea zamo'a amne zankanara osu'ne. Ete ana miko eri'za nagara zmagatere'na eri'zana mago'ane eri'noana nagra'niompage, Anumzamofo asunkuzamo'a nagrane me'nege'na eri'noe.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
Hanki nagra huama hanuo, zamagra eri'za naga'mo'za huama hnazo, tagra ana nanekege huama nehunketa tamagra tamentintia hu'naze.
12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Hagi Kraisi'a fripinti oti'ne hu'za huama hu'nazana, inanka huta mago'amota amu'nontmifintira, vahe'mo'za fripintira o'notize huta nehaze?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
Hu'neanagi friteno oti'zama omneneresina, Kraisi'enena ora otisine.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
Anumzamo'a Kraisina fripinti azeri oraoti'neresina, mono nanekema huama hunazamo'a amne'zankna higeno, tamagri tamentintimo'enena amne'zankna hisine.
15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
Mago ene Anumzamofona havige eri'za vahere huno tazeri fore hisine. Na'ankure Jisasina fri'nefinti Anumzamo azerioti'ne huta tagrama hanuna zamo'a, Anumzamofona ha'rentegahie. Jisasi'a ora'otineresina, fri'namo'za ora'otizaresine.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Na'ankure fri'nea vahera azeri oranotiasina, Kraisinena azeri ora otisine.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
Hanki Kraisima azeri oraotineasina tamagri tamentintimo'a amnezanka higeta, tamagra kumipi manizasine.
18 da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Hagi Kraisinku zamentinti nehu'za fri'naza vahe'mo'za fanene hazasine.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
Hagi Kraisimpi menima tasimu erita mani'nona nomanizampinke taza hugahie huta tamentinti hanunana, vahe'mo'za zamasunku hunezmantaza vahera zamagatereta, tusi'a zamasunku hurantesaza vahe manigahune.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Hu'neanagi Kraisina fripinti Anumzamo azeri oti'neazamo'a, fri'naza vahe'mokizmia ese ne'za hozafinti eriankna hu'ne.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
Na'ankure magoke ne'pinti fri'zana egeno, anahukna huno friteno oti'zana magoke nepinti e'ne.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
Anahukna hu'za Adamu fri'neaza hu'za maka naga'amo'za frisnageno, anahukna hu'za Kraisi'ma kasefa huno asimu'ma eri'neaza hu'za, naga'amo'za zmasimura erigahaze.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
Hu'neanagi mago magomofona fripinti'ma azeri otisiana kankamuma'a metere hu'ne. Esera Kraisi oti'neankino anantera, Agrama ete esnia knafina, Kraisi naga'moza otigahaze.
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Anantera mika'zama vagare knamo esigeno, Jisasi'a maka hanave kumatamine vahe'ene, ugagota kva vahe'ene mika ama mopafi hanavema zamahe fanane hutenuno'a, Kraisi'a hanave'a Nefa Anumzamofo azampi antegahie.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
Na'ankure miko'zamo'a Kraisi kvafi me'nenigeno, mika ha' vahe'amokizmia zamazeri fenkamitegahie.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
Henkarafama, azeri fanene haniana fri'zamo ha'ma renerantea zana, ahe fanane hugahie.
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
Na'ankure avontafepi amanage hu'ne, Mika'za kegavahu hanavea Anumzamo'a Kraisi ami'ne. (Sam-Zga 8:6) Hu'neanagi ana hanavea Anumzamo'a Kraisi ami'neankino, Anumzamo'a Kraisi agorga omanine.
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Mika'zana Kraisi'a agatereteno, Agri'ma hankavema ami'nemofo, Nefa Anumzamofo agorga maninkeno, Anumzamo hakare zampine, mika kaziga manigahie.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Fripinti'ma azeri oti'zama omne'neresina, na'a hugahaze fri vahe zamaza hukure hu'za mono ti nefraza vahe'mo'za? Ana fri vahe'mo'zama o'otisageno'a, hagi na'ante fri vahera zamaza hukure hu'za mono tina nefraze?
30 Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
Hagi nahigeta tagranena hazenke zampina hakaregna nemnune?
31 Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Tamage hu'na, nenfugata nensarogta neramasmue. Ranti Krais Jisasimpi mani'nena tamagriku muse nehua zamo'a, mika zupa fri'za hutere nehue.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
Efesasi kumapima afi' zagane ha'ma hu'noana, tamagrama antahi'zana nagra na'a eri'noe? Hanki fri vahe'mo'za o'otizaresina, Menina ne'zane tine negahune, na'ankure okina frigahune.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Hanki negi vahera omaniho. Havi zamavuzmava nehaza vahe'mo'zane utagroteta manisazana tamazeri havige vahe asegahaze.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Tamagra knare antahintahi enerita kumira osiho. Na'ankure mago'amotma Anumzamofona keta antahita osu'nazagu, ama kema nehuana tamagaze hinogu nehue.
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
Hu'neanagi mago'mo'a anage hugahie. Inankna huno fri vahera zamazeri otigahie? Inanknahu zamufgane otigahaze?
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Kagra Neginenane! Avimazama mopafi ase'nankeno'a fritenoke rutaha huno nehage.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
Avimzama nesanana rutareno ko hage'nea zana nonkrine. Hianagi witi avimazampi ru avimazana amne ase'nankeno henka hageno ruzahura nehie.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Hu'neanagi Anumzamo Agra'a avesite mika avimzamofona, mago mago avimzamofona agri'a avufga'a amite amite hu'ne.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
Maka zagamofona mago'zahu avufga omne'ne. Vahe'mota mago'zahu tavufgane manunkeno, zagagafamo'za ruzahu zamavufaga erizageno, namamo'za ruzahu zamufga erizageno, noza'mo'za ru zamufga eri'naze.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Anahukna huno monare avufga megeno, mopare avufga me'ne. Hu'neanagi monare avasese zana mago megeno, mopare avasese zana mago ete me'ne.
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Hanki zagemofona mago avasaseza megeno, ikamofona ru avasaseza megeno, hanafitamimofona ru avasase zana me'ne. Na'ankure mago mago hanafi'mo'a, agra'a avasasezane me'ne.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
E'inahu kna huno fri vahe'mokizmi zamazeri otisia zupa, kahefa zamufga fore hugahie. Kerifi asentesia avufga fanane hugahie. Hanki fripinti ete otisania avufga, fanane osu mevava hugahie.
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
Hanki kasrino knare osu'nenia avufga asentegahie. Hianagi azeri otisia avufga, knare huno masa'ane avufgare azeri otigahie. Hanave'a omne avufga asentegahianagi, hanave nentake avufga azeri otigahie.
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
Hagi asentesnia avufga mopafi avufga asentegahie. Azeri otisnia avufga, monare avufga azeri otigahie. Ana hu'negu mopare avufga me'nesigeno'a, anazanke huno monare avufgane megahie.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
Hagi Anumzamofo avontafepina anage huno krente'ne, Ese nera Adamu tro higeno, asimura erino mani'ne. (Jen-Agf 2:7) Hagi henka fore hu'nea Adamu'a zamasimu zami Avamu efore hu'ne.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Hu'neanagi esera monare avufga fore osu'ne. Hagi esera mopare avufga fore hutegeno, henka monare avufga fore nehie.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Kota nera mopafinti kugupa erino tro higeno asimura erino mani'ne. Hianagi henka nera Kraisikino monafinkati e'ne.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
Anahukna huno mopare nera manigeno, mopafi vahe'enena mani'naze. Hagi anahukna huno monare nera manigeno, monare vahe'enena mani'naze.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
Menina mopare tro hu'nea ne'kna huno tro hurante'neankita, anahukna huta henka'a monafinkati ne' kna hugahune.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Nenafugata nensarogata amanage hu'na neramasamue, ama tavufgarera Anumzamofo Kumara erisanti oharegahune. Anahu kna huno fananene hu'zamo'a manevava zana erisanti oharegahie.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
Oku naneke tmasami'za huanki antahiho, mika'mota ofrigahunanagi tagra ruzahe hugahune.
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
Mago knama esigeno'a, tavuraga keramage nehuna kna huno, vagare ufenkrafa hanigeno'a, ana fri'naza vahe'mo'za o'netisageta mika kasefa huta mani'nomota tavufamo'a ruzahe hanigeta onkasari hanave tavufa erigahune.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Na'ankure kasri avufgamo'a onksari avufga eri hankrenkeno, fri avufgamo'a ofri avufga eri hankregahie.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
Hu'neanagi ana kasri avufgamo'a onkasri avufga erisigeno'a, fri avufgamo'a ofri avufga erina, avontafepi amanage huno kre'nea kemo e'ama hugahie, Fri'zana Anumzamo ahe fanane hugahie! (Ais 25:8)
Fri'zamoka ina hanaveka'a me'ne? Fri'zamoka atama neminazanka'a ina me'ne? (Hos 13:14) (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Kumi'mo fri'zamofo atazana eri fore nehigeno, kumi'mo'a hanave'a kasegefinti e'nerie.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Hu'neanagi Anumzamofo muse huntesune, Rantimofo Jisasimpi Kraisimpi taza higeta hara agatenerone.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
E'ina hu'negu tusiza hu'na navesi nermantoa nenfugata nensarogta, oti hanavetita kaza osu maniho. Hakare zupa Ramofo eri'zama eri'zankuke nentahita maniho. Hagi antahio, Ramofo eri'zama tamamu'nama nehagegetma e'neriza zamo'a amnezanknara osugahie.
