< 1 Korinterne 15 >

1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
Moreover, brethren, I declare to you the gospel which I preached to you, which also ye have received, and in which ye stand;
2 ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
By which also ye are saved, if ye keep in memory what I preached to you, unless ye have believed in vain.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
For I delivered to you first of all, that which I also received, that Christ died for our sins, according to the scriptures;
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
And that he was buried, and that he rose again the third day according to the scriptures:
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
And that he was seen by Cephas, then by the twelve:
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
After that he was seen by above five hundred brethren at once; of whom the greater part remain to this present, but some have fallen asleep.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
After that he was seen by James; then by all the apostles.
8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
And last of all he was seen by me also, as by one born out of due time.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
For I am the least of the apostles, who am not worthy to be called an apostle, because I persecuted the church of God.
10 Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
But by the grace of God I am what I am: and his grace which [was bestowed] upon me, was not in vain; but I labored more abundantly than they all: yet not I, but the grace of God which was with me.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
Therefore whether [it was] I or they, so we preach, and so ye believed.
12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Now if Christ is preached that he rose from the dead, how say some among you that there is no resurrection of the dead?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
But if there is no resurrection of the dead, then is Christ not raised.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
And if Christ is not raised, then [is] our preaching vain, and your faith [is] also vain.
15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
And indeed we are found false witnesses of God; because we have testified concerning God that he raised up Christ: whom he raised not, if in truth the dead rise not.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
For if the dead rise not, then is not Christ raised:
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
And if Christ is not raised, your faith [is] vain; ye are yet in your sins.
18 da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Then they also who have fallen asleep in Christ have perished.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
If in this life only we have hope in Christ, we are of all men most miserable.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
But now is Christ raised from the dead, [and] become the first-fruits of them that slept.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
For since by man [came] death, by man [came] also the resurrection of the dead.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
For as in Adam all die, even so in Christ shall all be made alive.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
But every man in his own order: Christ the first-fruits; afterward they that are Christ's at his coming.
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Then [cometh] the end, when he shall have delivered up the kingdom to God, even the Father; when he shall have put down all rule, and all authority, and power.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
For he must reign, till he hath put all enemies under his feet.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
The last enemy [that] shall be destroyed [is] death.
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
For he hath put all things under his feet. But when he saith, all things are put under [him], [it is] manifest that he is excepted who did put all things under him.
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
And when all things shall be subdued to him, then shall the Son also himself be subject to him that put all things under him, that God may be all in all.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Else what will they do, who are baptized for the dead, if the dead rise not at all? why are they then baptized for the dead?
30 Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
And why stand we in jeopardy every hour?
31 Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
I protest by your rejoicing which I have in Christ Jesus our Lord, I die daily.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
If after the manner of men I have fought with beasts at Ephesus, what advantage is it to me, if the dead rise not? let us eat and drink; for to-morrow we die.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Be not deceived: Evil communications corrupt good manners.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Awake to righteousness, and sin not; for some have not the knowledge of God. I speak [this] to your shame.
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
But some [man] will say, How are the dead raised? and with what body do they come?
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
[Thou] fool, that which thou sowest is not vivified except it die:
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
And that which thou sowest, thou sowest not that body that shall be, but bare grain; it may be of wheat, or of some other [grain]:
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
But God giveth it a body as it hath pleased him, and to every seed its own body.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
All flesh [is] not the same flesh; but [there is] one [kind of] flesh of men, another flesh of beasts, another of fishes, [and] another of fowls.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
[There are] also celestial bodies, and bodies terrestrial: but the glory of the celestial [is] one, and the [glory] of the terrestrial [is] another.
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
[There is] one glory of the sun, and another glory of the moon, and another glory of the stars; for [one] star differeth from [another] star in glory.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
So also [is] the resurrection of the dead. It is sown in corruption, it is raised in incorruption:
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
It is sown in dishonor, it is raised in glory: it is sown in weakness, it is raised in power:
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
It is sown a natural body, it is raised a spiritual body. There is a natural body, and there is a spiritual body.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
And so it is written, The first man Adam was made a living soul, the last Adam [was made] a vivifying spirit.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
However, that [was] not first which is spiritual, but that which is natural; and afterward that which is spiritual.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
The first man [is] from the earth, earthy: the second man [is] the Lord from heaven.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
As [is] the earthy, such [are] they also that are earthy: and as [is] the heavenly, such [are] they also that are heavenly.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
And as we have borne the image of the earthy, we shall also bear the image of the heavenly.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Now this I say, brethren, that flesh and blood cannot inherit the kingdom of God; neither doth corruption inherit incorruption.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
Behold, I show you a mystery; We shall not all sleep, but we shall all be changed,
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
In a moment, in the twinkling of an eye, at the last trumpet; for the trumpet shall sound, and the dead shall be raised incorruptible, and we shall be changed.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
For this corruptible must put on incorruption, and this mortal [must] put on immortality.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
So when this corruptible shall have put on incorruption, and this mortal shall have put on immortality, then shall be brought to pass the saying that is written, Death is swallowed up in victory.
55 "Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?" (Hadēs g86)
O death, where [is] thy sting? O grave, where [is] thy victory? (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
The sting of death [is] sin; and the strength of sin [is] the law.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
But thanks [be] to God, who giveth us the victory, through our Lord Jesus Christ.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Therefore, my beloved brethren, be ye steadfast, immovable, always abounding in the work of the Lord, forasmuch as ye know that your labor is not in vain in the Lord.

< 1 Korinterne 15 >