1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
Moreouer brethren, I declare vnto you the Gospel, which I preached vnto you, which ye haue also receiued, and wherein ye continue,
2 ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
And whereby ye are saued, if ye keepe in memorie, after what maner I preached it vnto you, except ye haue beleeued in vaine.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
For first of all, I deliuered vnto you that which I receiued, how that Christ died for our sinnes, according to the Scriptures,
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
And that he was buried, and that he arose the third day, according to the Scriptures,
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
And that he was seene of Cephas, then of the twelue.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
After that, he was seene of more then fiue hudreth brethren at once: whereof many remaine vnto this present, and some also are asleepe.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
After that, he was seene of Iames: then of all the Apostles.
8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
And last of all he was seene also of me, as of one borne out of due time.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
For I am the least of the Apostles, which am not meete to be called an Apostle, because I persecuted the Church of God.
10 Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
But by the grace of God, I am that I am: and his grace which is in me, was not in vaine: but I laboured more aboundantly then they all: yet not I, but the grace of God which is with me.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
Wherefore, whether it were I, or they, so we preach, and so haue ye beleeued.
12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Now if it be preached, that Christ is risen from the dead, how say some among you, that there is no resurrection of the dead?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
For if there be no resurrection of the dead, then is Christ not risen:
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
And if Christ be not risen, then is our preaching vaine, and your faith is also vaine.
15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
And we are found also false witnesses of God: for we haue testified of God, that he hath raised vp Christ: whome he hath not raised vp, if so be the dead be not raised.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
For if the dead be not raised, then is Christ not raised.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
And if Christ be not raised, your faith is vaine: ye are yet in your sinnes.
18 da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
And so they which are a sleepe in Christ, are perished.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
If in this life onely wee haue hope in Christ, we are of all men the most miserable.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
But nowe is Christ risen from the dead, and was made the first fruites of them that slept.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
For since by man came death, by man came also the resurrection of the dead.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
For as in Adam all die, euen so in Christ shall all be made aliue,
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
But euery man in his owne order: the first fruites is Christ, afterward, they that are of Christ, at his comming shall rise againe.
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Then shalbe the end, when he hath deliuered vp the kingdome to God, euen the Father, when he hath put downe all rule, and all authoritie and power.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
For he must reigne till hee hath put all his enemies vnder his feete.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
The last enemie that shalbe destroyed, is death.
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
For he hath put downe all things vnder his feete. (And when he saith that all things are subdued to him, it is manifest that he is excepted, which did put downe all things vnder him.)
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
And when all things shalbe subdued vnto him, then shall the Sonne also himselfe be subiect vnto him, that did subdue all things vnder him, that God may be all in all.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Els what shall they doe which are baptized for dead? if the dead rise not at all, why are they then baptized for dead?
30 Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
Why are wee also in ieopardie euery houre?
31 Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
By your reioycing which I haue in Christ Iesus our Lord, I die dayly.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
If I haue fought with beastes at Ephesus after ye maner of men, what aduantageth it me, if the dead be not raised vp? let vs eate and drinke: for to morowe we shall die.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Be not deceiued: euill speakings corrupt good maners.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Awake to liue righteously, and sinne not: for some haue not ye knowledge of God, I speake this to your shame.
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
But some man will say, Howe are the dead raised vp? and with what body come they foorth?
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
O foole, that which thou sowest, is not quickened, except it die.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
And that which thou sowest, thou sowest not that body that shalbe, but bare corne as it falleth, of wheat, or of some other.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
But God giueth it a body at his pleasure, euen to euery seede his owne body,
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
All flesh is not the same flesh, but there is one flesh of men, and another flesh of beastes, and another of fishes, and another of birdes.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
There are also heauenly bodies, and earthly bodies: but the glorie of the heauenly is one, and the glorie of the earthly is another.
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
There is another glorie of the sunne, and another glorie of the moone, and another glorie of the starres: for one starre differeth from another starre in glorie.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
So also is the resurrection of the dead. The bodie is sowen in corruption, and is raysed in incorruption.
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
It is sowen in dishonour, and is raysed in glory: it is sowen in weakenesse, and is raysed in power.
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
It is sowen a naturall body, and is raysed a spirituall body: there is a naturall body, and there is a spirituall body.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
As it is also written, The first man Adam was made a liuing soule: and the last Adam was made a quickening Spirit.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Howbeit that was not first which is spirituall: but that which is naturall, and afterward that which is spirituall.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
The first man is of the earth, earthly: the second man is the Lord from heauen.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
As is the earthly, such are they that are earthly: and as is the heauenly, such are they also that are heauenly.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
And as we haue borne the image of the earthly, so shall we beare the image of the heauenly.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
This say I, brethren, that flesh and blood cannot inherite the kingdome of God, neither doeth corruption inherite incorruption.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
Behold, I shewe you a secret thing, We shall not all sleepe, but we shall all be changed,
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
In a moment, in the twinckling of an eye at the last trumpet: for the trumpet shall blow, and the dead shalbe raysed vp incorruptible, and we shalbe changed.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
For this corruptible must put on incorruption: and this mortall must put on immortalitie.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
So when this corruptible hath put on incorruption, and this mortall hath put on immortalitie, then shalbe brought to passe the saying that is written, Death is swallowed vp into victorie.
O death where is thy sting? O graue where is thy victorie? (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
The sting of death is sinne: and ye strength of sinne is the Lawe.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
But thankes be vnto God, which hath giuen vs victorie through our Lord Iesus Christ.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Therefore my beloued brethren, be ye stedfast, vnmoueable, aboundant alwayes in the worke of the Lord, forasmuch as ye knowe that your labour is not in vaine in the Lord.
