1 Korinterne 14
1 Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver men mest efter at profetere.
Tuli ki he ʻofa, pea holi ki he ngaahi foaki fakalaumālie, kae lahi pe ke mou kikite.
2 Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden.
He ko ia ʻoku lea ʻi he lea taʻeʻilo, ʻoku ʻikai lea ia ki he tangata, ka ki he ʻOtua: he ʻoku ʻikai ʻilo ia ʻe ha taha; ka ʻoku lea ʻaki ʻe ia ʻae ngaahi meʻa fufū ʻi he laumālie.
3 Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.
Ka ko ia ʻoku kikite, ʻoku lea ia ki he kakai ke langa hake, mo enginaki, mo fakafiemālie.
4 Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed.
Ko ia ʻoku lea ʻi he lea taʻeʻiloa, ʻoku ne langa hake ʻe ia ia; ka ko ia ʻoku kikite, ʻoku ne langa hake ʻae siasi.
5 Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnu hellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er større end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at Menigheden kan få Opbyggelse deraf.
ʻAmusiaange ʻeau ʻoku mou lea kotoa pē ʻi he lea kehekehe, kae lahi pe ke mou kikite: he ʻoku lahi hake ʻaia ʻoku kikite ʻiate ia ʻoku lea ʻi he lea kehekehe, ʻo kapau ʻoku ʻikai ke ne fakamatala, koeʻuhi ke maʻu ai ʻe he siasi ʻae langa hake.
6 Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære?
Pea ko eni, ʻe kāinga, kapau te u ʻalu atu kiate kimoutolu ʻoku ou lea ʻi he lea kehekehe, ko e hā ʻeku ʻaonga kiate kimoutolu, ʻo kapau ʻe ʻikai te u lea kiate kimoutolu ʻi he fakahā, pe ʻi he ʻilo, pe ʻi he kikite, pe ʻi he akonaki?
7 Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?
Pea ko e ngaahi meʻa taʻemoʻui ka ʻoku ongo, pe ko ha fangufangu, pe ha haʻape, kapau ʻe ʻikai fai kehekehe ia ʻi he ongo, ʻe ʻilo fēfē pe ko e hā ʻoku ifi, pe ko e hā ʻoku tā?
8 Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig?
He kapau ʻoku ongo noa mai ʻae meʻa lea, ko hai te ne teu ia ki he tau?
9 Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret.
Pea ʻe pehē pe ʻakimoutolu, ʻo kapau ʻe ʻikai te mou lea ʻaki ʻae ʻelelo ʻae lea ʻilongofua, ʻe ʻilo fēfē pe ko e hā ia ʻoku lea ʻaki? He temou lea ki he ʻatā.
10 Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning.
Pea neongo ʻoku ai ʻae ngaahi lea kehekehe ʻi māmani, pea ʻikai ha taha taʻehanoʻuhinga,
11 Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.
Ka ʻi he ʻikai te u ʻilo hono ʻuhinga ʻoe lea, teu tatau mo e muli kiate ia ʻoku lea, pea ko e muli kiate au ʻaia ʻoku lea mai.
12 Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpå
Pea ke pehē pe ʻakimoutolu, koeʻuhi ko hoʻomou fai feinga ki he ngaahi foaki fakalaumālie, mou kumi ke mou poto hake ʻi hono langa hake ʻoe siasi.
13 " Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han må kunne udlægge det.
Ko ia ia ʻoku lea ʻi he lea taʻeʻiloa, ke ne kole ʻe ia ke ne fai hono fakamatala.
14 Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd, men min Forstand er uden Frugt.
He kapau ʻoku ou lotu ʻi he lea taʻeʻiloa, ʻoku lotu hoku laumālie, ka ʻoku taʻefua ʻeku ʻilo.
15 Hvad da? Jeg vil bede med Ånden, men jeg vil også bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Ånden, men jeg vil også lovsynge med Forstanden.
Pea ka ko ia pea hā? Te u lotu ʻaki ʻae laumālie, pea te u lotu ʻaki ʻae ʻilo foki: teu hiva ʻaki ʻae laumālie, pea teu hiva ʻaki ʻae ʻilo foki.
16 Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?
Ka ʻikai, pea ka ke ka fakafetaʻi ʻaki ʻae laumālie, ʻe fēfeeʻi ʻene pehē, “ʻEmeni,’ ʻi hoʻo fakafetaʻi, ʻaia ʻoku nofo ʻi he potu ʻoe taʻepoto, he ʻoku ʻikai te ne ʻilo ʻaia ʻoku ke lea ʻaki?
17 Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.
He ko e moʻoni ʻoku ke fakafetaʻi lelei, ka ʻoku ʻikai langa hake ai ha tokotaha.
18 Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.
ʻOku ou fakafetaʻi ki hoku ʻOtua, ʻoku lahi ʻeku lea ʻaki ʻae lea kehekehe ʻiate kimoutolu kotoa pē:
19 Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.
Ka ʻoku lelei kiate au ʻeku lea ʻaki ʻae lea ʻilo ʻe nima pe ʻi he siasi, koeʻuhi ke ako ʻaki ʻae niʻihi, ʻi he lea ʻe mano ʻi he lea taʻeʻiloa.
20 Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne!
ʻE kāinga, ʻoua naʻa mou anga fakatamaiki ʻi he ʻilo: ʻi he anga kovi ke mou tatau mo e valevale, ka mou tangata pe ʻi he ʻilo.
21 Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke således høre mig, siger Herren."
Kuo tohi eni ʻi he fono, “ʻOku pehē ʻe he ʻEiki, Te u lea ki he kakai ni ʻaki ʻae kau tangata lea kehe mo e loungutu kehe; ka neongo ia kotoa pē ʻe ʻikai te nau fanongo ai kiate au.”
22 Således er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro.
Ko ia ko e ngaahi lea kehekehe ko e fakaʻilonga, ka ʻoku ʻikai kiate kinautolu ʻoku tui, ka kiate kinautolu ʻoku taʻetui: ka ko e kikite ʻoku ʻikai maʻanautolu ʻoku taʻetui, ka kiate kinautolu ʻoku tui.
23 Når altså den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase?
Ko ia kapau kuo kātoa ʻae siasi ki he potu pe taha, pea lea kotoa pē ʻaki ʻae ngaahi lea kehekehe, pea hū ki [ai ha niʻihi ]ʻoku taʻepoto, pe taʻetui, ʻikai te nau lau kuo mou faha?
24 Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle,
Pea kapau ʻoku kikite kotoa pē, pea hū ki ai ha taha ʻoku taʻetui, pe ha taʻepoto, kuo takitalaʻi kotoa pē ia, kuo fakamaau kotoa pē ia:
25 hans Hjertes skjulte Tanker åbenbares, og så vil han falde på sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder.
Pea pehē pe hono fakahā ʻoe ngaahi meʻa fufū ʻa hono loto; pea tō fakafoʻohifo ia ki hono mata, pea hū ki he ʻOtua, ʻo fakahā ko e moʻoni ʻoku ʻiate kinautolu ʻae ʻOtua.
26 Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse!
Pea ʻoku fēfē, ʻe kāinga? ʻOka mou ka fakataha ʻoku mou taki taha maʻu ha saame, ha akonaki, ha lea kehe, ha fakahā, ha fakamatala. Ke fai kotoa pē ʻae meʻa ke langa hake.
27 Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det!
Kapau ʻoku lea ha taha ʻi he lea taʻeʻiloa, ke fai ʻe he toko ua, pea lahi ʻoka toko tolu, ʻonau lelea taha pe; pea ke fakamatala ʻe ha tokotaha.
28 Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!
Pea kapau ʻoku ʻikai ha taha ke fakamatala, ke longo pē ia ʻi he siasi; pea tuku ke lea ia kiate ia pe, pea ki he ʻOtua.
29 Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det;
Ke lea ʻae kau kikite ʻe toko ua pe toko tolu, pea fakamaau ki ai ʻae niʻihi.
30 men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tie den første!
Kapau ʻoku fakaʻilo ha meʻa ki ha tokotaha ʻoku nofo ofi, ke longo pē ʻae ʻuluaki.
31 Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lære, og alle blive formanede,
He te mou kikite hokohoko kotoa pē, koeʻuhi ke akonekina kotoa pē, pea ke fakafiemālieʻi kotoa pē.
32 og Profeters Ånder ere Profeter undergivne.
He ko e ngaahi laumālie ʻoe kau kikite, ʻoku faʻa puleʻi ʻe he kau kikite.
33 Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder
He ʻoku ʻikai mei he ʻOtua ʻae maveuveu, ka ko e melino, ʻo hangē ko ia ʻoku ʻi he ngaahi siasi kotoa pē ʻoe kakai māʻoniʻoni.
34 skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Loven siger.
Ke longo pē homou kau fefine ʻi he ngaahi siasi: he ʻoku ʻikai ngofua kiate kinautolu ke lea: ka ke nau anganofo, ʻo hangē foki ko e tala ʻe he fono.
35 Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling.
Pea kapau te nau fie ʻilo ha meʻa, ke nau fehuʻi ki honau husepāniti ʻi ʻapi: he ko e meʻa fakamā ke lea ʻae fefine ʻi he siasi.
36 Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det til eder alene, at det er kommet?
He ko e moʻoni naʻe haʻu ʻae folofola ʻae ʻOtua meiate kimoutolu? Pe naʻe hoko atu ia kiate kimoutolu pe?
37 Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.
Kapau ʻoku mahalo ʻe ha taha ko e palōfita ia, pe ko e fakalaumālie, tuku ke fakahā ʻe ia, ko e ngaahi meʻa ʻoku ou tohi atu kiate kimoutolu, ko e ngaahi fekau ia ʻae ʻEiki.
38 Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende!
Pea kapau ʻoku ai ha taha ʻoku taʻeʻilo, ke ʻiate ia pe ʻene taʻeʻilo.
39 Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger!
Ko ia, ʻe kāinga, mou holi ke mou kikite, pea ʻoua naʻa taʻofi ʻae lea ʻaki ʻae lea kehekehe.
40 Men alt ske sømmeligt og med Orden!
Ka ke fai ʻae ngaahi meʻa kotoa pē ke matamatalelei, pea fai hokohoko lelei pe.
